tirsdag den 20. december 2011

Måske start på en ny C-wave

Gary tror vi i sidste uge nåede til bunden af B-waven ned, og at vi nu går ind i den voldsomme C-wave, som kan bringe guldet til 7000-20.000 dollar i løbet af efteråret 2014. Han skriver dog også, at i det scenarium vil et brød koste 20-50 dollar, så hvis du tjener på din guldposition, så skal du aflevere dem igen, så snart du skal købe dagligvarer og benzin. The give away, var i hans optik, at både SPX og olien ikke blev ramt så hårdt af den stigende dollar, så han mente at dollarens tur over 80, bare var et fake out for at få vendt positionerne. Yderligere var sentiment på guldet tilbage på niveauer, hvor sandsynligheden for en tur op er meget stor. Det vil med andre ord sige, at køb på nuværende niveauer svarer til at købe guld i oktober 2008 og så lidt til, fordi vi nu går ind i mania-fasen, hvor de private investorer også vil flokkes om guldet. Gary mener også at CRB-indekset (råvareindeks) har bundet samtidig med guldet, hvilket vil betyde at alle råvarer vil stige herfra, hvorfor man jo også kan forsøge at hedge sit benzin og madforbrug (min holdning). I dagens rapport, mente Gary, at vi ville få en vending i aktiemarkedet i dag, og ja det gjorde vi så også. Han venter, at vi skal til 200 dages MA i 1260, dvs. der er faktisk ikke så langt lige nu. Gary er pt. 75 pct. inde i GDX med et stop i 51 dollar.

Torsdag i sidste uge (samme dag som Gary) var Turd ude og sige, at han troede at vi havde en bund i guld og sølv (her). I min sidste post glemte jeg helt at nævne, at Turd havde skrevet om de negative lease-rates på guldet, som normalt er et signal på at der ville komme en tur ned, idet bankerne kan låne guld og tjene 0,5 pct. i rente og så sælge det (der var en negativ lease rate på 0,5 pct.). Turd underbygger sin bottom-calling med, at lease raten har bundet. Turd skrev i går (mandag) (her), at han troede at tirsdag ville blive en happy tuesday, idet der har været slaughter i løbet af den sidste uge, og at the Evil Empire sandsynligvis ville dække over deres ny short-positioner i COT-rapporten, som måles tirsdag og publiceres fredag.

Her kommer en gennemgang af de mest interessante interviews fra King World News (KWN). En af mine favoritter er Jim Rickards, som altid giver et godt interview med gode forklaringer på hvad han tror kommer til at ske. I dette interview (her) siger han, at ECB først vil tænde for seddelpressen når de ser deflation, hvilket ventes i første kvartal 2012. Både USA og Kina er interesseret i en stærk euro for at kunne øge eksporten, hvorfor Jim første forventer en ny omgang kvantitative lempelser i (QE3) når EURUSD-krydset er under 1,30. Egon Von Greyerz siger igen, at valutaerne vil blive værdiløse og at der vil komme hyperinflation sammen med en depression, hvilket betyder at der vil være mange sultne mennesker, hvilket igen fører til sociale uroligheder. James Turk kører lidt videre på MF Global-skandalen, hvor han siger at man ikke kan stole på nogen modpart, ikke din mægler, ikke din bank, ikke finans- og børstilsyn og ikke børsen (her). Det bliver til et tab af tillid til markedsstrukturen som medfører et fald i den økonomiske aktivitet. Ligesom der også vil være et fald i levestandarden efter ødelæggelsen af finansielle aktiver. Den ene dag vil du have værdifulde papiraktiver og den næste kan de være værdiøse som følge af modpartsrisiko. Man kan se den manglende tillid i den faldende volumen på både råvare-og aktiebørserne, og det ventes først at vende når folk finder ud af at det er en måde at komme ud af papirvalutaen på. Han venter også et "fear event" som vil få folk til at købe ædelmetaller for at få sikkerhed. London Trader siger, at vi har været vidne til en historisk bund i guld og at store købere af guld forbigår Comex og går direkte til guldmineselskaberne (her). Normalt sælger guldminerne til bullion banks (investeringsbanker) som så gearer guldet op til 100 gange i papirmarkedet. Der er så store problemer med at skaffe fysisk guld nu, at de store købere begynder at tilbyde forward-kontrakter til mineselskaberne med betaling nu og levering om 12 måneder.

Her kommer også lige et længere indlæg fra FOFOA-bloggen om MF Global, og hvad det betyder for fremtiden (her). Det korte af det lange, er, som tidligere sagt, "he who panics first panics best" og Jim Sinclairs "Take care of yourselves, because nobody else is gonna do it for you. Have what you own, otherwise you don't own it". Det vil sige køb fysisk, og du kan ikke vente på de første signaler på panik, for så er de store spillere allerede løbet med alt fysisk ædelmetal.
Her er en sjov artikel på dansk, som omhandler risiko blandt andet forbundet med aktiehandel (her). Der står blandt andet, at de forsigtige køber og sælger for sent, mens de risikovillige køber og sælger for tidligt.

Grafer
Guldet er kommet lidt tilbage fra bunden lidt over 1560, men som Trader Dan siger, så er vi på ingen måde ude af skoven endnu. Mange tekniske signaler er negative, hvorfor mange vil forsøge at sælge rallies (her). Hvis man kigger på grafen, kan man se, at vi i dag nåede til 200 dages MA og den lange trendkanal, så det kan også give noget modstand.
Vestas kan stadig karakteriseres som en faldende kniv. Det man kan hænge sin hat på i dag, er at vi er nået til bunden af den røde kanal, og at RSI'en er dykket lige under 30, hvilket plejer at give et bounce. I dag var der også solide stigninger til solcelleproducenterne (f.eks. First Solar), hvilket måske kan smitte af på nogle af de andre producenter af udstyr til produktion af grøn energi, som f.eks. Vestas. I dag lå Merrill Lynch og JPMorgan også i top på købslisten. Jeg tror ikke at de køber, men det kan være at de er i gang med at lukke shorts. Man kan købe nu eller i nærheden af bunden af kanalen, men problemet er ligesom med guldet pt. at vi er under mange glidende gennemsnit og at alle som handler ud fra TA derfor vil shorte en sådan aktie. Så det er uden tvivl klogest at vente på, at vi får ryddet nedjusteringen af ordreindgangen af vejen, og så må man være ligeglad med at man måske misser de første 10-20 pct. Alternativet kan være at man mister 100 pct.
Sølvproducenten First Majestic er fortsat presset, men man kan se på grafen, at så snart sentiment ændres en lille smule til den positive side så stiger den massivt. Det positive ved grafen, er, at stigning i slutningen af sidste uge kom under voldsom høj volumen. Vi er også over 50 dages MA og lukket i højeste niveau for december, så alt i alt ganske positivt.
Global X Silver Miners (SIL) blev holdt tilbage af de forskellige trendkanal. Seneste har det været den sorte faldende linje. Ligesom med ovenstående graf, kan man se, at man kunne være kommet ud hvis man panikkede da den gik igennem den grønne stigende trendlinje. Der er ikke noget sindssygt positivt at sige om denne graf, andet end at RSI'en laver en højere bund.
Silver Corp. har også været max presset efter turen til 10 dollar. Jeg ville godt turde købe en portion i nuværende leje omkring 6,36 med stop i 6 eller måske 5,86. Til forskel for Vestas har man her en idé om hvor man bør sætte stoppet. Det er dog stadig ikke en graf man klapper i hænderne over, men jeg tror fortsat, at virksomheden vil klare sig godt i fremtiden.
FLSmidth er kommet til bunden af sin faldende trendkanal og det spike op derfra er ganske positivt, og jeg tror vi kan få en tur til minimum toppen af kanalen. Men som alt andet, så vil det jo i høj grad være dollaren som styrer råvarepriserne og aktiemarkedet, som også afgør retningen for FLS. Mange tror på stigende kobberpriser hvilket også plejer at have en positiv afsmitning på FLS-aktien, så casen er i orden.
Fødevareproducenten Sino Agro Food (SIAF) er også bare faldet og faldet og er i skrivende stund i 41 cent. Jordanfonden tilskriver nedgangen til shortere (her). Jeg går fortsat ud fra, at det jeg skrev for en måned siden om selskabet holder (her). Hvad der dog er vigtigt at bemærke er den voldsomme stigning i omsætningen her de seneste dage, det kan betyde en bund, så et spekulativt langsigtet bet på nuværende niveau vil ikke være helt åndssvagt, tror og håber jeg.
Guldproducentnen Semafo har også fået læsterlige tæv på det seneste, men de seneste dages udvikling med stigninger under meget høj volumen tyder meget positivt. Derfor vil jeg trods den lidt kedelige graf slå et slag for dette selskab, som også kan købes på Stockholm-børsen.
Var lige forbi New Gold (NGD) og de har også en voldsom volumenvækst i dag. Med en stigning må det betyde købsinteresse eller shorts som lukker deres positioner. Alt sammen gode indikationer for fremtiden for aktien og sandsynligvis også for sektoren.
Personligt tror jeg ligesom Gary, at vi får et Santa Claus-rally, men spørgsmålet er jo lige hvor meget der er tilbage i det. Og dem som vil bottom picke er det jo altid fornuftigt at gøre det op mod nytår, hvor folk er i gang med skattesalget af deres tabsgivende positioner. Hvis fremgangen fortsætter kan det dog være, at der er andre som kommer dig i forkøbet.

torsdag den 8. december 2011

Hvad bringer fremtiden - Doom eller gloom?

What to look out for!
Da vi i fremtiden sikkert løber ind i en del dage som sidste onsdag, hvor seks af de ledende centralbanker valgte at sænke renten på dollarlån med 50 basispoint, så vil det være godt hvis man lige skriver sig bag øret, hvornår man kan vente sådan intervention igen. Den første første advarsel var, at prisen på Bank of America-aktien var meget tæt på at ryge under 5 dollar, hvilket betyder at de store institutionelle investorer bliver nødt til at sælge deres aktier, hvilket ville sætte pres på aktien samt andre aktier da det hele er forbundet. Det der uden tvivl var grunden til den kombinerede intervention var Standard & Poor's sænkede kreditrating på en lang række europæiske og amerikanske banker. James Turk skriver, at det var en af de franske banker som var ved at ryge i svinget (her), mens andre taler om (kan ikke finde kilden) om, at vi var på kanten af en Lehman-situation gange 20!

EU-topmødet
Lige nu, afventer alle hvad der kommer ud af EU-topmødet, hvor ECB-topteknokraten Draghi tidligere i dag var ude og sige, at ECB ikke vil støtte obligationsopkøb hvorved bolden blev sparket over til EU-toplederne. Senere på aftenen var tyskerne så ude og dementere rygter om en kombineret fond mellem ESM og EFSF og udstedelse af fælles europæiske obligationer. Det satte yderligere pres på de amerikanske aktiemarkeder, mens euroen sjovt nok stadig holder sig på i nærheden af 1,3350, mens den har været under 1,33.
Af de ting jeg har læst, ser det ikke ud til at tyskerne kan lade euroen bukke under, så derfor bliver de nødt til at trykke penge og købe sydeuropæisk statsgæld. Spørgsmålet er jo lige om det sker nu. Der er tonsvis af frygt i markedet og fraværet af en løsning eller bare et quick fix vil uden tvivl vælte markederne.
Problemerne ved EU, IMF og andre af de overnationale organisationer bliver berørt i denne informative artikel, som selvfølgelig peger på at overdreven statsgæld altid fører til money printing, idet folkevalgte politikere altid vælger et quick fix, for at beholde magten. Det fører så til hyperinflation og recession på samme tid, som vil destruere den kreditbaserede velstand som er bygget op over de seneste årtier. For at bevare din velstand bør du ifølge forfatteren Egon von Greyerz have store dele af din aktiver i fysisk sølv og guld. Artiklen er her.

Doom og mere doom
Det hele er meget dystert og alle synes meget nervøse for hvad der kommer til at ske. I løbet af ugen var der blandt andet denne artikel på Zeroghedge om UBS' Larry Hataway, som sagde at alt andet end et fix af euro-samarbejdet (gældsproblematikken) vil skabe en katastrofe, hvor de bedste investeringer vil være fysisk sølv og guld, dåsemad og våben. Læs her.
Turd er torsdag aften også ude og mane til forsigtighed (her), idet han frygter at 1705 i guldet bliver taget ud, hvilket blandt andet er 50 dages MA. Han frygter en tur til 1550 hvis 1680 ryger. Noget af det som frygtes at presse prisen på guldet er rygter om fælles salg blandt BIS, BOE og the Fed (her). Turd kommer i samme post også ind på MF Global-skandalen, hvor der også frygtes et stort systemisk crash, idet derivatejerne er dem der står forrest i køen når konkursboet skal opgøres. Det er endda foran kontohaverne, hvorved vi er tilbage til Wall Street stjæler dine penge/aktiver og køb fysisk. Han er dog ikke fuldstædig sikker i sin sag, og man skal nok lige tage det hele med et gran salt, men jeg tror det for nuværende er sundt ikke at stole på hverken banker eller politikere. Eller i hvert fald være klar over sammenhængen mellem de to institutioner, hvilket fører til at bankerne ikke kan gå ned, da det vil vælte hele systemet.
Oven i alt ovenstående har vi en konflik med Iran som rykker tættere og tættere på en decideret væbnet konflikt. Seneste nyhed fra den front er, at Iran har sjålet et amerikansk spionfly. Det fører selvfølgeligt til, at man ser termen WW3 mere og mere.
Gary har været ind og ud af GDX og SLV flere gange her på det seneste og lige efter åbningen i dag solgte han igen, idet han ikke kunne lide den store volatilitet. Guldet var kortvarigt i 1762 og endte dagen omkring 1710. Guldet lå nogenlunde stabilt efter den koordinerede nedslagtning fra centralbankerne, mens det som tidligere nævnt gik hårdest ud over de amerikanske indeks og derfor også GDX. Så vidt jeg kan forstå er han nu oppe på 3000 abonnenter, som alle betaler 200 dollar om året, hvilket må give ham 600.000 dollar om året i indtægt. Det høje antal har også gjort, at han nu opfordrer abonnenterne til at sætte en trade trigger i stedet for stop loss, idet bankerne kan finde på at sælge et givent aktiv ned for at udløse en masse stop loss. Så for at køre det "stealth" opfordrer han altså til at bruge trade triggers. Gary er nu bange for, at aktiemarkedet er på vej ind i det endelige fald som bliver frem til efteråret 2012, mens guldet er på vej ind mod sin B-wave bund, som ventes i starten af foråret. Han holder dog også døren åben for meldinger fra ECB i morgen (fredag).
The Fundamental View tror at vi snart får en stor bevægelse i sølvet, om det bliver op eller ned er så lige spørgsmålet. Han hælder mest til ned, idet han har lavet en sammenligning med 1980-turen til 50 dollar og tiden derefter. Læs mere her. Så vidt jeg ved er Elliot Waverne også af den opfattelse, at vi skal ned til starten af tyverne i sølvet før vi skal op igen.

Som Gary og mange andre siger, så skal man bruge tiden når der ikke sker noget eller når man har sin position til at afsøge nye steder at placere sine penge. Det har Tischendorf blandt andet gjort, hvor han ligesom Gary mener, at nanoteknologi kan være et af de nye vækstcentre. Læs her.

Grafer
Jeg fik jo ikke postet nogle grafer sidste gang, så her kommer lige nogle hurtige. Lige siden bunden i oktober har det været et smart træk at shorte SPX når det kom over 200 dages MA. Så man bør nok være opmærksom næste gang den kommer i nærheden. Mit bedste bud, er, at det vil blive med et gap op over den. Måske kan det allerede bliver i morgen eller på mandag, alt efter hvad EU-toplederne finder ud af. At euroen ikke er røget helt i hullet er en af grundene til, at jeg er nogenlunde fortrøstningsfuld, og at jeg derfor nok vil holde lidt igen, hvis vi får de ca. 1265 at se igen.
Guldet bliver indtil videre holdt af vimplen. Ellers er det som tidligere nævnt 1705 og 1680 man skal holde øje med. På upsiden vil et brud af 1800 og 1820 være gode tegn, men som lang i guldet er man oppe imod nogle tunge spillere med uendelige midler.
Turd og et hav af andre folk er negative på sølvet, men jeg synes nu, at den opadgående trendkanal ser ganske indbydende ud. Om det er det rigtige tidspunkt at købe på, er så lige spørgsmålet. Hvis 31 ryger, så hedder den nok 30 og derneæst 28.
GDX er nået lige til bunden af en gammel trendkanal, som dog ikke har været overholdt til punkt og prikke. Hvad der også taler for at vi måske er færdig med denne korrektion, er at GDX'en er kommet til 50 pct. fibonaccien. Så en tur op herfra vil være et positivt signal.
Konklusionen på det hele må være, at det er bedre at være safe than sorry. Det er til trods for, at jeg tror vi/junkiemarkedet får et fix på en eller anden måde i nærmeste fremtid. Så hvis man vil sælge, så "sell into strength". Det faktum at alle snakker doom, er måske også en indikator på at det ikke kan blive så meget værre. Selv om jeg nu er helt sikker på, at det kan blive meget værre, hvis først bankerne begynder at ryge i svinget.

fredag den 2. december 2011

The fed just bailed out the world

Overskriften var en twitter-update fra Zerohedge efter den koordinerede indsasts hvor seks af de største centralbanker gik sammen om at sænke renten på at låne dollar. Det løftede aktiemarkederne med adskillige pct., som et par timer forinden havde fået et skud epo efter den kinesiske centralbank havde sænket bankernes reservekrav med 50 basispoint. Så det har været en meget begivenhedsrig uge på finansmarkederne og SPX har på de første fire dage kvitteret med en fremgang på 7,5 pct. og gold bugs indekset (HUI) er steget over 10 pct. (GDX steg over 7 pct. onsdag). Alle skriver om (se denne artikel fra Bloomberg) hvor undervurderet mineaktierne er, det være både i forhold til p/e, som i øjeblikket ligger i nærheden af 17, hvor gennemsnittet for de seneste fem år ligger i nærheden af 37, samt i forhold til prisen på guld og sølv.

Gary er lang GDX og SLV og har været de i over en uge nu. Han mener fortsat, at det er dollaren som styrer og at aktiemarkederne nok skal have et par dage med konsolidering før det næste skridt op. Han venter, at SPX i hvert fald når 200 dages MA i 1265, men hvis dollaren går i hullet så taler han også om maj-toppen i omegnen af 1370.
Turd har ikke været helt klar i mælet angående ædelmetallerne, men er i går blevet mere positiv på dem. Han har et mål på 2250 for guldet næste år, og han skriver at sølvet sidder fast i en vimpel som går fra bunden i 2008 og fra toppene fra i år, så det vil pt. sige 25-39 (se her). Han var dog mere positiv efter COT-rapporten, som viste et fald i spekulanter med lange positioner, hvilket han tolkede som positivt for den fremtidige færd (her). Det er så modsat af hvordan Trader Dan tolkede det, idet han skrev, at metallerne ikke kan få rigtig fart på uden spekulative penge, men som Turd siger, så kan de jo komme til senere (her). Andre emner som har været lystigt diskurteret i den seneste tid har været MF Global-skandalen, hvor vi vist i øjeblikket er oppe på 1,2 mia. dollar som kontohaverne ikke kan få fat i, og af en eller anden grund er flere af dem vist dukket op hos JPMorgan i London, se her hos Jesse fra Jesses Café Americain, som har skrevet rigtig meget om sagen (lidt mere her). Dette er endnu et eksempel på at man kun skal have aktiver og værdier uden modpart, dvs. for eksempel fysisk guld og sølv. The power that be (TPTB) vil stjælpe dine penge/aktiver fra dig så længe du har nogle, og pt. er inflationen for lav til at sjæle ad den vej, så nu gør de det ved højlys dag, og ingen bliver retsforfulgt. Nu vi er i hjørnet med konspirationer, så åbner jeg lige for en af de populære, nemlig at Goldman Sachs (the Vampire Squid) styrer verdenen. Det har der været skrevet stolpe op og ned om mange gange, men den har fået ekstra grobund efter teknokraternes indtog i Europa. Her har de to gange Mario, både ECB-chef Mario Draghi og den italienske efterfølger til Berlusconi, Mario Monti (three card monty, som Gerald Celente kalder ham) forbindelser til Goldman Sachs. The plot is thickening... Læs denne gode artikel fra The Independent om emnet. En anden måde de kan sjæle vores penge på, er gennem de gearede produkter, hvor Derixion i dag har ændret gearing fra 2 til 3 gange GDX på deres NUGT. Et tænkt eksempel kan været, at de ændrer gearingen fra 3 til 30 gange og så lukker den så snart vi når 3 pct. på en dag. Der er også en krig mod Iran som banker på, hvis vi mangler noget til at fjerne fokus fra gældsproblemer og stigende oliepriser etc.

Tilbage til forvetningerne til sølv og guldet. James Turk som kører Free Gold Money Report, var i mandags tilbage med en opdatering af trading siden (her). Jeg tror hans stops blev ramt efter Standard & Poor's sænkede sin kreditvurdering på en lang række amerikanske og europæiske banker. Men han timede det også ganske fint denne gang, selv om vi slet ikke er fri. Vi skal først over 33 og dernæst over 35 før folk tør føle sig mere sikker i sølvet. På den lidt længere bane tror han på 70 dollar i sølvet på kortere tid end det tog at komme fra 18 til 50, hvilket var ca. 8 måneder (her).
Eric Sprott har skrevet dette (her) brev til sølvproducenterne, hvor han beder dem om at beholde noget af deres kapital i sølvet, istedet for at sælge det for papirpenge, som mange jo forsøger at undgå netop ved at købe guld og sølv samt mineaktier. Her er lidt fra Rick Rule om guld-manien i 70'erne, som er den største han har set. I forbindelse med den amerikanske centralbanks bail out af Europa, siger han, at det bare udskyder det uundgåelige. Med andre ord sparker de dåsen lidt længere ned af vejen, og han fortsætter med, at der er to produkter af en verden med højtgearede gældsplagede lande og banker og det er at trykke penge (inflation) eller statsbankerot. Han mener begge er positive for guldet (win/win). Så tager vi lige den sidste af de store Sprott-gutter med, John Embry, som spår at sølvet kan blive fordoblet i løbet af en forholdsvis kort periode (her).
Marc Faber er mere tilbageholdende og siger, at der er risiko for et kollaps i Kina, men at det ikke er sikkert at aktiemarkedet vil kollapse, idet de også vil trykke penge, ligesom han også venter QE3 og fremefter i USA (her).
En anden mand man bør lytte på er Jim Rickards, som for under en måned siden udgav bogen Currency Wars. Hvis man har tid bør man lytte til denne (her) pod-cast, den er spækket med information om den globale økonomi, et kollaps i Kina med en BNP-vækst på helt ned til 3 pct. og IMF's SDR (special drawing rights) som vil blive verdens nye reservevaluta.
For peak-råvarefolket er der også dette (her) 71 minutter lange foredrag med Chris Martenson, hvor han kommer ind på sine teorier om at det bliver meget sværere/dyrere at fremskaffe råvarer i fremtiden, bl.a. pga. stigende oliepriser og sværere tilgængelighed. Det er ganske underholdende og tiden værd, især hvis man ikke har set hans crash course.

Uran-aktierne har fået tæv, men vandt noget af de tabte tilbage i går. Denne artikel giver en ok gennemgang af hvorfor man bør købe uran-aktier, selv om de ikke kommer ind på betydningen af BHP's Olympic Dam, som ventes at producere 19 mio. ton uran om året.

Nu fik jeg ryddet lidt op i mange af de links, som jeg gerne lige ville have bearbejdet, og så må min egen bearbejdning og forventning til markedet komme i løbet af weekenden.