mandag den 3. januar 2011

Sølv over 31 dollar

Aktiemarkeder og råvarerne stiger helt pænt her første handelsdag i det nye år.
Sølvet er steget til over 31 dollar, og rigtig mange tror på voldsom opgang både på kort og mellemlang sigt. Gary tror på, at sølvet skal i 50 dollar i løbet af marts-april, og guldet i 1650 inden for samme periode. Han har nu gearet sin portefølje med ekstra 30 pct. og 55 pct. af de 130 pct. er AGQ, resten er SIL, SLW og GDXJ.
Andre på TF Metals mener, at vi kan se 35 dollar allerede i løbet af et par uger. Turd pointerede også, at guldet lukkede året på i højeste niveau nogensinde, både for dag, uge, måned og år og årti.
James Turk tror, at verdens rigeste mand, mexicaneren Carlos Slim, vil købe sølvproducenten Fresnillo for at sikre sig fysisk sølv, idet køb af fysisk sølv for flere mia. dollar vil få prisen til at ramme taget på ingen tid.
Goldminerpulse.com er en rigtig fin side over canadiske sølvmineproducenters ressourcer og reserver. Her kan man se, hvad man giver pr. ounce sølv i jorden. De har også en oversigt over guldproducenter.
Af interessante sølvminer holder Jordanfonden på First Majestic og Endeavour. First Majestic er pt. oppe over 9 pct. i dag, hvilket virker helt uvirkeligt når man tænker på, at selskabet har nået en markedsværdi på 1,5 mia. USD.
Her er en meget sjov video om hvor undervurderet sølv er. Producenten af videoen mener, at sølv bør koste mere end guld, da der pt. er mindre fysisk sølv over jorden end der er guld.
Avalon bliver handlet ca. 18 pct. højere i 7,4 USD, her kunne man have lavet mange penge hvis man var lidt hurtig, da der har været store fluktuationer i løbet af hver dag siden jul. Molycorp stiger ca. 15 pct. og de fleste mener, at det fortsat er nyhederne fra sidste uge som understøtter sektoren. Avalon er nu steget ca. 100 pct. fra før meddelesen om Amex-noteringen.
Her er et kort interview med rare earth-ekspert Jack Lifton, som mener at Kina vil blive ved med at sænke eksportkvoterne af rare earth, hvilket kan medføre stigninger på 2-3 gange.
Great Western Minerals (GWG) er også steget lidt i USA og i Tyskland, men ikke nær så meget som Avalon og Molycorp. Her er nogle ok informative videoer om Great Western Minerals Stenkampskral-mine i Sydafrika som skulle have en meget høj værdi af rare earth-elementer. Her har en person forsøgt at udregne den potentielle aktiekurs på GWG, og den lander på 48,6 dollar i 2016 ved en p/e på 23,3. Det er nok en smule højt, idet kursen nu er 65 cent, men der høje forhåbninger og forventninger til selskabet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar