torsdag den 4. august 2016

Muligheder i ædelmetaller og biotek på vej op

Det er nu fire måneder siden, at jeg sidst har skrevet et indlæg, og i de mellemliggende måneder er opturen i ædelmetallerne fortsat, hvor guldet ligger i 1360 dollar per ounce og sølvet ligger i 20,40 dollar per ounce. Det har også medført, at gold bugs-indekset er steget til 284 fra omkring 200 i starten af april og lige under 100 ved bunden i januar. Nogle af minerne er også fortsat med at skyde i vejret, hvor First Majestic er steget til 18,3 dollar fra en bund i 2,4 dollar i januar og cirka 7,5 dollar ved mit sidste indlæg. Coeur Mining, der er et forholdsvist stort mineselskab, er næsten tidoblet siden bunden i januar.

Gary er af den mening, at guld- og sølvprisen vil fortsætte op, hvor han vurderer, at guldprisen kan nå 1500 eller måske 1550 dollar per ounce før en større korrektion finder sted. Jeg har ikke set ham udtale sig om sølvet, men hvis det nogenlunde skal følge guldet, så er det ikke urealistisk at tro, at det kan nå de tidligere bunde i 26,2 dollar per ounce og nogle ser mulighed for en tur til omkring 29 dollar per ounce. Der er dog lige arbejdsmarkedsrapporten fra USA i morgen kl. 14.30, men på det seneste har det næsten været ligemeget hvad der er sket, så har det haft svært ved at presse ædelmetallerne ned, hvilket tyder på stor efterspørgsel.

Mulige købskandidater i ædelmetalminerne
Hvis ædelmetallerne fortsætter op, så vil jeg lige nævne nogle af de selskaber jeg har købt eller suppleret i for nylig eller overvejer at købe.

Sølv- og guldmineselskabet Great Panther (GPL i USA) er faldet til 1,40 dollar fra en top i 2,25 dollar blandt andet efter en aktieemission til 1,60 dollar. I dag falder aktien også med cirka 5 pct. efter et regnskab, hvor det bliver til et underskud på bundlinjen, men hvis man ser bort fra dette, som vist mest er et regnskabsteknisk underskud, så melder selskabet også om lavere omkostninger på ounce sølv. Der er har dog også været problemer med flere døde ved en af selskabets miner, og det kan være med til at lægge pres på aktien. Når og hvis disse problemer bliver løst, så ser jeg pæn mulighed for kraftig stigning herfra. Aktien toppede i starten af maj og den er siden faldet 35 pct. og til sammenligning er First Majestic steget 72 pct. i samme periode. Great Panther ventes at producere cirka 4 mio. ounce sølvækvivalenter fra selskabets miner i Mexico til en markedsværdi øjeblikket på 224 mio. dollar.

Guldudforskeren Gold Standard Ventures (GSV i USA) ligner meget Great Panther i kursudvikling, hvor den er faldet til 1,40 dollar fra en top i 2,1 dollar, der dog kom i starten af juli. Selskabet har 115 kvadratkilometer udforskningsområde i Nevada med cirka 2 mio. ounce guld i ressource, hvilket er en god størrelse. Jeg har set en sammenligne selskabet med Fronteer Gold, der i februar 2011 blev købt af Newmont Mining for 2,3 mia. dollar, der dog havde 4,2 mio. ounce guld i jorden. Til sammenligning koster Gold Standard 310 mio. dollar. Da Fronteer-handlen blev annonceret lå guldprisen i 1330 dollar. Så et køb her er også et sats på at de får boret sig frem til nogle flere ounce.

Jeg vil igen lige slå et slag for Maya Gold & Silver (MYA i Canada), som i de seneste tre dage er begyndt at stige så småt blandt andet efter at selskabet har fået et lån på 6 mio. dollar fra den europæiske udviklingsbank (EBRD). Jordan Fonden bliver ved med at lovprise selskabet med kommentarer om, at Marokko måske er nr. 1 inden for sølv i verden foran Mexico. Se også mine tidligere skriverier om selskabet.

Generelt er jeg nok mest glad for de store depoter med forholdsvis lavt indhold af metallet, idet de ofte vil give en større gearing ved metalprisstigninger. Her er et eksempel Bear Creek (BCM i Canada) og et andet eksempel jeg er faldet over er Golden Arrow (GRG i Canada), der også har en større sølvtilgang i Argentina. Ved en tur ned omkring 1 Cdollar kan den nok være interessant. Selskabet har et muligt joint venture med Silver Standard (SSRI i USA), hvor Silver Standard har mulighed for at købe sig ind i Golden Arrows mine for derefter at få 75 pct. af minen, mens Golden Arrow sidder med de resterende 25 pct. Chinchillas minen har i omegnen af 250 mio. ounce sølv i jorden. Der spekuleres også i at Silver Standard måske skulle komme med et bud på Golden Arrow. Selskabet har en markedsværdi på 88 mio. cdollar.

Kootenay Silver (KTN i Canada) er også en sølvudforsker med mange ounce i jorden. Selskabet ser ud til at have i nærheden af 100 mio. ounce i jorden til en markedsværdi på 86 mio. Cdollar. Coeur ejer 11 pct. af selskabet og Pan American Silver købte i vinter 10 pct. af Kootenay, der købte Northair den 13. januar, hvilket var meget tæt på bunden den 20. januar. Aktien kan være interessant ved en tur ned i 40'erne (48 måske 43 cent) i forhold til de nuværende 56 cent.

Biotek er også begyndt at komme lidt igen og IBB-ETF'en er kommet over de seneste toppe i 287 og den er i dag lukket i 296. Gary har tidligere vurderet, at IBB kan nå 305-310 før end han venter en større korrektion. Generelt er der rigtig mange af de mindre biotekselskaber, der dog fortsat handler tæt på year eller all time low, så man kan godt fange nogle okay tilbud, hvis man tror på at markedet er vendt eller vender snart.
Jeg har tidligere nævnt Exelixis (EXEL), som var anbefalet af Inrater, og jeg købte selv nogle i 4 dollar i marts, og aktien er sidenhen steget til 11 dollar. I dag er aktien steget 18 pct. på et regnskab og på opløftende salgstal for nyrecancermedikament Cabometyx. Jeg har set nogle skrive, at der er 30 pct. short i aktien, så det kan have været med til at presse aktien op i dag og yderligere spekulerer folk også i at selskabet vil være opkøbsmål for nogle af de store medicinal-/biotekselskaber. Agenus (AGEN), som jeg tidligere også har nævnt, er også steget pænt og er nu i 5,7 dollar.

Nu har Inrater, som tidligere også har anbefalet Genmab samt Sarepta (SRPT) og Relypsa (RLYP) i USA inden for bioteknologi, så anbefalet at købe et lod i MEI Pharma (MEIP) (her), der er et lille biotekselskab med en markedsværdi på 50 mio. dollar. En på Seeking Alpha (her) sammenligner MEI's Pracinostat med Celators (CPXX) VYEXOS, hvor de to medikamenter dog behandler to forskellige sygdomme, men Pracinostat ser ud til at have bedre data end VYEXOS. Celator steg fra 1,5 dollar den 11. marts til 17,5 dollar i slutningen af maj på baggrund af forsøgsdata, hvor Jazz Pharma købte selskabet for 30,25 dollar per aktie eller cirka 1,5 mia. dollar.

Seres Therapeutics (MCRB) har fået læsterlige tæv efter at selskabets SER-109 ikke nåede det primære endemål i et fase II-forsøg på behandling af CDI, der vist er en form for diarre efter antibiotikabehandlinger. Forsøget skuffede til stor overraskelse for markedet, der sendte aktien ned med 70 pct. på dagen og den hander nu i 9,3 dollar mod knap 36 dollar torsdag i sidste uge. Investorerne var overrasket over skuffelsen efter et opløftende fase I-forsøg. Behandlingen består så vidt jeg kan forstå af bakterier, og selskabet er vist det første der søger orphan drug-status hos de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) med et medikament bygget på bakterier. Her har man så mulighed for at komme ind i et selskab, der er blevet sønderbombet fordi folk er bange for at hele bakteriebehandingen ikke virker. Som lottoseddel (det er de fleste mindre biotekselskaber) kan den være interessant. Selskabet har vist cirka 300 mio. dollar i kontanter med en cash burn-rate på cirka 20 mio. dollar i kvartalet. Selskabet har nu en markedsværdi på 370 mio. dollar. Synthetic Biologics (SYN) skulle vist arbejde med noget lignende og kan derfor også være interessant, hvis man interesserer sig for bakteriebehandlinger.

Olien ser også ud til at være vendt efter at WTI-olien nåede 51 dollar i starten af juni, så faldt den til under 40 dollar per tønde i går før og efter den amerikanske olielageropgørelse og efterfølende er den nu steget til 41,8 dollar per tønde. Hvis man havde været lidt hurtigere kunne man have snuppet nogle Lundin Petroleum i går efter et ellers okay regnskab og pres på olieprisen. I dag har en lang række finanshuse så løftet anbefalingen på aktien og den steg også omkring 6 pct. Ellers vil jeg fortsat slå et slag for de andre svenske Lundin-selskaber Africa Oil (AOI), der er mindre påvirket af olieprisen, men som JordanFonden har anbefalet omkring 12 skr. Black Pearl (PXX) producerer heavy oil, og er derfor mere afhængig af olieprisen. Til trods for nedturen i olieprisen har begge aktier egentligt holdt sig fint. Jeg har også kigget og købt lidt i nogle af de norske olieserviceselskabet f.eks. John Frederiksen-selskabet Deep Sea Suppley (DESSC), som er fordoblet på flere opløftende nyheder.

Crash or no crash? Det er spørgsmålet, som mange af kraknisserne får stillet i øjeblikket og jeg synes at kunne se en tendens til at de fleste af perma-bearsne, som ventet, venter et krak inden for det næste halve år. Det gælder blandt andet både Mike Maloney og Peter Schiff og en hær af andre markedskommentatorer. De sælger dog begge guld, som må formodes at klare sig bedre i et sådan scenarie, så de kan nok se en gevinst ved at sælge ideen om et krak. Gary tror, at vi er på vej i himlen, hvor han for nogle uge siden postede en graf der viste Nasdaq Comp. i 20.000, hvilket er knap fire gange op fra de nuværende 5166. Han holder fortsat fast i, at alt vil stige på samme tid - på nær dollaren, der falder. Lige nu ser jeg de største muligheder i biotek og olie, men hvis man ikke har en OK eksponering i ædelmetaller, så ville jeg bruge dage med fald til at købe. Man kan bl.a. satse på at købe ETF'er eller derivater i sølv eller guld.

tirsdag den 12. april 2016

Guldfesten fortsætter - men biotek halter fortsat

Guldet fastholder det forholdsvist høje niveau, hvor det fra en top i 1280 dollar per ounce var lige nede og røre 1210 dollar den 1 april for nu at handle i 1257 dollar per ounce. Mineselskaberne er fløjet videre op, og gold bugs-indekset er nu i 206 sammenlignet med en bund i lige under 100 den 19. januar. Det vil sige, at mange af de mindre mineselskaber er tredoblet eller mere end tredoblet i den periode. Lige pt. stiger gold bugs indekset knap 6 pct. og sølvet indhenter lidt af det tabte over for guldet, hvor det stiger 3,8 pct. til 15,95 dollar per ounce, og det afstedkommer også nogle gevaldige stigninger til nogle af mineselskaberne, hvor Bear Creek stiger knap 17 pct. og First Majestic stiger godt 10 pct.
Gary har lige pt. ikke videre held med sit sats på biotek, hvor den tre gange gearede biotek-ETF (LABU) dog fortsat er i plus, men det er dog ikke noget i forhold til stigningerne i ædelmetalminerne. LABU ligger lige pt. med et tab på 7,8 pct. og IBB falder 1,8 pct. til 272,4 efter at være nået have nået 286 i sidste uge. Det er sikkert en naturlig korrektion efter opturen, og Gary bliver i hvert fald ved med at fokusere på biotekaktierne. Han skriver dog også, at han i de depoter han administrerer for familiemedlemmer kører ædelmetallerne og minerne "old turkey", hvilket vil sige, at han bare har købt og ikke handler ind og ud med den tanke at beholde i de næste 4-5 år alt efter hvornår han vurderer, at den endelig top kommer.

Den egentlige grund til dette indlæg er, at jeg har fundet lidt flere af de små og mere spændende mineselskaber. Problemer er bare at de fleste af dem har jeg fundet lidt for sent, hvor de allerede er tre- eller firedoblet. Men man kan jo holde øje med en korrektion, som Gary mener vil komme. Hvis ædelmetallerne går amok (guldet i 5000 dollar og sølv i 200 dollar), så vil der stadig være tonsvis af kurspotentiale fra nuværende niveauer og endnu mere, hvis der kommer en korrektion.

Bear Creek Mining (BCM i Canada) er på ingen måde ny for mig, og jeg har ejet den siden 2011 eller sådan noget da den kostede mere end 4 dollar, men jeg supplerede heldigvis også i 67 canadiske cent, så på den seneste position har jeg mere end 150 pct. i øjeblikket. Det vil sige her er jeg med på hesten, som er steget mere end 250 pct. fra bunden i 50 canadiske cent til nu 1,83 dollar. Bear Creek Mining (præsentation) er et canadisk noteret sølvmineselskab med to mineprojekter i Peru. Selskabet har 100 mio. aktier, hvilket giver en markedsværdi i øjeblikket på 180 mio. canadiske dollar eller cirka 140 mio. amerikanske dollar. Det gode ved selskabet er den store reserver i de to depoter Corani og Santa Ana, hvor de samlede reserver (P+P) er på cirka 290 mio. ounce sølv. Det vil sige, at du betaler cirka 0,5 dollar per ounce i jorden. Corani, som har en reserve på 228 mio. ounce sølv og 2,8 mia. pund bly og 1,8 mia. pund zink, er længst fremme og mangler kun de endelig tilladelser samt selvfølge en stor finansiering for at hive capexinvesteringerne på 664 mio. dollar hjem. Når først minen er i produktion ventes en produktion på 8,4 mio. ounce sølv om året over minens levetid på 18 år samt 97 mio. pund bly og 60 mio. pund zink om året. I minens første fem år vil Corani-minen producere 13,4 mio. ounce om året. Santa Ana-projektet er meget billigere at sætte i gang med capex-investeringer på 71 mio. dollar, hvor der ventes at kunne produceres 5 mio. ounce sølv om året i de første seks år og minen har i øjeblikket reserver på 48 mio. ounce. Før i tiden var det vist ideen at begynde med Santa Ana, som så skulle skabe kapital til at søsætte Corani, men det blev obstrueret af faldet i sølvprisen samt modstand fra lokalbefolkningen. Hvis man går ud fra at begge miner var i produktion samtidig, så ville de kunne generere en produktion på 18,4 mio. ounce og med en pris på 16 dollar per ounce, så vil det inklusive zink og bly til cirka 0,8 dollar per pund give godt 400 mio. dollar om året i omsætning. Hvis man så havner i et crazy-scenarie med 100 dollar sølv og zink og bly til 3 dollar per pund, så vil omsætningen lande på cirka 2,3 mia. dollar, hvor de sikkert ville kunne tjene 1,3 mia. dollar og med en pris på 23 gange, som jeg tidligere har ganget med, så vil man kunne få en pris på 30 mia. dollar. Det skal ses i forhold til en pris nu på 140 mio. dollar, hvilket vil sige 213 gange dagens pris. Det skal dog siges, at dette er et langt ude scenarium samt at der også skal findes cirka 750 mio. dollar i finansiering, og det kan jo udvande selskabet betydeligt, hvis de ikke kan få bank eller obligationsfinansiering. Selskabet har pt. ikke nogen gæld og 20 mio. dollar i kontanter. Alt i alt kan man konkludere, at potentialet fortsat er enormt, hvis ædelmetallerne fortsætter op og ved en voldsom stigning i sølvprisen vil gearingen være højere her (der er større potentiale her).

Silvercorp (SVM i Canada), der har miner i Kina, er også en af de større sølvmineselskaber, som har været helt ustyrlige på det seneste, hvor aktien i dag er steget godt 10 pct. til 2,43 canadiske dollar fra et lavpunkt i 60 cent per aktie. Selskabet har i øjeblikket en markedsværdi på 430 mio. canadiske dollar eller cirka 330 mio. dollar. Dette er også en af de selskaber jeg har ejet i lang tid og har et stort tab på, men her supplerede jeg også da den lå under 1 dollar, så her er jo også kommet i plus efter mange år i minus. Til forskel fra Bear Creek har Silvercorp (præsentation) allerede produktion, og selskabet har 101 mio. ounce sølvreserver (P+P) og 442 mio. pund bly og 268 mio. pund zink. For regnskabsåret 2016/17 ventes at blive produceret 5,1 mio. ounce sølv, 57 mio. pund bly og 19 mio. pund zink. Hvis man går med amokscenariet igen, så vil det give cirka 730 mio. dollar i omsætning og det kan de sikkert tjene 500 mio. dollar på, og hvis man så gange det med 23 så får man en værdi på 11,5 mia. dollar bare ved den nuværende produktion. Det vil sige cirka 35 gange dagens kurs, men det er også uden udvidelser eller noget og selskabet har endda 67 mio. dollar i kontanter. Det vil sige, at potentialet er mindre her men det samme er risikoen.

Americas Silver (USA i Canada) er et af de sølvmineselskaber jeg ikke havde været rigtig opmærksom på, og aktien er i dag steget med 10 pct. til 27,5 canadiske cent fra et lavpunkt i 5 canadiske cent. Selskabet (præsentation), som har miner i USA og Mexico, har en markedsværdi på 87 mio. canadiske dollar eller 67 mio. dollar. For 2016 ventes en sølvproduktion på 2,5-3,0 mio. ounce og sølvækvivalent-produktion på 5,0-5,6 mio. ounce sølv og selskabet har en P+P-reserve på 31, 1 mio. ounce sølv. Yderligere har Americas Silver et San Rafael-projektet, som skal producere cirka 1 mio. ounce om året samt knap 50 mio. pund zink og 20 mio. pund bly med start fra tredje kvartal 2017 med en levetid på 5,5 år. Det projekt ventes at koste 22 mio. dollar at sætte i gang. Hvis man regner med 4 mio. ounce sølv og 100 mio. ounce zink og bly, så vil man i crays-scenariet havne på 700 mio. dollar, hvor de så nok kan tjene lidt mindre end Silvercorp, så 450 mio. dollar er måske muligt. Det vil give en markedsværdi på 10,3 mia. dollar og det vil fra nuværende niveau give et potentiale på 150 gange, hvilket må siges at være ganske godt med så forholdsvis små investeringer. Jeg kunne nok være interesseret i denne aktie ved en tur ned i nærheden af 20 cent eller optimalt 18 cent.

Excellon (EXN i Canada) var også flyvende i dag med en stigning på knap 11 pct. til 94 canadiske cent sammenlignet med en bund i 19 cent per aktie. Selskabet har en markedsværdi på 57 mio. canadiske dollar eller 44 mio. dollar. Excellon (præsentation) har minetilgange i Mexico med enormt højt indhold af både sølv, zink og bly. Men problemet er, at der løber vand ind i minen, så det skal først have løst det problem, som uranselskabet Cameco også har været ramt af ved Cigar Lake-minen. Den ventede top produktion ventes at være på 1,9 mio. ounce sølv om året samt 12,2 mio. pund bly og 14,3 mio. pund zink. Med sindssygscenariet vil det give en omsætning på cirka 270 mio. dollar og her kan selskabet nok tjene 180 mio. dollar, hvilket vil give en markedsværdi på 3,9 mia. dollar, hvilket vil være 89 gange op herfra. Med i disse beregninger er heller ikke medregnet potentiel succes med nye boringer.

Impact Silver (IPT i Canada) har også været godt kørende i dag med en stigning på knap 11 pct. til 46,5 canadiske cent per aktie mod en bund på 11 cent i slutningen af januar. Selskabet (præsentation), som har minetilgange i Mexico, har en markedsværdi på 32 mio. canadiske dollar eller 25 mio. dollar. Selskabet producerede sidste år knap 1 mio. ounce sølv og målet er at øge dette. Et skud i tågen er en mulig fordobling så med 2 mio. ounce produktion om året, så vil det give en omsætning på 200 mio. dollar og en indtjening på 120 mio. dollar og det vil give en markedsværdi på 2,8 mia. dollar, hvilket vil give et potentiale i crazy-scenariet på 110 gange. Ved en tur ned i nærheden af 30 cent vil jeg synes, at den ser ok interessant ud.

Avino Silver & Gold Mines (ASM i både USA og Canada) i USA steget med 12 pct. i dag til 1,21 dollar fra et lavpunkt i 71 cent, så aktien er slet ikke skudt i vejret som mange af de andre. Selskabet har en markedsværdi på 48 mio. dollar. Selskabet har lige afleveret produktionstal for første kvartal, hvor det blev til en produktion på 0,4 mio. ounce sølv og 1500 ounce guld samt 1,35 mio. pund kobber. Det giver 0,72 mio. ounce sølvækvivalenter. Selskabet har en del tilgange i både Mexico og Canada, så der vil også være udviklingspotentiale. Et skud i tågen vil her være at de kan producere noget der ligner 4 mio. ounce sølv om året og i sindssygscenariet vil det give et salg på 400 mio. dollar og en indtjening i omegnen af 250 mio. dollar. Det vil kunne give en markedsværdi på 5,8 mia. dollar, hvilket vil være 120 gange op herfra.
Ud af de undersøgte aktier vil jeg, hvis man ser på potentialet, foretrække Americas Silver samt Bear Creek, men hvor Avino også ser ud til at være et ganske godt bud med mindre downside end de andre.

Spock tror, at guldmine-ETF'en GDXJ kan nå 45 inden slutningen af maj mod 32,5 nu (her) og han anbefaler, at man sidder tight. Han satser dog på små ubemærkede mineselskaber og ikke ETF'er, men han bruger den til at vise potentialet. Chris Duane fra Silver Shield-sølvmøntserien mm. er gået all in på brugsvognsforhandler salgstalen, hvor han efter flere måneders pause har lavet et par videoer om de mønter han har præget, og om hvordan de stiger i pris ligegyldigt hvad sølvet gør. Han tror, at sølvet kommer til at falde, hvilket måske mest af alt støtter hans egen forretning og det viser meget godt, at alle meler deres egen kage.
Jeg ved ikke lige hvilken selvbestaltet guru jeg skal tro på eller hvilken hest jeg skal satse på. Faktum er dog, at jeg ikke har solgt noget endnu, og det tror jeg mange gold bugs allerede har og de ærgrer sig nok gule og blå lige nu. Jeg vil dog tro, at der kan komme lidt gevinsthjemtagning snart, men lige nu er trenden jo voldsom positiv, så på nuværende tidspunkt vil jeg kun købe aktier i mindre mineselskaber, der ikke er skudt afsted endnu. Her er Maya Gold & Silver fortsat en mulighed, idet den forsat hænger i bremsen i forhold til alle de tidligere nævnte aktier.

Overordnet vil jeg ligesom Gary også mene, at man i øjeblikket skal fokusere på biotek eller måske olierelaterede aktier. Gary mener, at energisektor ETF'en XLE kan stige 12 point fra niveauet 62 dollar. I weekendrapporten vurderede Gary, at S&P 500-indekset måske skal ned til 200 dages glidende gennemsnit i 2015 før end der bliver fundet en bund. Indekset lukkede i dag med et fald på 0,3 pct. i 2042. Biotekselskabet Agenus har været godt kørende på det sidste, hvor aktien har været oppe i 4,8 dollar sammenlignet med en bund på under 2,7 dollar, men i dag tabte den 5,7 pct. til 4,28 dollar. Når man investerer i de små biotekselskaber skal jeg huske at sige, at de kan falde voldsomt. Jeg købte et mindre lod i Celldex, og dagen efter leverede de skuffende resultater, som fik aktien til at styrtdykke med mere end 50 pct., så man skal kun satse små beløb på de små biotekaktier. Blandt de større selskaber ser Celgene ud til at være blandt favoritterne blandt andet fordi fokus i øjeblikke er på opkøb, og der kan Celgene være et mål for eksempelvis Pfizer, der har måttet skyde en hvid pind efter fusionen med Allergan.

fredag den 11. marts 2016

Guldmineselskaber i Burkina Faso

De begivenhedsrige dage i råvaresektoren er fortsat siden sidste uge, hvor der i mellemtiden har været et kæmpe short squeeze i mange af de udbombede råvareaktier herunder blandt andet Seadrill, som i USA fra en lukkekurs på 2,33 dollar onsdag steg til en top i cirka 7,5 dollar fredag for sidenhen at falde tilbage til 3,80 dollar. Skifferolieproducenten LinnCo har haft en endnu vildere udvikling, idet det den fra onsdag i sidste uges lukkekurs på 25 cent steg til en top mandag på 1,60 dollar for sidenhen næsten at blive halveret til 89 cent i skrivende stund. Uden helt den samme form for short squeeze er interessen også øget for Endeavour Silver, som er steget med 40 pct. siden onsdag og den er op med cirka 15 pct. i dag, hvilket skal sammenlignes med cirka 20 pct. for First Majestic. Endeavour Silver har også aflagt regnskab i mellemtiden, og det har nok været med til at understøtte aktien. Siden den 4. februar er Endeavour Silver steget 115 pct.

Guldminer i Burkina Faso


Nu har jeg fulgt ressourcesektoren indgående i cirka 10 år, og noget af det har jeg har lagt mærke til, er at der ofte er regioner, der har være ekstra hotte. Da uran var på sit højdepunkt var uranselskaber med fokus på Namibia det hotteste med selskaber som Forsys, Uramin, Paladin, Bannerman, Xemplar og Erongo, og ved opturen til ædelmetalselskaberne i 2010 og 2011 var det blandt andet de mineselskaber med sølvproduktion i Mexico, som klarede sig bedst, hvilket blandt andet vil sige First Majestic, Endeavour Silver, Great Panther og Fortuna Silver Mines blandt mange.
Guldet er allerede steget over 20 pct. siden bunden, så definitionen på et bull marked er her allerede opfyldt, og alle guldmineindeksene er jo også for lang tid siden steget mere end 20 pct. Da jeg gerne vil satse på at finde mindre mineselskaber og forsøge at købe dem på bunden, så har jeg kigget lidt på hvor investorerne fokuserer, og her ser det ud til at det i øjeblikket er på guldmineselskaberne i Burkina Faso. Jeg har haft kig på området længe, idet Semafo har mineaktiviteter her, men i sidste uge aftalte Endeavour Mining at købe True Gold i en ren aktiehandel for 0,044 Endeavour-aktie på True Gold-aktie svarende til en pris på 0,57 CAD på aktie eller 225 mio. CAD. Det var en præmie på 42 pct. i forhold til lukkekursen dagen forinden. Det er interessant i denne sammenhæng fordi begge selskaber har tilgange i Burkina Faso.

True Gold (præsentation) (TGM i Canda) har netop startet sin heap leach-mine med en årlig forventet produktion på 110k-120k ounce guld med all-in sustating costs (AISC) på cirka 700 dollar. Ved 1250 dollar guld har projektet en indtjeningsmarginal på 43 pct. Selskabet har 949k ounce probable reserver med et gennemsnitligt indhold på 0,89 gram per ton. Indicated mineral resource viser 2,6 mio. ounce ved 1,08 gram per ton. Opkøbstilbuddet lød som sagt på 225 CAD eller cirka 170 mio. USD. Det vil cirka sige en pris på 1500 dollar per ounce produktion om året og en pris på 65 dollar for guldet i jorden.

Semafo (præsentation) (SMF i både Sverige og Canada) har en markedsværdi på 1,45 mia. CAD dollar eller cirka 1,08 mia. USD. Semafo producerede 255.900 ounce guld i 2015, hvilket var en stigning på 9 pct. i forhold til året forinden med totale omkostninger på 493 dollar per ounce eller AISC på 645 dollar per ounce, hvilket er noget af det laveste i sektoren. Driftsindtjeningen steg sidste år med 42 pct. til 66,1 mio. dollar ud af et guldsalg på 300 mio. dollar. Selskabet har også lige afsluttet sit feasibility study på Natougou-minen, hvor der fra andet halvår 2018 ventes 226.000 ounce om året med en gennemsnitlig total omkostning på 283 dollar og AISC på 374 dollar og de første tre år og AISC på 518 dollar over minens levetid. Så vidt jeg har forstået er der ikke behov for yderligere finansiering af minen, hvor capex-investeringerne ventes at blive på 219,4 mio. dollar. Selskabet har 167 mio. dollar i kontanter og en lånefacilitet på 120 mio. dollar. Natougou-minen har 1,276 mio. ounce med et indhold på 4,15 gram per ton. Mana-minen har et totalt reserveindhold på knap 2 mio. ounce ved 2,95 gram per ton. Det vil sige, at selskabet kan producere noget der ligner knap 0,5 mio. ounce om året for midten af 2018. Det giver en pris på godt 2000 dollar per ounce produktion om året og en pris på cirka 320 dollar per ounce i jorden, hvilket umiddelbart synes dyrt, men de er jo blandt de billigste producenter, så derfor betaler man mere og de har også store muligheder for at udvide.

Orezone Gold (præsention) (ORE i Canada) har en markedsværdi på cirka 60 mio. CAD eller 45 mio. USD. Selskabet har udført et feasibilty-studie af heap leach-projektet Bomboré, som har en samlet reserve på over 4,6 mio. ounce ved 1,0 gram per ton. Capex-udgifterne ventes at være på 250 mio. dollar med AISC på 678 dollar per ton. I de første fire år af minens levetid ventes en produktion på 150.000 ounce om året og i de første otte år ventes 135.000 ounce om året ved 0,88 gram per ton. Selskabet har 4,9 mio. dollar i kontanter og en standby kreditfacilitet på 5 mio. dollar. Orezone Gold venter ligesom Semafo, at påbegynde produktion i andet halvår 2018. Her betaler man så i øjeblikket 333 dollar per produceret ounce (når de kommer i gang) samt 10 dollar per ounce i jorden. Det lyder og er jo billigt, men de risikerer at udvande det en del før de har pengene til at bygge minen. Hvis guldet stiger kan udvandingen dog blive ganske begrænset, så jeg kan se et rigtig godt potentiale her. Her er der en person, som har kigget på Orezone og det bliver fremhævet, hvor vigtigt det er et komme hurtigt med på bølgen, hvis man vil have en 10-bagger (her) - man kan også se, at kursen blev mere end firedoblet på syv uger i efteråret 2010.

Gryphon Minerals (præsentation) (GRY i Australien) har en markedsværdi på 28 mio. AUD eller 21 mio. USD. Aktien er 'kun' steget cirka 50 pct. fra bunden og den er dermed ikke stukket af, hvilket markedsværdien vel også indikerer. Selskabet er i gang med at udvikle det 3,6 mio. ounce store heap leach Banfora-projekt. Her ventes en årlig produktion på 73.800 ounce ved 1,4 gram per ton (højt for et heap leach-projekt) til en AISC på 839 dollar per ounce. Capec-udgifterne til projektet ventes at blive på 84,5 mio. dollar. For 45 mio. dollar kan produktionen øges til 133.000 ounce om året (CIL) ved 2,54 gram per ton. Selskabet ser ud til at have 20 mio. AUD i kontanter og lovning på 60 mio. USD i finansiering. Selskabet har yderligere 1250 kvadratkilometer til udforskning, så der kan sikkert findes flere tilgange, som kan mines. Ved en årlig produktion på 133.000 ounce så giver man i øjeblikket 157 dollar per årligt producerede ounce og 5,8 dollar per ounce i jorden. Dette gør derfor Gryphon til min umiddelbare vinder blandt de helt små guldmineselskaber i Burkina Faso.

Roxgold (præsentation) (ROG i Canada) har en markedsværdi på 265 mio. CAD eller 190 mio. USD. Selskabet er i gang med at udvikle Yaramoko-projektet, som har et meget højt guldindhold på 11,6 gram per ton og en indikeret ressource på 810.000 ounce. Der mangler fortsat 41,6 mio. dollar til capex-udgifterne og 16,1 mio. dollar i finansiering. Her ventes All-in-Costs (AISC) på 590 dollar per ounce. Møllekapaciteten ventes at kunne øges med cirka 50 pct. for cirka 5 mio. dollar og selskabet har lånt 75 mio. dollar for at finansiere mineprojektet og samtidig har det hedget 65.000 ounce guld til 1052 dollar per ounce. Den første produktion ventes i andet kvartal i år og der ventes en produktion på 99.500 ounce om året i syv år. Det giver pt. en pris på 1900 dollar per produceret ounce om året og en pris på 240 dollar per ounce i jorden. Aktien har performet okay, men er ikke skudt i vejret og jeg vil hellere have Semafo end Roxgold.

Jeg ville gerne have gennemgået Endeavour Mining og Avocet, men det må blive ved en senere lejlighed. Jeg vil også lige slå et slag for Maya Gold & Silver, som fortsat kun er steget cirka 40 pct. af bunden. Den forestiller jeg mig fortsat er et godt køb på dette niveau.

Så kan jeg lige nå en kort opdatering på aktie- og guldfronten, hvor euroen blev styrket markant i dag efter først at være blevet svækket efter at Mario Draghi gav den hele armen, idet han sænkede indlånsrenten og udlånsrenten samt øgede obligationsopkøbsprogrammet med 33 pct. til 80 mia. euro om måneden, hvor centralbanken nu også kan købe investment grade virksomhedsobligationer. Euroen blev styrket efter at Draghi sagde, at han ikke havde planer om flere rentesænkninger. Gary tror, at det har været den amerikanske centralbank, som har interveneret i valutamarkedet for at have råderum til at hæve renten i næste uge, uden at styrke dollaren alt for meget. Under alle omstændigheder er dagens begivenhed positiv for guldet, idet indlånsrenten blev sænket til minus 0,4 pct. fra minus 0,3 pct., hvilket vil sige mindre incitament til at eje obligationer eller sætte dem i banken. Den styrkede euro ramte også de europæiske aktier, hvor Dax-indekset smed 500 point i forhold til toppen i lige under 10k.
Biotek klarede sig også halvdårligt i dag med et fald på 0,8 pct. til IBB, så den nu ligger i 254 sammenlignet med den seneste bund på 240 dollar. Gary tror fortsat på at biotek nok skal komme igen, og han vurderer, at den tre gange gearede biotek-ETF LABU vil stige med mindst 100 pct. måske 200 pct. inden aktierne topper, hvilket måske kan blive til maj. Gary vurderer fortsat, at det skal være biotek, som starter boblefasen, og han vurderer også, at biotek er der hvor innovationen sker, og det er den sektor, som kan kurere gældsproblemerne ved at eliminere aldersbetingede sygdomme samt gøre en del af sundhedsvæsenet overflødigt. Gary venter nu, at guldet kan stige til 1308 dollar fra de nuværende 1272 dollar og her vil han tage profit på resten af sin position. Han vil vente med at købe igen til maj, hvor han venter, at guldet vil bunde. I øjeblikket ville jeg nok gøre som Gary og fokusere på bioteksektoren, hvor man kan lede efter nogle af dem, som har fået store stryg eller alternativt nogle foreninger og så vente på, at guldet falder tilbage. Problemet er bare pt. at guldet fortsætter op og biotek ned, men på et tidspunkt ændrer det sig jo nok. Jeg har løbende købt positioner i ædelmetalminerne over det seneste halve år og her er næsten alle i plus og flere positioner er steget med mere end 100 pct., så man kan godt gribe knive og have mulighed for at komme ud med plus :)

torsdag den 3. marts 2016

Guldet fortsætter opturen og måske bund i alt på nær dollar

Det har været nogle begivenhedsrige uger siden jeg sidst skrev her på siden, og helt uvant har det været en fornøjelse at have eksponering mod råvarer herunder især guld og sølv. Sidst jeg skrev (4. februar) var gold bugs-indekset (indeks af miner, som ikke har afdækket deres ædelmetalproduktion) steget til 132 fra en bund på lige under 100 i midten af januar, og indekset er nu steget videre til 166. Det vil sige en stigning til et indeks på cirka 67 pct. på cirka halvanden måned. Det vil sige indekset nåede faktisk det niveau inden for en måned, og det har nu ligget fladt i et par uger. Gary vurderer, at indekset skal op i cirka 180 inden der kommer en korrektion, og det synes jo faktisk ikke så langt væk lige nu, og det kan måske også blive konservativt sat, hvis guldet fortsætter op. Guldet er i skrivenden stund i 1242 dollar, og det er stødt på modstand omkring 1260, hvor det i de seneste uger handlet har mellem 1200 og 1260. Gary venter, at næste større bevægelse vil blive op og det vil komme når vimplen bliver brudt, hvilket vil sige omkring 1250 (her). Hvis dollaren, som er styrket på det seneste begynder at falde sammen med aktiemarkederne, så tror Gary, at guldet kan nå 1400 før der kommer en større korrektion (her).

Grunde til at købe guld eller ædelmetalrelaterede aktier
Der findes rigtig mange grunde til at købe guld eller guldrelaterede aktier, og Zerohedge har listet seks grunde her. For det første fremhæves teknikken (TA), det vil sige, at guldet handler over både 50 og 200 dages glidende gennemsnit og yderligere er 50 dages glidende gennemsnit gået op igennem 200 dages glidende gennemsnit, hvilket danner et såkaldt golden cross. Yderligere har guldet lavet højere toppe og højere bunde, hvilket alt sammen er med til at definere et aktiv på vej op, men endnu vigtigere er det også grundlaget for, at hedgefonde og andre, som handler ud fra teknisk analyse, er købere i stedet for sælgere. Her er en masse grafer fra Peter L. Brand over guldet siden 1980 (her).
En anden og måske vigtigere grund på lidt længere sigt er, at udsigten til at få et fast afkast på statsobligationer eller i banken ser ud til at være meget minimale i det økonomiske miljø vi har i øjeblikket, hvor centralbanker i Danmark, Sverige, Eurozonen og Japan har introduceret negative renter. Det betyder, at det er meget svært at få et fast afkast, og ydermere er der risiko for at du i fremtiden bliver nødt til at betale for at have dine penge stånede i banken. På det seneste har der været en del skriverier om krigen mod kontanter af høj værdi, hvor nogle f.eks. vil forbyde 500 euro- og 100 dollar-sedler med den officielle begrundelse, at det primært er kriminelle, som bruger disse. Nogle mener så at dem der rigtig vil blive ramt er opsparerne, som ikke kan parkere deres penge uden for banksystemet, og du vil dermed skulle betale en form for skat (rente) på dit indestående. I scenariet med negative renter og digitale penge, som de eneste penge, så vil guld (som jo ikke giver noget afkast) lige pludselige være en god investering. En anden grund til at købe guld, og sikkert også en der er brugt her på det seneste er frygten for en nedsmeltning i aktie- og obligationsmarkederne blandt andet med henvisning til risikoen for kollaps i højrenteobligationer fra blandt andet olie- og minesektoren. Her er nogle af tilhængerne til en tur ned i aktiemarkederne Saxo Banks Steen Jacobsen (her) og Atilla, som nu har åbnet Xtrends (her) for offentligheden.
Her er yderligere fem grunde til at købe guld herunder at guldmarkedet er minimalt i forhold til aktie- og især obligationsmarkederne, og hvis først nogle af de store spillere herunder centralbanker i vesten begynder at købe, så kan der hurtigt blive pres på indgangen og dertilfølgende optur.

Sølv vs. guld
Hvis det er en god idé at købe guld, så er det på nuværende tidspunkt nok en endnu bedre idé at købe sølv eller sølvrelaterede aktiver, idet prisen på et ounce sølv er lige under 15 dollar sammenlignet med 1240 dollar for guld. Det giver en ratio på 83 ounce sølv per ounce guld, og det var nogenlunde niveauet forholdet nåede under finanskrisen i 2008, men det er vigtigere, at det laveste niveau er omkring 16 i 1980, hvor guldet koster 800 dollar og sølvet 50 dollar. Hvis det samme forhold kommer igen, så vil sølvet outperformer med en faktor 5,2 (83/16). De rigtige sølvbulls inklusive Gary har tidligere talt om, at det kan være at forholdet kommer helt ned omkring 10, som også cirka er forholdet mellem produktionen af guld og sølv, hvor der produceres knap 3000 ton guld om året sammenlignet med 27.000 ton sølv. Det ville i skrivende stund så give en pris på 120 dollar per ounce for sølv og det er jo bare ved 1200 dollar guld, hvis så guldet stiger til 5000 dollar eller 10.000 dollar, så vil sølvprisen med en ratio på 10 jo så være 500 dollar eller 1000 dollar. Det er dog nok ikke så sandsynligt i øjeblikket,  men det kan måske blive virkelighed, hvis der kommer hyperinflation. Så er spørgsmålet bare hvad man kan købe for 1000 dollar. Høj inflation er endnu en grund til at eje ædelmetaller for at beholde købekraften. Hvor galt det kan gå har man igennem årene kunnet se i Weimar-Tyskland i 1922-23 og seneste i blandt andet Venezuela og Zimbabwe. Argentina har også været hårdt ramt og landet har devalueret flere gang siden 1945, så pesoen er i perioden blevet 10.000 mia. gange mindre værd, hvilket svarer til et gennemsnitligt fald på 55 pct. hvert eneste år siden anden verdenskrig (her).

Hvor og hvordan placerer jeg mine penge?
Hvis du først har besluttet dig for at placere penge i ædelmetallerne, så er mulighederne for at købe fysisk sølv eller guld blandt andet at kontakte PR (her), hvor man kan købe svenske sølvmønter til spotpris for 800/1000 og 10 pct. under for 400/1000 og de har også guldmønter. Hvis man gerne vil have 1 ounce sølvmønter, er det smartest at købe fra Tyskland f.eks. Silberling (her), der har et rigtig godt udvalg, og Robbe og Berking (her), som har butikker - blandt andet i Flensborg. På aktiemarkedet kan man som tidligere nævnt købe Sprotts PSLV i USA for eksponering mod sølv eller CEF i USA som eksponering mod både sølv og guld. Ellers er muligheden streamingselskaberne, der har købt mineselskabers ædelmetalproduktion ved at betale et beløb før minen bliver opført og så måske ned til 4 dollar per ounce sølv herefter. Her kan nævnes Silver Wheaton, Franco Nevada, Sandstorm Gold og Royal Gold.

Blandt mineselskaberne har der været nogle voldsomme stigninger, hvor First Majestic, Pan American og Endeavour Silver alle er steget mere end 60 pct. siden 22. januar, mens Endeavour Mining, som ligesom svensk-noterede Semafo også har guldproduktion i Burkina Faso, er steget med 73 pct., mens Semafo "kun" er steget med 45 pct. Guld bugs-indekset er i samme periode steget 56 pct. Alle disse guld og sølvmineselskaber kan være værd at købe, men man bør dog i min optik helst købe på dage med fald eller og også bare drypkøbe. Semafo er i min optik nok det sikreste valg af disse fordi selskabet har en forholdsvis lav produktionspris og de har lige offentliggjort et studie over en udvidelse af produktionen så den bliver cirka fordoblet til knap 500.000 ounce om året fra 2018, hvilket ventes at kunnet nås med selskabets egne penge og penge fra produktionen (det er vigtigt at din ejerandel ikke bliver udvandet). Selskabet er ikke billigt, så upsiden er derfor måske også lidt mindre end med nogle af de andre, som blandt andet har mere gæld. Det gælder også Maya Gold & Silver (MYA i Candada), som bærer rundt på en gæld på 25 mio. dollar og det er måske også grunden til at den ikke rigtig vil flyve. Til gengæld kan man så købe den nogenlunde billigt, men det er noget mere usikkert end de andre, og i det hele taget er det her jo ikke Novo Nordisk i fedmeland. Grunden til at mineselskaberne har været flyvende er også, at det har været en fantisk handel at shorte dem i de seneste fire år og folk er blevet ved og bliver nok fortsat ved med det fordi det har givet så godt i lang tid. De bliver nu presset, hvilket presser prisen højere op. Skribenten fra Inkakolanews (her) ser ud til at have solgt sine positioner for tidligt og håber nu på en korrektion, hvor han blandt andet hiver Franco Nevada frem og modstanden omkring 60 US dollar, som et argument for, at vi skal ned. Han har i denne (her) også erkendt, at han har solgt alt for tidligt og nogle af de selskaber han nævner er nok værd at tjekke ud - herunder blandt andet McEwen Mining (MUX) og New Gold (NGD), som begge kan købes i USA.

Med hensyn til industrimineselskaberne så er Freeport McMoRan, som jeg nævnte for knap en måned siden, steget til knap 9 dollar fra 4,85 dollar og generelt har gældsplagede råvareselskaber haft det rigtig godt her på det seneste. Mineselskaberne bliver blandt andet understøttet af kobberprisen, som er steget til det højeste niveau i mere end tre måneder (over 4800 dollar per ton fra en bund lige over 4300 dollar per ton). Folk undrer sig over hvorfor kobberet stiger sådan når alle taler om en hård landing i Kina og frygt for økonomisk afmatning i hele verdenen. Hvad kan jeg sige - prisen vinder - og det kan jo være, at det er doktor kobber som vil lede vejen op fra bunden.

Hele råvaresektoren har været godt kørende og olien er lige kommet over den faldende trendlinje og folk er begyndt at tale om en dobbelt bund. Gary er pt. lang alt på nær dollaren, og det vil sige, at han også er lang olie og olierelaterede aktier. Han påpeger (her), at aktiemarkedet, olie og guldet kan stige samtidig, hvilket var tilfældet fra bunden i 2008-09 og frem til midten af 2011, og han venter, at det samme kan komme til at ske nu. Hvis han får ret så skal man bare købe og sidde på hænderne. Gary (som ikke har en krystalkugle) tror at alt stiger herfra blandt andet fordi centralbankerne vil få hvad de ønsker (inflation og mere til) (her). Olien er steget i dag (onsdag) efter lageropgørelsen fra USA, som viste den største lageropbygning nogensinde og mange hæfter sig ved, at et marked bunder når det stiger selv på dårlige nyheder. Med hensyn til olien, og hvis den har bundet, så er der også gode muligheder her. Der har i dag også været rigtig godt gang i de pressede olieselskaber hvor Marathon Oil steg 14,6 pct. til 9,12 dollar og den brasilianske tosseanstalt Petrobras (PBR) steg 8,8 pct. til 4,12 dollar. Jeg vil nok fortsat foretrække nogle af Lundin-selskaberne såsom Lundin Petroleum, Africa Oil eller Black Pearl, hvor sidstnævnte nok er det mest usikre, men dermed også det med størst potentiale. Olierigselskaber kan også være en mulighed f.eks. er Seadrill begyndt at sige lidt efter at være blevet massakreret. Selskabet kæmper dog ligesom mange andre med en kæmpe gældspost på 11 mia. dollar - fortalerne taler dog om, at selskabet har de nyeste rigs og derfor bør kunne klare skærene. Men det er helt sikkert i lottoafdelingen pt., det kan dog hurtigt ændre sig, hvis først olien begynder at kravle opad. Med til lottoafdelingen hører også tørlastaktierne, hvor Golden Ocean har fået læsterlige tæv og aktien må være faldet noget der ligner 99 pct. siden toppen. Storaktionærer John Frederiksen har solgt for 4,4 mia. nrk. i lakseopdrætsselskabet Marine Harvest, og han ventes at skyde nogle af disse penge i Golden Ocean eller måske Seadrill, så det kan måske indikere en bund (det har jeg nu troet før). D/S Norden er også kommet lidt væk fra bunden blandt andet efter at tørlastraterne er steget i de seneste to uger. Man bør dog lige påpege, at Capesize-raterne (et tørlastsskib på 300 meter) er på 800 dollar om dagen. Da de var højeste i 2008 var raterne på 230.000 dollar om dagen og break even skydes til at være omkring 10-12.000 dollar om dagen.

De generelle aktiemarkeder er kommet et godt stykke væk fra bunden i lige over 1800 i S&P 500-indekset og det handler nu i 1986. Indekset lavede en dobbeltbund med bunde i midten af januar og starten af februar (11. februar), mens Dow Jones Transport-indekset, som anses for at være en ledende indikator bare er fortsat op siden bunden i midten af januar (det skyldes nok en form for eksponering mod råvarer, som er bundet tidligere end aktiemarkederne). Det tyder positivt, hvis man er lang aktier. Gary tror, at biotekaktierne vil fortsætte opturen, som blev stoppet i juli, og han tror at biotek-ETF'en IBB skal i mere end 1000 før aktiemarkedet for alvor skal crashe. Det skal sammenlignes med en kurs nu på 268, men de 1000 er nok nogle (et par) år ude i fremtiden i et boblescenarie. Hvis biotek skal lede opturen så er det nok også fint at være eksponeret her. Her kan man jo vælge danske Genmab, som har været på himmelfart siden jeg til enkelte udvalgte anbefalede køb den 9. februar, da den lå lige over 600 kr. og nu ligger den i 856 kr. Hvis der kommer en rigtig optur, så kan der være en del mere at hente i Genmab, hvor det der blandt andet driver aktien i øjeblikket er salgstal for Darzalex, hvor nogle finanshuse venter topsalg på 7 mia. dollar. Bavarian Nordic, som jeg den 8. oktober her på siden skrev så tvivlsom ud med et åbent gap i 214 kr., fik lukket gappet og kom kortvarigt ned til 209 kr. samtidig med bunden i Genmab og nu ligger den i 290,50 kr. Hvis man vil have amerikanske biotekgiganter så kan man tjekke mit indlæg (her) fra sidste år alternativt kan man nok bare købe en investeringsforening eksempelvis Danske Bioteknologi. Inrater tror at Exelixis (EXEL) svarer til Genmab da den lå i 80 kr. (her). Agenus (AGEN), som jeg tidligere har nævnt, har fået store tæv, men er i dag steget 10 pct. forud for morgendagens regnskab, det bliver nok en skuffelse som så mange gange før, men hvis de begynder ikke at skuffe, så kan den måske være værd at holde øje med. Selskabet handles nærmest til kontantbeholdningen. Celldex (CLDX) kan også være et long shot, hvis man kan lide mindre biotekselskaber (markedsværdi 900 mio. dollar). Novo Nordisk er jo også lidt i samme boldgade, og hvis først det begynder at køre, så vil den nok også opleve noget medvind omend mindre end de mere spekulative.

Hvis man gerne vil ind i det ene eller andet aktiv (alm. aktier, mineaktier eller ædelmetaller) så kan der komme vendinger eller store udsving på fredag i forbindelse med arbejdsmarkedsrapporten (kl. 14.30). Næste større begivenhed er ECB-mødet den 10. marts (kl. 13.45 og pressemøde 14.30) og Fed-mødet den 16. marts (kl. 20). Ellers kommer der givetvis også noget fra Kina.

Blog roll
Jeg vil lige her på falderebet præsentere en blog med fokus på guld og råvarer (Goldtent TA Paradise) (her). Jeg mangler generelt råvarefokuserede blogs til at finde gode juniorminer. Alternativet er så, at jeg selv lave bloggen og dykker alvorligt ned i alle mineselskaberne. Det er bare meget krævende, og der findes tusindvis af mineselskaber, så det ville være rart med nogle til at lave en grovsortering. Men her kan Goldtent bruges sammen med JordanFonden og tidligerenævnte IKN kan også bruges. Ellers kan man jo også kigge på, hvem Sprott Management har i deres fonde eller hvem Casey Research anbefaler. Der fandtes i gamle dage flere blogs med lister over mineselskaber med data over reserver i jorden, metalindholdet og markedsværdi etc. Den ville være fin at have igen. Så må jeg for en sikkerheds skyld lige skrive, at jeg ejer aktier i nogle af de selskaber jeg skriver om samt at investering er fuldstændig på eget ansvar.


torsdag den 4. februar 2016

Guldet flyver igennem MA200 og dollaren dykker

Det gik noget hurtigere for guldet at bryde igennem 200 dages glidende gennemsnit (MA200) end jeg lige havde regnet med, men det fik hjælpe af en række dårlige erhvervstillidstal for servicesektoren i USA samt meldinger fra New York-Fed-chefen William Dudley, som meldte om, at den stærke dollar kan ramme den amerikanske vækst. Det medførte, at den næste renteforhøjelse er skudt længere ud i fremtiden samt at renterne faldt og dollaren kollapsede. Renten på den amerikanske 10-årige statsobligation kom dog igen i løbet af dagen og sluttede højere, men dollaren forblev svag og den er nu gået igennem den stigende trendlinje, hvilket kan tyde på at trenden er vendt og at vi nu går mod en periode med dollarsvækkelse. Det er godt for råvarerne, som også havde en fantastisk dag med en stigning på 10 pct. til WTI-olien, 1,2 pct. til guldet, 2,6 pct. til sølvet og 2,1 pct. til kobberet.

Dollaren blev som man kan se svækket betydeligt.



Guldet skar igennem 200 dages glidende gennemsnit i 1132 dollar og lukkede i cirka 1140 dollar. Guldet fik blandt andet medvind efter ISM-erhvervstilliden for servicesektoren, som skuffede. Der er flere og flere tegn på, at det ikke går godt for den amerikanske økonomi og den næste større prøve kommer på fredag med arbejdsmarkedsrapporten. Guldet kom, som man kan se nedenstående lige til den faldende trendlinje, så der kan måske komme lidt modstand her, men hvis Gary får ret, så er der stadig flere uger endnu, hvor dollaren ventes at falde og guldet kan stige. Gary tror, at når først aktierne bunder, så vil aktier, olie og guldet stige på samme tid. Man kan f.eks. bruge et fald ned til MA200 eller den seneste top i 1129 dollar til at købe. En del eksperter mener, at guldet kan være på vej mod 1180 dollar nu, men at man skal være forsigtig dér. Chris Kimble, som laver teknisk analyse, lavede før dagens handel en post om at guld og sølv var på vej til at bryde op af en vimpel (her) og at der dermed måske var en trendvending på vej efter de tre værste år nogensinde for guld. Her (her) er en artikel om at man måske skal begynde at holde øje med guldet samt at vi kan være på vej ind i en ny bull-fase blandt andet, idet Vestens rige vil flokkes ind i guld da det er et af de få aktiver, som ikke er for dyre, efter at de allerede har købt Manhattan-lejligheder og Picasso'er.



Det var fart på guldminerne, hvor gold bugs-indekset steg over 8 pct. til 132,6 og det er dermed også steget igennem MA200, og GDX steg 7,4 pct. Som man kan se på GDX-grafen nedenfor, så er den ikke kommet igennem 200 dages glidende gennemsnit, som ligger 2 pct. højere oppe, men MA150 er brudt og ligeså er en faldende trendlinje.

Newmont Mining var en raketterne og aktierne i det store guldmineselskab lukkede med en stigning på 11,4 pct. og aktien er nu steget 39 pct. siden 21. januar. Aktien lukkede i går over MA200 og i dag kom den også over en stigende trendlinje, hvilket må have skabt stor frygt blandt personer/institutioner med short-positioner.

Sølvet ligner lidt guldet, med en rund bund, men alt i alt også positivt her.
 
Silver Wheaton har også klaret sig godt i dag og den er kommet over en faldende trendlinje. 

Olien var virkelig på himmelflugt i dag, hvor WTI'en som tidligere fortalt steg 10 pct. Olien steg til formiddag blandt andet efter nye meldinger om, at Rusland er parat til at forhandle med Opec, hvis de vel at mærke kan blive enige om at mødes med Rusland. Lidt senere meldte den russiske centralbank så ud, at den ikke venter noget møde med Opec på den korte bane, hvilket sendte olien tilbage og helt tilbage til udgangspunktet kom olien lige efter olielagertallene fra USA, som viste en markant større end ventet lageropbygning, men ligesom i sidste uge så tog fanden ved olien få minutter efter. Det tyder på, at nogle forsøger at holde hånde under olien, det kan måske være centralbanker, som har forstået, at der skal højere oliepriser til at sætte gang i økonomien. Sjovt nok steg den amerikanske rente samtidig med at olien væltede op. Jeg ved dog ikke lige, hvad sammenhængen er. Hvor om alting er, så tolker jeg dette som positivt for olieprisen, og jeg tror, at vi måske kan have sat bunden i olien omkring de 27 dollar per tønde. Man kan nu nok forvente, at olien lige skal fordøje noget af dagens stigning, men jeg tror, at det kan være ganske fornuftigt at købe USO-ETF'en på dette niveau. Lundin Petroleum, som aflagde regnskab i dag, kan fortsat også være interessant, hvis olien fortsætter op. Lundin solgte for nogle uger siden 11 pct. af selskabet til Statoil for 124 skr. per aktie og i går sikrede selskabet en kreditfacilitet på 5 mia. dollar, hvilket er nok til at sikre første fase af Sverdrup-udbygningen.




Freeport McMoRan (FCX) er en af de råvareproducenter, som har fået allermest tæv, idet selskabet også kæmper med en store gæld efter at have købt olieaktiver tæt på toppen. Det kan være et spekulativt play på nuværende niveau og aktien er faldet med cirka 80 pct. i løbet af de seneste halvandet år. Selskabet er primært en kobberproducent, men det producerer også guld og olie samt molybdæn. Aktien er modsat flere af guldproducenterne ikke en gang kommet over MA50, men der  er i hvert fald potentiale, hvis bare aktien kommer tilbage til niveauet fra i foråret på 24 dollar mod de nuværende 4,85 dollar. I råvaresektoren vælter det dog rundt med cases som denne, så det er ikke fordi der mangler mulige købsemner i den sektor. Hvis man tror på optur til kobberpriserne kan Lundin Mining også være en mulighed. Flere eksperter tror, at der før 2020 kan komme mangel på zink, så det kan være en god idé at kigge i den retning, og her er en af de store mineselskaber Teck Resources (TCK). Artikel fra Seeking Alpha om zink og zinkproducenter (her), hvor forfatterens favoritplay er canadiske Trevali Mining, som har miner i Peru. Selskabet, som har en markedsværdi på 120 mio. canadiske dollar, producerede sidste år 54 mio. pund zink, 30 mio. pund bly og 1,06 mio. ounce sølv, og i årets første ni måneder fik selskabet et underskud på 3 mio. dollar. Tidligere omtalte Tinka Resources udforsker også i Peru og har ud over sølv også eksponering mod zink. Canadiske Silver Bull Resources (SA-artikel) er også et godt sats på zink og sølv, hvor selskabet har 5 mia. pund zink i jorden i Mexico samt 93 mio. ounce sølv og selskabet koster 7 mio. canadiske dollar. Selskabet har ingen gæld og meget lav cash burn-rate. Det kan under de rigtige forhold blive til en 100-bagger (100 gange op herfra), hvis ikke selskabet bliver opkøbt inden til en præmie, som bør ligge flere gange over den nuværende. Liste med zink- og blyproducenter (her). Zinkprisen er siden midten af januar steget fra 66 cent per pund til 77 cent per pund.

Biotek-aktierne startede med at få tæv i dag og biotek-EFT'en IBB nåede ned i 251 dollar for at lukke med en stigning på 1,2 pct. i 264 dollar, og den var dermed kun cirka 2 pct. fra at nå bunden fra oktober 2014. Regnskabsaktuelle Gilead Science lukkede med en stigning på 4,4 pct. i 86,4 dollar og dermed lukkede aktien lige over bunden fra flash crashet den 24. august. Jeg er langt fra overbevist om, at vi har set bunden, men hvis aktien kan holde sig over 86 dollar, så er der nok gode chancer for videre optur. Gary tror også, at vi kan være tæt på en bund i de generelle aktiemarkeder samt at det kan være snart, at blow off-toppen begynder, hvor den så ventes at blive ved ind i 2017 eller måske 2018. 


Novo Nordisk leverede, stort set som jeg ventede svage, prognoser, og aktien blev rigtig nok sendt mere end 7 pct. ned på regnskabet. Yderligere blev aktien nok også presset af den svækkede dollar. Jeg synes på ingen måde, at det ser horribelt ud, og det kan sikkert være okay, at købe på nuværende niveau (omkring 340 kr.). Hvis man sammenligner med Novozymes, som også dykkede på sit seneste regnskab i midten af januar, så var bunden på regnskabsdagen og næste dag nåede aktien næsten ned til bunden, og nu handler aktien cirka 14 pct. højere. 

onsdag den 3. februar 2016

Guldet viser gode takter - men smæk til olie og biotek

Det har været en forfærdelig start på året på aktiemarkederne, hvor S&P 500-indekset i skrivende øjeblik ligger med et fald på 2 pct. i 1900 og indekset er faldet med 7 pct. siden nytår og der er cirka 12 pct. op til toppen i  2132. Vi har ikke, som jeg spåede tidligere, været i nærheden af en blow off-top, og vi nåede kun lige over 2100. Det har især været faldet i olien og de andre råvarer, som har ramt aktiemarkederne, og korrelationen er så stor, at de stort set ikke kan stige samtidig med at olien falder.

Oliens og de andre råvarers påvirkning på økonomien er sjovt nok kommet bag på de fleste, og et fald i olieprisen bliver normalt anset for at være positivt for privatforbruget og for økonomien, men det er nu blevet sådan, at økonomer håber på en stigning i olieprisen for at sætte gang i økonomien igen. Det skyldes blandt andet, at rigtig mange personer er ansat og afhængige af olieselskaberne, og når de bliver fyret sætter de forbruget ned. Det rammer rigtige mange når olieprisen er faldet fra over 100 dollar per tønde til 30 dollar per tønde. Det har også ramt rigtig mange personer i USA, som netop har fået lov til at eksportere olie efter cirka 40 års eksportstop.

En af grundene til faldene på aktiemarkederne har ud over bekymringerne for hvordan olieprisernes kollaps rammer den økonomiske vækst, også været at de store statsfonde fra blandt andet Saudi-Arabien og de andre Golf-stater har været nødt til at sælge ud af deres beholdning af aktier og andre aktiver for at kunne finansiere statsbudgetterne. Et anden forhold man skal have for øje, er at de mange olie og mineselskaber samt de relaterede selskaber, ikke kan låne penge nu og de, der har lånt dem penge vil gerne have dem tilbage fordi man ikke ved om de er i stand til at betale dem tilbage med de lave råvarepriser. Da penge er skabt som gæld, hvilket vil sige når der bliver indgået et lån, så vil pengemængden blive reduceret når alle disse selskaber betaler deres gæld tilbage (tror dog at de fleste har udstedt obligationer og de er nok ikke skabt ved at taste et ciffer med nuller efter på en computer). Derfor vil man i mine øjne først for alvor kunne se opgang i aktiemarkederne igen når vi får optur i råvarepriserne, så man kan begynde at regne med at disse selskaber kan låne penge igen, og derved investere og ansætte igen.

Biotekaktierne har også været på en gevaldig deroute, og Nasdaqs biotekindeks er faldet med 23 pct. siden nytår. De bliver sammen med medicinalselskaberne presset af fortsat fokus fra præsidentkandidaterne på medicinpriserne. Gilead Science har lige aflagt et ganske fint regnskab og de tjener tonsvis af penge med en indtjening på 3,32 dollar per aktie i fjerde kvartal og aktien koster 83 dollar, men investorerne handler aktien ned. Folk er dog berettiget også bekymret for, hvor væksten skal komme i fremtiden, og folk har øjnene rettet mod meldinger om eventuelle opkøb. Nu vi er i medicinalboldgaden, så kommer Novo Nordisk med regnskab i morgen før åbning, og det kan nok både blive en dreng og en pige. Min fornemmelse (og historien) siger mig, at salget bør være okay,  men at prognosen måske kan være lidt til den svage side ligesom mange vil se efter meldinger om prispres i USA. Måske er forventningerne kørt så langt ned, at aktien kan stige på regnskabet, hvis der ellers er medvind i aktiemarkedet. Fredag fik aktien et gevaldigt løft på nogle Tresiba-forsøgstal, så køberne eller folk, som lukker shorts findes.

Det er ikke kun olie og biotek, der halter, Apple-aktien, som også har været stærkt medvirkende til at drive bullmarkedet siden finanskrisen er også ramt efter svage forventninger til første kvartal. Aktien faldt på regnskabet og Tim Knight fra Slope of Hope vurderede før regnskabet, at aktien skulle ned i 70'erne fra cirka 100 dollar. Tischendorf er på bølgelængde og fremfører at aktien har lavet en head and shoulder-formation, og han tror at aktien skal ned omkring 80 dollar, hvilket kan lægge yderligere pres på aktiemarkederne. Atilla vurderer, at vi i første omgang skal ned i 1850 i S&P 500-indekset, og Gary vil ikke røre ved aktiemarkedet før end vi når i nærheden af 1600, hvilket vil sige de gamle toppe i 1575. Peter L Brandt tror, at Russell 2000 kan falde yderligere 15 pct. frem til slutningen af februar, så der er mange, der tror på yderligere fald. En vending på den korte bane kan komme på fredag i forbindelse med arbejdsmarkedsrapporten.

Som tidligere nævnt kræver en mere opadgående tendens i aktiemarkederne, at olien igen viser styrke og sidste uge var ellers positiv for olien, som steg til 35 dollar fra et lavpunkt på cirka 27 dollar, men februar er startet meget skidt og WTI'en er tilbage under 30 dollar og Brenten ligger i 32,5 dollar. Atilla tror, at der kommer nye lavpunkter i olien, hvilket vil lægge yderligere pres på aktiemarkederne, så man skal nok ikke hoppe ind lige med det samme, hvis man har tørt krudt. På den lidt længere bane tror jeg fortsat på, at investeringer i olie eller olierelaterede aktier kan være fint. Man bør dog fokusere på selskaber, der ikke er presset af for stor gæld eller gæld, hvor der snart skal falde store afdrag. Alternativt kan man fokusere på udforskningsselskaber, som ikke i samme omfang bliver presset af den lave oliepris. Her kan Lundin-selskabet Africa Oil, som Mærsk har købt en bid af, være en mulighed. Her er Marin Katusas skriverier om Africa Oil (her). Lundin Petroleum klarer sig også godt, hvilket nok blandt andet skyldes forventningerne til fremtiden samt at de nok har lettere ved at få finansiering. Art Cashin fra UBS vil gerne se mere opkøbsaktivitet før han tror på en bund i olien, og han pointerer, at for mange selskaber vil det nu være billigere at købe olieproducenter end selv at udforske nye felter (her). Han fremfører også, at cirka 80 pct. af verdens olieproduktion, som ligger på cirka 96 mio. tønder om dagen, stammer fra meget modne felter på mere end 25-30 år, og han vurderer, at det samlede fald fra disse felter kan blive på 4,0-4,5 mio. tønder om dagen, hvilket vil bringe oliemarkedet ind i et kæmpe underskud. Det kan sende priserne højt op. Alt i alt mener jeg, at man bør være opmærksom på olien (f.eks. gennem køb af USO-ETF'en) og olieselskaberne, det store spørgsmål er hvornår vi vender, og her vurderer jeg, at man skal holde øjne og ører åbne efter om Rusland støtte til Assad i Syrien, da jeg tror, at olieprisnedturen er et angreb på Rusland og de lande, som landet støtter (alle de lande, der er imod det anglo-amerikanske imperium). Det handler for imperiet fortsat om Syrien/Mellemøsten og Centralasien og sjovt nok, har der været meget stille omkring Ukraine, men det er nok fordi russerne og Putin har givet indikationer på, at Assad ikke behøver at være præsident. Netop i dag har jeg også set skriverier om, at Rusland kan finde på at sælge ud af de statsejede energiselskaber, hvilket jo også kan være en lækkerbisken for de vestlige olieselskaber, ligesom der også er historier om at Saudi-Arabien overvejer en børsnotering af Saudi Aramco. Det, som for alvor kan vende olieprisen, er hvis Opec og Rusland kan blive enige om en produktionsreduktion, og det var også rygter om en sådan, der sendte priserne op i sidste uge.

De guldrelaterede aktier er nok blandt de mest positive på aktiemarkederne, hvor guldprisen i skrivende stund ligger lige under 1130 dollar efter at den nåede ned omkring 1040 dollar i starten af december. Guldprisen er kommet pænt over 50 dages glidende gennem og mangler nu kun at gå igennem 200 dages glideden gennemsnit, som ligger i 1132. Hvis man kigger på en graf kan man se, at guldet i de seneste måneder har lavet en rund bund, sammenlignet med de seneste mange bunde siden toppen i 2011, som har været spikes ned og yderligere har vi fået højere bunde og højere toppe. Det kan måske tyde på, at vi har fået en mere holdbar trendændring, omend MA 200 lige skal brydes og holdes først. Gary har også påpeget, at hele trendændringen er kommet efter at den amerikanske centralbank løftede renten i midten af december efter ni år uden renteforhøjelser. Han har også påpeget (her), at mineaktierne nok blev kørt ned i et nyt lavpunkt for at store spillere kunne tage positioner uden at løfte kursen for voldsomt, hvilket igen tyder på en mere holdbar bund, hvis weak hands (private) har solgt til smart money (store investorer). Andre lægger også vægt på, at guldet er bundet for lang tid siden i næsten alle valutaer på nær i dollaren, så det er stort set kun her, at en bund skal bekræftes. Peter L Brandt har også kaldt guldprisens udvikling for en cup and handle-formation, hvilket typisk giver yderligere opgang. Her er også en længere analyse om, at guldet er i gang med en meningsfuld vending (her), hvor der blandt andet bliver fremhævet, at nogle af de store guldmineselskaber såsom Barrick og Newmont er kommet et godt stykke væk fra bunden samt at de har højere bunde og toppe. Det sikreste vil i øjeblikket nok være at købe guld eller sølv fysisk eller som ETF'er f.eks. CEF, som handles med en rabat på 8 pct., ellers Sprotts fonde (PSLV) og (PHYS). Alternativer kan være Silver Wheaton (SLW), Sandstorm Gold, Franco Nevada eller nogle af de andre streaming-selskaber. Mineselskaberne faldt i dag sammen med de generelle aktiemarkeder og der kan måske komme yderligere udsalg en dag eller to, men torsdag eller seneste fredag (ifm jobrapporten) kan måske give gode købsmuligheder, hvis man har en længere tidshorisont. Gary tror, at gold bugs-indekset skal op i mindst 140 fra nu 122 samt at det skal ske inden for de næste 11-16 dage.