Gary mener, at hele ædelmetalsektoren har lavet en 1-2-3 reversal, som er et brud af en trendlinje (med guld er den faldende), og så en midlertidig top og en bund som er lavere end den foregående og så et højere luk end den midlertidige top. Det skulle bekræfte trenden. Han mener vi er på 3. dagen i en ny cyklus, hvorfor han mener det smarteste er bare at købe og så bare sidde med positionen selv om den skulle gå imod en.
Zerohedge postede denne artikel (her) om hvordan man kan trade sølvet, men som som nogle i kommentarerne pointerer, så er et stop, når man handler ædelmetaller, den sikre vej til ruin. Der i, vil jeg give delvist ret, da man godt kan anvende et stop, hvis det er langt nok væk og hvis man bare har retningen rigtig. Jeg gik lang i sølvet i fredags i 30,5 og siden har vi ikke set det niveau, så det havde været en fin buy and hold. Jeg blev bange for et nyt smack down og solgte ud i 31,1, og nu er vi så 2 dollar højere, og man vil egentligt gerne have den position, man solgte tilbage og så kommer man til at gøre noget åndssvagt fordi man jager markedet. Jeg gik lang på James Turks anbefaling, se hans Free Gold Money Report (her).
Hvis man tager et grundigt kig på nedenstående sølv-graf, så kan man se at sølvet flere gang har bouncet i både den ene og den anden retning på niveauet ca. 31,33, som er indikeret ved den kraftige sorte streg. Den har været kendt længe, da det er toppen fra 3. januar 2011, som er toppen før vi faldt til 26,3 i slutningen af januar, hvor vi i slutningen af september også stoppede ved det niveau. Hvis man lægger mærke til dagens bevægelse, så er den lige nede og røre og så springer den ellers derfra. Hvis man tæller siden crashet i slutningen af september, så kan jeg tælle fire rene hits af linjen som alle giver 1,5+ dollar bevægelser. At vi så har været igennem 10 gange i mellemtiden er en anden sag, men det er mere for at pointere, at man kan bruge niveauerne til noget.


Vestas er nok de seneste to dages succeshistorie, eller det vil sige den har klaret sig temmelig godt, uden man egentlig kan finde en grund. Det er ganske sandsynligt, at det er short covering som har afstedkommet noget af stigningen. Problemet ved short covering, er at man risikerer at der kommer nye shortere til på højere niveauer og at nogle spekulanter som købte omkring 80-90 begynder at sælge. FLSmidth løb ind i den nedadgående trendkanal og faldt lidt, mens D/S Norden lukkede over den nedadgående trendkanal, hvilket tyder positivt. Der er også positive udfald til DSV, som også er brudt fri af 50 dages MA og af en lidt svag trendlinje. Mærsk er også sluppet igennem modstand omkring 36.700, hvorfor den er blevet endnu mere positiv. Novo Nordisk blev holdt tilbage af 50 dages MA, og aktien ligner i TA-perspektiv snart en af de dårligere i C20. Danske Bank er måske på vej ud af kanalen, men et luk over 80-81 er et must for at få bare et gran optimisme.
Minerne
Silver Wheaton lukkede mandag over trendlinjen og halslinjen i head & shoulders scenariet. Det tyder godt, hvilket man også så i dag med videre opgang. Den højere bund sat i torsdags må også være en rigtig positiv indikator.

Inden for guldet var har New Gold også performet rigtig flot. Den bouncede på 200 dages MA og lukkede i dag lige på 50 dages MA. Yderligere er aktien understøttet af at være over en lang trendlinje. Minefinders ligner lidt New Gold, men er ikke helt så perfekt. Semafo startede handel i Stockholm i torsdags, og frem til torsdag var aktien handlet hårdt ned til 7 CAD, men efterfølgende er den steget til 7,73. Jeg ved ikke om noget af turen ned til 7 skyldtes salg af aktier i Toronto for at købe i Stockholm, men faktum er at man kan købe den i Sverige nu, om end den gerne skal over 8 CAD for at se interessant ud.
Hvad sker der nu
Personligt tror jeg, at vi får videre opgang i både aktier og metaller. Eller det vil sige, at jeg tror vi kan falde lidt i morgen og måske torsdag, men jeg vil gå ud fra at 1220-30-regionen i SPX vil give støttet grundet de tidligere toppe, ligesom vi også stoppede ved juni bunden for SPX (1257), samt den seneste top i NDX (Nasdaq 100). Måske var i dag det fald vi får, hvis den blå trendlinje kommer til at holde.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar