tirsdag den 30. november 2010

Vestas måske købsværdig

Deutsche Bank, Carnegie og ikke mindst Goldman Sachs køber op i Vestas i dag. GS køber dog ikke så voldsomt, men har pt. købt ca. 140k stk. Det kunne godt ligne en trendvending, da det er uden nyheder. Så enten er en af finanshusene blevet positive på aktien og kommer med en positive analyse eller også kan det være, at de ved noget. Dansk Bulls har en "buy-if" på Vestas-aktien og den tror jeg bliver udløst. Noget andet der taler for, at der er noget i gære, er, at aktien begyndte med en stigning på over 5 pct. Der er flere muligheder hvis man tror på Vestas. Den ene er at købe nu med stop under 154. En anden er at vente til den er trådt ud af den faldende trendkanal.
Atilla fra Xtrends er fortsat positiv og har sat et mål på 1270-1320 SPX, mens Gary er mindre positiv grundet mandagen var en selling on strength-dag (SOS), dermed menes, at de store sælger hvilket indikerer stor sandsynlighed for nedtur. Vi har nu flere gang været ned omkring november-bunden omkring 1172 SPX, og den har holdt indtil videre, vi er omkring 1180 nu. Hvis den tager en tur til ned i nærheden, ser jeg større sandsynlighed for, at den går igennem. Noget andet der taler for opgang er stigende råvarepriser. Priserne på olie, guld og sølv er steget trods en stigende dollar. Det ser åbenbart ud til, at europæerne også vil ud af euroen og ind i "hårde aktiver". En del folk, heriblandt Gary forventer, at dollaren (USD-indekse) vender, når det rammer 200-dages glidende gennemsnit (MA) i 81,7 og pt. er vi i 81,1 så der er ikke langt igen, hvis det arter sig således.
Uranium Resources (URRE) fortsætter nordpå og er i skrivende stund i 3,68 USD, den er kommet langt på kort tid. Og ja, jeg var lidt for hurtig med AmericanBulls sidst, det var i starten af november og ikke i februar, at den var i 1,32 usd. Den er steget 180 pct. på en måned og 450 pct. på tre måneder. Umiddelbart ser det ud til, at der først er nævneværdig modstand i omegnen af 4 dollar. Så der er fortsat noget upside, omend jeg ville nok hellere købe noget andet.
Bannerman Resources er slet ikke fulgt med og kan pt. handles på Nasdaq (BNNLF) til 57 cent. De har en markedsværdi på ca. 100 mio. USD i forhold til URRE's på 340 mio. Bannerman har en ressourcebase på over 200 mio. pund, og de bliver normalt værdifastsat (f.eks. ved opkøb) til 6 dollar per pund og nogle gange op til 12 dollar per pund. Så reelt burde Bannerman være meget dyrere eller også er der en masse fishy, jeg ikke lige kender til (der er vist et eller andet fishy mht. nogle af direktørerne). Men hvis det ikke er en Bre-X skandale in spe, så tror jeg, at det er en ok investering på nuværende niveau.
Rubicon Minerals som jeg skrev om i første post steg over 30 pct. i går, grundet en ressourceopdatering, hvor det kom frem at de har en ressource på 4 mio. ounces i deres Phoenix Gold-projekt. AmericanBulls har haft den på køb siden 17. november i 3,86, nu er den i 5,82.
De mindre oliesand selskaber løftes også i dag. Southern Pacific (STP) stiger ca. 10 pct., men Oilsands Quest (BQI) stiger ikke så meget. I sidste uge købte en koreansk kapitalfond sig ind i det privatejede selskab OSUM, hvilket har givet et ekstra løft til sektoren.
Jeg faldt forresten over en blog med en masse af Martin Armstrongs artikler. Det er ganske spændende læsning. For det første fordi han arbejder med cykler og med tallet pi (3,14), hvor han så forsøger at spotte forskellige mønstre. Derudover er artiklerne spændende fordi han benytter en masse historiske fakta til at underbygge sine påstande. Så man får også en masse historisk fakta med en økonomisk vinkel.

søndag den 28. november 2010

Aktiehandel med entry og exit

Det er en læreproces at finde det handelsmønster, som passer til en selv. Derfor vil denne blogpost nok også bære præg af, at jeg først skal gøre mig klart hvilket handelsmønster, jeg har i sinde at benytte.
Der er mange forskellige faktorer man skal gøre sig klart når man vil købe aktier. For det første, skal man afgøres med sig selv, hvordan man vægter risiko i forhold til afkast. Ud over dette skal man afgøre hvor meget tid man vil bruge på at handle. Dvs. om man vil daytrade (DT), eller handle på short term (ST), intermediate term (IT) eller long term (LT) sigt. Man kan vel godt kalde handel på long term sigt en form for investering.
Det vigtigste når man investrer, er at have en plan og herunder er exit vigtigere end entry. Det vil sige, at man skal sætte parametre op for, hvornår man vil sælge. Det skal både være for at mindske tab og for at maksimere profit.
Hvis man køber i et bullmarket er entry, dvs. købsprisen ikke supervigtig, fordi dårlige køb vil blive rettet fordi en bullish trend jo blandt andet er defineret af højere bunde og højere toppe. Her kommer lige nogle uddrag fra en MarketWatch-artikel om guldinvestering:

Generally speaking, the best way to buy into a bubble is to buy small amounts in stages. Apart from anything else, it cuts down on the terror and on the risk you’ll buy a big chunk just before a downturn.

If you’re already in this stock, the good news is you have plenty of choices. The bad news: You have plenty of choices.

There’s no perfect way of knowing when to take your profits in a skyrocketing stock. Cashing out too soon may cost you more lost profits than cashing out too late. Bubbles die surprisingly slowly.

If you’re just trading, watch for a loss of that momentum. (During the last phase of the dot-com mania, the smart move was to sell a stock when it had stopped running.)

Remember the old rule: Professional investors run their profits and cut their losses. Amateurs do it the other way around.

One good way to handle these things is to run a strict “stop-loss” system. That means deciding in advance to cash out entirely whenever the stock drops, say, 20% from its peak.

Det ser ud til, at artikelforfatteren bruger en af bear market definitionerne, hvor et fald på over 20 pct. fra toppen udløser et bear market. Som Gary fra Smart Money Tracker vil jeg nok også hellere bruge et brud af en tidligere bund som et exit point. På samme måde vil jeg helst købe, så tæt på en tidligere bund, for at have kortest mulig distance til exit point. Men her skal man samtidig gøre sig opmærksom på, hvad som styrer aktiens retning. Hvis det f.eks. er et guldmineselskab, så vil prisen på guld have en forholdsvis stor betydning for aktiekursen. Dog vil de større mineselskaber ikke bevæge sig helt så voldsomt, da de ofte har indgået lange kontrakter. De mindre udforskere og juniorer kan bevæge sig meget kraftigere, og her vil jeg især sætte fokus på prisen på den råvare der produceres. Den generelle markedsretning er også vigtig, så man kan benytte brud af den seneste bund af både aktieindeks og råvareprisen som exit points.

Hvor er entry i praksis?

En meget god regel, er at købe når man har det dårligt med at trykke på købsknappen. Dvs. når man, hvis man har en position i forvejen, har mest lyst til at sælge. Hele markedet er drevet af psykologi, og den almindelige investor vil ofte handle på denne irrationelle måde. Men man skal stadig være positioneret i overensstemmelse med en generelle markedsretning. Man kunne godt have købt bank-aktier lige efter Bear Sterns-krakket i marts 2008, og man ville stadig have tabt penge.

Jeg har valgt Uranium Resources, ikke fordi det er et skoleeksempel, men mere fordi den er steget voldsomt, og den ville være rar at have samlet op i juli måned.

Der er flere faktorer, der peger på kursfremgang. Den første er stigende volumen i juli. Højere toppe og højere bunde er også en indikation på, at trenden er ved at være vendt. Et stigende relative strenght index (RSI) og money flow index (MFI) er også indikationer på stigninger. Sidst men ikke mindst holder URRE-aktien 50-dages glidende gennemsnittet i starten af august (inikeret af pilen). Her ville jeg i retrospekt nok have købt, hvis jeg havde haft nok fokus på en mulig optur for uranaktierne. Denne Bloomberg-artikel fra juli om, at uranprisen er ved at bunde, fordi kineserne er igang med at købe op, burde have sat alarmklokkerne i gang.

Hvis man ikke er vild med selv at udføre teknisk analyse (TA), så kan man benytte sig af en masse computergenereret TA. Her kan man f.eks. benytte American Bulls, som benytter candlestick analyse. De har haft køb på URRE siden 1,32 USD i februar, siden har den så været i 0,38 USD. Så jeg ved ikke lige hvor stærke de er i denne aktie. Her er noget computergenereret TA fra Stock TA på URRE-aktien. De har pt. 96 pct. køb på aktien. En anden mulighed er at bruge Hottinger Signals, her er URRE-aktien pt. helt uden for lands lov og ret. Dvs. man skulle have solgt for lang tid siden. Her hos Windcharts kan man også lave nogle ok grafer. Her er flere af dem samlet.

Stockcharts har nogle bullish og bearish candlestick reversal patterns hvis det skulle have interesse.

Hvis man trader eller bare handler flere gang om året, så kan man med fordel benytte sig af analyser af cyklusser. Gary fra Smart Money Tracker benytte sig en del af disse cykelanalyser. Det handler i kort træk om at undersøge, hvor lang tid der normalt går mellem toppe og bunde. Her kan man se Garys cyklus for guld.

Der er jo skrevet lange bøger om dette emne, så jeg ville jo kunne blive ved i evigheder, men der kommer forhåbentligt lidt hen ad vejen. Næste post skal handle om hvor, der kan findes nogle spændende købsmuligheder.


Aktier og trends der skal holdes øje med

Aktier og trends der skal holdes øje med

Zink- og bly-priserne har ikke klaret sig nær så godt som kobberprisen. Det skyldes hovedsageligt lageropbygning, se her.
Derfor skal man holde øje med prisen på zink og bly. Interessante mindre explorers er Tamerlane og Metalline Mining. Loparn skriver om Tamerlane og har målkurs må 1,5 dollar (kurs 27/11 er 0,245).

Guld - her er det generelt bare at følge Gary - men enkeltaktier der ser spændende ud
Avion ser interessant ud. Forventet produktion på 200.000 ounce guld i 2012. I forhold til peers burde de så koste 1,7 mia. dollar, nu koster de omkring 0,5 mia. dollar. Reserve på 2 mio. ounce og ressource på 4,5 mio. ounce.
Rubicon Minerals er også interessant. Se artikel fra Seeking Alpha. In short - guld vurderes til 450 USD i jorden, og nogle skyder på 10 (9-13) mio. ounce i jorden. Det vil give Mcap på ca. 4,5 mia. USD eller SP på ca. 20. Her står lidt mere.
Generelt er jeg mest bull på sølv - i det tilfælde er Powershares dobbelt sølv EFT nok et af de bedste valg. Ellers er Silver Weaton, som køber sølv fra guldmineselskaberne, også et ok valg.

Uranprisen er steget fra 41 USD til 60,5 USD på ca. fire måneder. Det har medført sindssyge stigninger til mange uranaktier. Uranium Resources er steget 677 pct. siden starten af juli. Så umiddelbart skulle man jo mene, at man allerede er sent på den. Og det er måske også rigtigt, umiddelbart virker det for hurtigt. Hvis først hedgefondene begynder at købe, så vil uranprisen stige yderligere, hvilket givetvis vil understøtte priserne på uranaktierne. Der har været klart mest fremgang til juniorer med depoter i Nordamerika. Det bør være muligt, at finde nogle med gode depoter, der ikke er steget så voldsomt. Strathmore Minerals er en mulighed. Bannerman er heller ikke steget så meget, så det kan måske også være en mulighed. For risikoaverse investorer er uranium-EFT’en URA måske bedre. Her er et par ok artikler om uran - 1 og 2.

Molyprisen er også steget en smule her på det seneste, hvis den først begynder at stige op til i nærheden af de 25-30 USD vil der komme gang i juniorerne. Her skal man følge Thomson Creek - når og hvis den begynder at røre på sig, så skal man kigge efter nogle af alle explorerne (Moly Mines etc.) juniorerne (Leeward Capital, Columbia Yukon etc.)

Rare Earth priserne er også steget markant det seneste halve år. Ligesom med de andre råvarer, er det Kina, som trækker læsset. Meldinger om eksportstop herfra løfter altid priserne markant. Her ligner Great Western det bedste køb. Ellers er Avalon Rare Metals også lidt interessant. Her er den store spiller Molycorp, der blev noteret i sommer. Her er Market Vectors Rare Earth ETF.
Her kommer lige nogle artikler om Rare Earth og Great Western Minerals.
Videopræsentation af GWG CEO
En Resource Investorartikel hvor de værdisætter de enkelte selskabers projekter.
En masse analyser fra Byron Capital Markets, bl.a. om Great Western og Avalon.

Olie og gas. Hvis dollaren begynder at falde, og olien stiger, så bør man nok holde øje med oilsands explorerne. F.eks. Southern Pacific (Byron Capital analyse) og Oilsands Quest. Hvis prisen på naturgas stiger, så skal man også kigge på dem med ressourcer i skiffer og oilsands. F.eks. Questerre Energy (kan også handles på oslo).

Andre råvarer der kan være interessante er papir/skovbrug f.eks. Tembec. En P/E på 6,7 er jo ikke så voldsomt. Soft commodities er også interessante. Hvis man f.eks. kan finde nogle der dyrker ris eller andre afgrøder som ikke er steget helt så voldsomt som f.eks. hvede.

Nu er der lidt at undersøge, for dem som ikke er helt nede med råvaresektoren.

Et af de følgende indlæg skal handle om entry og exit, og om hvilke regler man bør sætte op for disse.