tirsdag den 25. oktober 2011

Ædelmetallerne on the run

Så tog fanden ved ædelmetallerne, hvor sølvet steg ca. 5 pct. i få eksplosive ryk og guldet steg knap 3 pct. Alle taler om at 33,5 skal ryddes for at give mere støtte til sølvet og guldet er allerede over den seneste top og over de psykologisk vigtige 1700. Dagen har budt på et væld af negative nyheder fra Europa, så de eneste forklaringer jeg har kunnet finde på stigningerne inden for ædelmetallerne er safe haven buying og så selvfølgelig short covering. Trader Dan lægger vægt på at bevægelsen også er understøttet af god volumen (her). Han lægger også vægt på, at mineaktierne, som set ved gold bugs-indekset (HUI), stiger over 2 pct. i et aktiemarked som falder 2 pct. Men han pointerer også at sølvet er stødt mod 50 pct. fibonaccien fra faldet i september, hvilket sikkert er årsagen til at mange mener at det niveau (ca. 33,5) skal brydes. Den seneste top ligger også i dette område. Gary er gået lang i sølvet via SLV og han har solgt sin dollar (UUP) position, da dollaren gik igennem den seneste bund omkring 76, hvilket i min optik må tyde på en ny omgang QE eller en anden måde at svække dollaren på, den ekstremt dårlige euro taget i mente.
Gary mener, at hele ædelmetalsektoren har lavet en 1-2-3 reversal, som er et brud af en trendlinje (med guld er den faldende), og så en midlertidig top og en bund som er lavere end den foregående og så et højere luk end den midlertidige top. Det skulle bekræfte trenden. Han mener vi er på 3. dagen i en ny cyklus, hvorfor han mener det smarteste er bare at købe og så bare sidde med positionen selv om den skulle gå imod en.
Zerohedge postede denne artikel (her) om hvordan man kan trade sølvet, men som som nogle i kommentarerne pointerer, så er et stop, når man handler ædelmetaller, den sikre vej til ruin. Der i, vil jeg give delvist ret, da man godt kan anvende et stop, hvis det er langt nok væk og hvis man bare har retningen rigtig. Jeg gik lang i sølvet i fredags i 30,5 og siden har vi ikke set det niveau, så det havde været en fin buy and hold. Jeg blev bange for et nyt smack down og solgte ud i 31,1, og nu er vi så 2 dollar højere, og man vil egentligt gerne have den position, man solgte tilbage og så kommer man til at gøre noget åndssvagt fordi man jager markedet. Jeg gik lang på James Turks anbefaling, se hans Free Gold Money Report (her).
Hvis man tager et grundigt kig på nedenstående sølv-graf, så kan man se at sølvet flere gang har bouncet i både den ene og den anden retning på niveauet ca. 31,33, som er indikeret ved den kraftige sorte streg. Den har været kendt længe, da det er toppen fra 3. januar 2011, som er toppen før vi faldt til 26,3 i slutningen af januar, hvor vi i slutningen af september også stoppede ved det niveau. Hvis man lægger mærke til dagens bevægelse, så er den lige nede og røre og så springer den ellers derfra. Hvis man tæller siden crashet i slutningen af september, så kan jeg tælle fire rene hits af linjen som alle giver 1,5+ dollar bevægelser. At vi så har været igennem 10 gange i mellemtiden er en anden sag, men det er mere for at pointere, at man kan bruge niveauerne til noget.
Endnu et eksempel på et niveau som yder støtte er i kobberet, som også har vist imponerende styrke. Som man kan se på grafen så er niveau lige omkring 3,03 virkeligt stærkt og det havde før i torsdags allerede holdt tre gange. Yderligere er der også værd at bemærke, at den er trådt ud af den nedadgående kanal.
Danske aktier - en kort gennemgang
Vestas er nok de seneste to dages succeshistorie, eller det vil sige den har klaret sig temmelig godt, uden man egentlig kan finde en grund. Det er ganske sandsynligt, at det er short covering som har afstedkommet noget af stigningen. Problemet ved short covering, er at man risikerer at der kommer nye shortere til på højere niveauer og at nogle spekulanter som købte omkring 80-90 begynder at sælge. FLSmidth løb ind i den nedadgående trendkanal og faldt lidt, mens D/S Norden lukkede over den nedadgående trendkanal, hvilket tyder positivt. Der er også positive udfald til DSV, som også er brudt fri af 50 dages MA og af en lidt svag trendlinje. Mærsk er også sluppet igennem modstand omkring 36.700, hvorfor den er blevet endnu mere positiv. Novo Nordisk blev holdt tilbage af 50 dages MA, og aktien ligner i TA-perspektiv snart en af de dårligere i C20. Danske Bank er måske på vej ud af kanalen, men et luk over 80-81 er et must for at få bare et gran optimisme.

Minerne
Silver Wheaton lukkede mandag over trendlinjen og halslinjen i head & shoulders scenariet. Det tyder godt, hvilket man også så i dag med videre opgang. Den højere bund sat i torsdags må også være en rigtig positiv indikator.
Endeavour Silver bliver ved med at være en fantastisk performer, og mandag testede den 200 dages MA og bouncede og i dag har den så lige været oppe og lugte ved 50 dages MA i 10,77. Hvis man får mulighed for at købe Endeavour vil et køb i nærheden af trendlinjen (ca. 9,5) med et stop under være et godt set up. First Majestic klarer sig også rigtig pænt, men mangler lidt af de gode takter fra Endeavour. Silver Corp blev renset for bedrageribeskyldningerne, idet KPMG har været deres regnskaber igennem, hvilket boostede aktien 18 pct. i går. Hecla Mining bliver ved med at støde mod trendlinjerne, og skal over 5,9 for at se interessant ud.
Inden for guldet var har New Gold også performet rigtig flot. Den bouncede på 200 dages MA og lukkede i dag lige på 50 dages MA. Yderligere er aktien understøttet af at være over en lang trendlinje. Minefinders ligner lidt New Gold, men er ikke helt så perfekt. Semafo startede handel i Stockholm i torsdags, og frem til torsdag var aktien handlet hårdt ned til 7 CAD, men efterfølgende er den steget til 7,73. Jeg ved ikke om noget af turen ned til 7 skyldtes salg af aktier i Toronto for at købe i Stockholm, men faktum er at man kan købe den i Sverige nu, om end den gerne skal over 8 CAD for at se interessant ud.

Hvad sker der nu
Personligt tror jeg, at vi får videre opgang i både aktier og metaller. Eller det vil sige, at jeg tror vi kan falde lidt i morgen og måske torsdag, men jeg vil gå ud fra at 1220-30-regionen i SPX vil give støttet grundet de tidligere toppe, ligesom vi også stoppede ved juni bunden for SPX (1257), samt den seneste top i NDX (Nasdaq 100). Måske var i dag det fald vi får, hvis den blå trendlinje kommer til at holde.
Stigningen i metallerne tror jeg indikerer en eller anden form for QE, hvornår den bliver indikeret eller offentliggjort er så lige spørgsmålet. Det kan blive til næste FOMC-møde den 1. og 2. november. Spørgsmålet er så om det bliver solgt eller om købt. Ud fra historien tænker jeg at vi stiger frem til det tidspunkt, hvor vi så efterfølgende får en korrektion. Faktisk stoppede vi i dag lige på den top fra november sidste år, hvor QE2 blev offentliggjort. Sidste år gik der tre dage fra annonceringen 3. november til SPX faldt. Fra den 9. november faldt SPX fra 1227 til 1172 den 30. november, hvor raketten blev antændt igen. Sidste år steg sølvet godt 27 pct. fra 23 dollar den 21. oktober til 29,3 dollar den 9. november. Så det kan vi går en ind i en periode ligesom den. Hvis ikke niveauet omkring 1220-30 holder, så vil jeg i første omgang tro at 1180-1190 holder.

søndag den 23. oktober 2011

Charts - rigtig mange charts

Vi går ind i en spændende uge. Dollar-indekset lukkede ugen lige på 50 dages glidende gennemsnit, og EURUSD var lige oppe og snuse ved 1,39. Gary er gået 50 pct. lang i UUP (dollar-EFT'en), men han er parat til at smide positionen og måske bytte over til ædelmetallerne, hvis guldet har sat en early day cycle bottom (vi er på 18 dag, hvilket er for tidligt til en bund, hvorfor han venter endnu en tur ned).
Jeg har været en stor bunke grafer igennem, og jeg poster dem her med nogle få kommentarer. Jeg giver aktierne karakterer fra 1-10 ud fra mine egen TA-analyse, og dernæst har jeg følgende punkter: Købszone, stop og modstand. Mine karakterer skal ses i et bottom-picking perspektiv, da det ellers vil være svært af finde særligt mange aktier nu, som handler over både 50 og 200 dages glidende gennemsnit plus over trendkanaler etc.
Da obligationerne ofte handler modsat af aktiemarkederne har jeg taget et kort kig på TLT som er en ETF, der følger den 20-årige amerikanske statsobligation, og som man kan se er den brudt ud af sin stigende trendkanal og den handler nu under 50 dages MA, hvilket må tolkes som ganske negativt.
TLT (20-årige US - Tresury bond)
Karakter: 2 (køb ikke!)
Købszone: ca. 106 (50 pct. fib og tidligere top)
Stop: Luk under 106
Modstand: Trendkanal og 50 dages MA
Apple er verdens største selskab målt på markedsværdi og vil derfor være med til at præge retningen i Nasdaq-indekset, og derfor også de generelle aktiemarkeder.
Karakter: 8
Købszone: Over 390 (over 50 pct. fib) eller i bunden af kanalen
Stop: Luk under 390
Modstand: 417 (gap fill) og 427 (tidligere top)

Sølvminerne har været under pres siden midten af september, hvor ædelmetallerne og fik en ordentlig omgang stryg. Hvis man ser på SIL (EFT over sølvmineselskaber), så kan man se, at den har brudt den blå linje, og at den har ikke har formået at kravle over igen.
SIL (Global X Silver Miners ETF)
Karakter: 5
Købszone: ca. 21 (over den grønne linje) eller helst over den blå linje (23,5)
Stop: Luk under 20,8
Modstand: Blå linje (23,5)
First Majestic
Karakter: 4
Købszone: I dette område
Stop: Luk under 15
Modstand: 200 dages MA (ca. 18)
Endeavour Silver
Karakter: 6 - hvis den kommer over trendlinjen
Købszone: ca. 9,5 (over trendlinjen) og 200 dages MA
Stop: Luk under trendlinjen og 200 dages MA
Modstand: Sidste top (ca. 10,3) og 50 dages MA
Hecla Mining
Karakter: 4 - 5 hvis den kommer over trendlinjerne
Købszone: ca. 6 (over trendlinjerne og tidligere top)
Stop: Luk under trendlinjerne
Modstand: 50 dages MA og sort og blå trendlinje
Silver Corp.
Karakter: 7,5
Købszone: ca. 7,6-8,0 eller over 8,0 hvis 50 dages MA holder
Stop: Luk under 7,5 eller tilbage i nedadgående trendkanal
Modstand: Sort trendlinje og tidligere top (rød linje)

Guldminerne
har også været under massivt pres.
GDX (Guldmine ETF)
Karakter: 5
Købszone: 52-53 (ned til seneste bund) eller helst tilbage i trendkanalen (ca. 56,5)
Stop: Luk under seneste bund ca. 52
Modstand: Trendkanal og 200 dages MA
GDXJ (Guld juniorminer)
Karakter: 5
Købszone: 25 (ned til bunden fra starten af oktober) eller tilbage i trendkanalen (ca. 30)
Stop: Luk under 25 eller hvis den bryder ud af trendkanalen igen
Modstand: Trendkanal og 50 dages MA
Newmont Mining
Karakter: 7
Købszone: 61 (ned til seneste bund)
Stop: Luk under seneste bund
Modstand: 50 dages MA og seneste top

Uran-aktierne har været igennem en hård periode siden Fukushima, men som man kan se på URA (uran mine EFT'en) så er EFT'en trådt ud af sin nedadgående trendlinje, hvilket kan blive positivt. Spotprisen er også steget et par dollar her i løbet af september og er nu i 52,8.
URA (Global X Uranium ETF)
Karakter: 7,5
Købszone: ca. 9 (over trendkanalen) eller alternativt et luk over 50 dages MA
Stop: Luk under 8,8
Modstand: De glidende gennemsnit
Denison Mines
Karakter: 8,5
Købszone: ca. 1,3 (over trendkanalen) eller alternativt et luk over 50 dages MA
Stop: Luk tilbage i nedadgående trendkanal
Modstand: 2,21 og 200 dages MA
Uranium Resources (URRE)
Karakter: 8
Købszone: Over 1,0 (over 50 pct. fib og trendkanalen)
Stop: Luk under 0,9
Modstand: 200 dages MA og den seneste top

Rare Earth-selskaberne har også fået stryg her i løbet af de seneste måneder i takt med at prisen på nogle rare earth metaller er faldet. Som man kan se på nedenstående graf over REMX (Rare Earth ETF'en), så er en også over sin faldende trendkanal, hvilket er ganske positivt.
REMX (Market Vectors Rare Earth EFT)
Karakter: 7
Købszone: ca. 17 (over den rød trendkanal)
Stop: Luk under 16,4
Modstand: Orange linje (17,4)
Avalon Rare Metals (graf fra Canada)
Karakter: 7
Købszone: ca. 3 (over den rød trendkanal)
Stop: Luk under 3
Modstand: De glidende gennemsnit
Danske C20-selskaber
A.P. Møller - Mærsk - ser interessant ud
Karakter: 6
Købszone: ca. 32.000 alternativt luk over 36.700 (tidligere top)
Stop: 31.600
Modstand: 36.700
Carlsberg - don't
Karakter: 2 - 5 hvis den kommer over trendlinjen
Købszone: ca. 350+ (over trendlinjen)
Stop: Under trendlinjen
Modstand: Glidende gennemsnit og toppe (Ca. 400)
Coloplast - en god defensiv aktie
Karakter: 8 (ikke det store potentiale, men ser solid ud)
Købszone: ca. 780-90
Stop: Under trendlinjen
Modstand: 790-800 og 835
Danske Bank - still shit
Karakter: 3
Købszone: Over 80 alternativt ved luk over 50 dages MA og trendkanalen
Stop: Luk under 80
Modstand: 200 dages MA
DSV - kan blive interessant
Karakter: 4,5
Købszone: ca. 102 ved luk over 50 dages MA og trendkanalen
Stop: Luk under 100
Modstand: 107 og 200 dages MA
FLSmidth - er interessant (setuppet var dog bedre i 260)
Karakter: 7,5
Købszone: ca. 290-310 alternativt luk over 330
Stop: Luk under trendkanal og 50 dages MA
Modstand: ca. 360 faldende trendkanal
NKT - ser lidt rusten ud
Karakter: 5
Købszone: ca. 190 alternativt dobbletbund i 161
Stop: Luk under 190
Modstand: ca. 216, 50 dages MA og stigende trendkanal
D/S Norden - kan blive interessant ved luk over trendkanal
Karakter: 3 - 6,5 ved luk over trendkanal
Købszone: ca. 160
Stop: Luk tilbage i trendkanalen
Modstand: ca. 180-185 og 200 dages MA
Novo Nordisk - ikke videre interessant - flere estimerer med en skuffende 2012-prognose
Karakter: 4
Købszone: ca. 521-525
Stop: 515
Modstand: Blå trendlinje (ca. 560) og 50 dages MA (ca. 540)
Novozymes - ser umiddelbart solid ud - men kan snart rende ind i modstand
Karakter: 7 (da den er over de to MA og i en stigende trendkanal)
Købszone: ca. 790-800 (bunden af trendkanalen)
Stop: Brud af trendkanalen
Modstand: Rød trendlinje (ca. 850)
Vestas - ikke så skidt som det har været
Karakter: 7 (pga. potentialet)
Købszone: ca. 90-100 (over trendkanalen) og også gerne over 50 dages MA
Stop: Tilbage i trendkanalen ca. 90
Modstand: Stor trendkanal i ca. 150 og 200 dages MA
William Demant - ligner Novo Nordisk
Karakter: 4,5
Købszone: ca. 400 (over blå linje) og men hellere over den røde linje ca. 421
Stop: Under trendlinjerne
Modstand: Trendlinjer og de glidende gennemsnit




tirsdag den 18. oktober 2011

Turn around tuesday

Så fik vi endnu en voldsom volatil tirsdag, hvor aktiemarkederne startede (i USA) under pres, blandt andet grundet skuffende kinesiske BNP-tal og Moody's advarsel til Frankrig og generelt dårlig stemning omkring hele EU-regionen. Ligesom for fjorten dage siden fik vi en turn around tuesday, så det er værd at være parat til at gøre sine indkøb eller måske at sælge om tirsdagen. I går mandag fik vi også en af de typisk merger mondays, hvor Statoil købte shale-gas producenten Brigham for tæt ved 4 mia. dollar og Kinder Morgans planlagte køb af naturgaspipeline-operatøren El Paso for 20,7 mia. dollar.
Personligt holder jeg fast i min tese om, at bunden blev sat for fjorten dage siden, og at man skal købe hvert et tilbagefald. Spørgsmålet er jo så lige hvor langt vi bliver ved. Gary skriver, at hvis dollaren (dollar-indekset) ikke kan holde sig over 200 DMA i ca. 76, så tror han på høj inflation. Med en dollar som vil være på vej til at kollapse kan vi komme op til den tidligere top i SPX dvs. 1570 omkring 2013. Men dette kun hvis Ben starter seddelpressen og dollaren kollapser (læs her). Der er dog meget som tyder på, at seddelpressen allerede kører. For det første kører meget af Europas hjælpepakker vel også på seddelpressen. En del af dagens fremgang kom efter rygter i The Guardian om 2000 mia. euro i EFSF-hjælpefonden. At QE version 3 allerede er her, underbygger Jim Rogers (her) med at sige, at renterne ikke kan holdes lave i de næste to år som Bernanke har proklameret uden at intervenere i markederne, så QE i en eller anden form er allerede i gang. Hvis man er interesseret er der her en ganske god artikel om hyperinflation.

Mens jeg skriver har Apple lige skuffet med en lavere end ventet omsætning, og aktien falder nu ca. 6 pct. her i eftermarkedet. Det er lidt kritisk når hele lokomotivet begynder at skuffe, men jeg tror nu nok at den skal rette sig, uden jeg dog har nærlæst regnskabet.
I aften-rapporten skriver Gary, at han tror vi har en kortsigtet top i aktiemarkederne, at dollaren har sat en bund og at guldet skal korrigere, da det er brudt igennem trendkanalen fra bunden i slutningen af september (den røde linje). Dette mener han kan få sølvet til at korrigere ned til 21-25 dollar, og sølvet har også set svagt ud, omend det har set mere stærkt ud i slutningen af dagen, så jeg synes der er lidt divergerende indikationer.
Trader Dan nævnte i KWN Weekly Metals Market Wrap, at mange modreaktioner, f.eks. et bounce, vil gå til 50 pct. fibonaccien, hvor mange vil lukke positioner eller shorte. Hvis niveauet så bliver brudt, vil folk så gå lang igen og man vil få en bekræftelse af den kortsigtede trend.
Sølvet var i dag helt nede i 30,35 presset af de dårlige kinesiske BNP-tal, men steg helt op til 32,3. Grafen er ikke overdrevet pæn og det er svært at få noget som helst ud af den graf. Det er nok rigtigt, som mange folk skriver, at sølvet er alt for manipuleret til at lave teknisk analyse på. At der er efterspørgsel efter råvarerne kunne ses, i WTI-olien som nåede i højeste niveau i en måned, og kobberet som trods de dårlige tal holdt et virkeligt pænt niveau. Vi har også lige haft over 26 dollar i spread mellem Brenten og WTI'en (i fredags), det kan virkeligt undre at man ikke kan få olien ud af Oklahoma til 26 dollar per tønde.
Siden sølvet dykkede ned under 30 i slutningen af september har jeg forsøgt at få fat i noget fysisk sølv. Men det er fortsat stort set umuligt at få fat i på Den Blå Avis eller QXL. Jeg har lige fundet en tysk sælger på ebay.de med virkelig stort udvalg (Watch-Profi), men her bliver priserne også kørt rigtig højt op. Wiener Philharmonikere, et rør (20 stk.) røg i dag for 598 euro. Dvs. næsten 30 euro per styk og det er samtidig med at spotprisen var lidt over 30 dollar. Hos silber-depot.de havde de for nogle dage siden nogle af de samme mønter til 27,19 euro (ca. 202 kr), og de er nok værd at holde øje med.

Mineaktierne klarede sig nogenlunde og gold bugs-indekset (HUI) endte 0,5 pct. højere efter at have været ca. 4 pct. nede.
Silver Wheaton er sølvminerens Apple og som sådan en vigtig indikator for stemningen i blandt sølvminerne. Jf. Apple og sølv, så er der her en sidestilling af Apple og sølv (den er selvfølgelig fra KWN). Aktien tilbragte noget af den første time under, men hvad vigtigere var, at den lukkede over de to trendlinjer. Yderligere lukkede aktien også tæt på dagens højeste kurs.
Min mavefornemmelse, og det faktum at vi har optionsudløb (OPEX), siger mig at vi får en volatil uge. I morgen bliver måske lidt svag grundet skuffelsen fra Apple, men jeg tror fortsat at overraskelserne kommer til upsiden, i hvert fald i aktiemarkederne. Det vil jeg yderligere underbygge med det faktum, at Goldman Sachs og Bank of America kunne stige henholdsvis 5 og 10 pct. trods skuffende regnskaber. Med andre ord - money printing makes the world go round.

onsdag den 12. oktober 2011

Er vi stødt på modstand? og chart-bonanza

Gary er ude af alle sine positioner, både Q'erne og de 50 pct. han havde i SLV. Ifølge denne post (her) så er vi stødt mod 75 ugers glidende gennemsnit, som siden 2000 stort set har holdt SPX. Når første indekset går igennem dette gennemsnit så bliver den testet men det går sjældent meget igennem, og pt. er vi under, så jeg kan godt forstå Garys lyst til at tage profit. Hvis du siden 2000 havde handlet SPX (både lang og kort) ud fra dette glidende gennemsnit, så ville du være gået ud (short) i 1410 i 2000, ind (lang) i 960, ud (short) i 1440 i 2008, og ind (lang) igen i 1030 og ud i 1220. Det vil sige samlet 1530 SPX-point. Ikke sindssygt hvis du hedder Atilla eller andre med guddommelig indsigt, men langt bedre end at have haft aktier cold turkey fra 1999 eller 2000. At det så ikke kan lade sig gøre at få helt så perfekte priser i virkeligheden skal man lige have i mente.
Gary skriver i aftenrapporten, at Q'erne har lavet et exhaustion candlestick og at der er et gap i Q'erne omkring 54,5, dvs. ca. 4 pct. lavere. Yderligere er dollaren i sit timing band for at vende, og aktie-indeksene er for langt fra 10 dages glidende gennemsnit, hvilket alt sammen tyder på noget konsolidering. Han er også lidt forsigtig med hensyn til ædelmetallerne, da han ikke synes de performer helt godt nok, den svage dollar taget i mente.
Trader Dan skriver (her), at gold bugs-indekset (HUI) er stødt på modstand i og omkring 560 og at bullsne bliver nødt til at tage det niveau ud for at komme videre mod 580. Ellers risikerer vi at havne i 520 igen.
Turd sammenligner CCI-indekset i starten af september med SPX nu, og vi ved alle hvordan det gik med commodities i løbet af september (her). Så han indikerer herved, at SPX er på vej i hullet igen. Atilla mener også, at der er et enkelt dyk tilbage, som vil være det største af dem vi har set her i løbet af sensommeren. Han har også hele tiden været af den holdning, at det hele først vender når der er nyheder om hedgefonde som er gået nedenom og hjem.

Guldet kører fortsat op i den trendkanal som har holdt guldet siden den 5. oktober. Jeg vil helst se den holde, men jeg tror ikke vi falder helt igennem ved mindre dollaren finder fodfæste.
Sølvet er nu over bunden fra maj i 32,3, men det ser stadig ikke sindssygt stærkt ud. Der er vimpel (pennant) som i første omgang ser ud til at holde sølvet. Ellers taler alle om, at næste modstand er i 34. Bob Chapman, som jeg egentlig ikke er særlig glad for, tror at JPM og HSBC er næsten helt ud af deres sølv shorts, og han tror også at de er gået lang nu, hvilket fjerne det låg som har ligget over sølvet i lang tid (læs her). Modsat tror Clive Maund at vi skal ned til break out fra 2008, dvs. de tidligere omtalt ca. 21,5 dollar.

Chart-bonanza
Siden jeg har tegnet mange af linjerne og ikke alle har adgang/evner/tid/interesse til at tegne dem, så har jeg lige lavet en hurtig update.

Endeavour Silver kom hurtigt tilbage i trendkanalen og over 200 DMA, og er steget massivt siden. Eller den er vel rent faktisk steget massivt siden bunden lige over 7,5. Næste modstand kan blive 50 DMA.
First Majestic er fortsat langt under sin trendlinje, og aktien stødte i dag mod 200 DMA og blev afvist. At aktien sammen med alle andre aktier samt Hui'en endte med et stearinlys (endte på dagslaveste) ser ikke videre godt ud for i morgen. Den ser fortsat nogenlunde ud, omend Endeavour klarer sig betydeligt bedre.
GDXJ er også tilbage i trendkanalen, og den jeg vil først begynde at blive nervøs hvis den dropper igennem kanalen igen (ca. 30).
Hecla Mining er blevet noget mere køn at se på efter den er kommet tilbage i kanalen. Den må også meget gerne holde den lange (røde ) trendlinje (ca. 5,8). Faktisk er der en form for vakuum indtil 7, så måske går den nogle gode dage i møde.
Minefinders holdt sig jo over trendkanalen og aktien har kæmpet sig noget tilbage. I dag har de dog aflagt regnskab, hvor især sølvproduktionen skuffer (se her).
New Gold er stort set samme historie som Minefinders.
Semafo havde til gengæld en god dag efter produktionsopdateringen, hvor der blev produceret 61k ounce guld i tredje kvartal. Jeg ser den helst ikke under 7,8 (den røde linje).
Silver Corp. har klaret sig rigtig pænt siden den kom ud af den faldende trendkanal, og vi nåede godt 1 dollar højere føre den nu er stødt på modstand (den sorte linje og toppen fra maj 2010 (rød linje)). Det er kun normalt at folk lige skal tage lidt gevinst før vi skal videre op.
Silver Wheaton ser ganske fin ud igen, dog kan området omkring 32,8 give lidt modstand. 30 skal stadig gerne holdes for at holde liv i bull-casen.


Uran-aktierne har været udskældt i lang tid, og man kan måske snart begynd at se sig om efter nogle indkøb. Mange af dem er i hvert fald billige efter Fukushima og alle de andre problemer vi har haft med økonomierne i EU og USA hen over sensommeren. Det kan godt være man bør vente til hen i december, når folk er i gang med tax loss selling, før man køber.
Denison Mines er fortsat i en faldende trendkanal og den skal enten ned i bunden eller ud af kanalen før jeg vil købe den. Men når/hvis det sker, så tror jeg også det kan være et ok køb. BHP har dog lige fået miljøgodkendelse af deres Olympic Dam, hvor de vil producere 19000 ton uran om året, så spørgsmålet er forsat hvor meget ekstra uran der er brug for.
Uranium Resources er tæt på toppen af sin faldende trendkanal og hvis den kommer ud heraf, så kan den også blive interessant. Energi vil blive et emne igen, selv om det ikke rigtig har været på dagsordenen i noget tid.
Danske aktier er ikke skudt i vejret som mange af de udenlandske, hvor Dax'en f.eks. er stegt over 20 pct. fra under 5000 til over 6000.
A. P. Møller - Mærsk var jo et mønster eksempel og man kunne fange den under 32.000 og nu er vi over 10 pct. højere. Her har vi også noget modstand men rigtig modstand får vi først over 36.000.
Danske Bank bliver ved med at støde mod den faldende trendkanal og vi skal først over denne før den på nogen måde kan karakteriseres som interessant. I min optik skal den fortsat over 80, før jeg vil røre den. Den er dog kommet over 50 DMA.
FLSmidth er igen et mønstereksempel, hvor man kunne fange den i 261 og nu er vi over 310. Næste rigtige modstand er ca. 330 og derefter den faldende linje lidt over 350. Nedad kan man håbe på, at kurs 300 og 50 DMA kan holde den.
Vestas er lige brudt ud af sin faldende trendkanal, det kan måske vise sig at være nu den begynde at rykke. Det vil dog se mere positivt ud, hvis den kommer igennem 50 DMA, som den lige er stødt mod.