onsdag den 29. december 2010

Sølv i højeste lukkekurs siden 1980

Gary er ikke længere helt sikker på, at guldet skal nedad. Han er på 50 pct. position nu, og han vil gå tilbage til 100 pct., hvis USD-indekset går gennem decemberbunden i 78,82. Jeg holder også på, at vi skal opad. Den seneste måned har det lignet en sidelæns korrektion, og det var måske alt det blev til. En der også mener, at vi skal opad er Turd Ferguson fra TF Metals Report. Han tror på, at sølvet skal i 32-33 dollar inden for et par uger, men han tror på en korrektion, efter tirsdagens stigning i sølvprisen til over 30 USD. Han mener, at den højste pris på ugen ofte kommer tirsdag eller onsdag, idet the Evil Emprie (de store banker (måske JPM)) vil skjule deres shortpositioner for Commitment of Traders-rapporten som opgøres tirsdag. Han foreslår, at man sælger her omkring 30,5 USD, og så kigger på at gå lang igen i nærheden af 29,5 USD.
Har også lige fået læst Eric Sprotts artikel om sølv på Zero Hedge. Her bliver blandt andet forklaret om hvordan det er svært at bedømme udbud og efterspørgsel på sølv.
Rare earth aktierne har haft nogle fantastiske dage i USA. Avalon er steget fra 4,5 CAD før jul til 6,43 USD i går. Ud over noteringen på Amex, som gav et ordentlig boost, har det været nyheden om, at Kina sænker eksporten af rare earth med 11 pct. i første halvår 2011, som har understøttet aktierne. Jeg har svært ved at forestille mig yderligere opgang, så det nok en god idé at tage profit her omkring, men man bør fortsat holde øje med sektoren. Som der bliver skrevet gang på gang, så kan bull-markeder blive ved længere tid end man kan forestille sig.
Eb rare earth-aktie som fortsat besidder noget kurspotentiale er Great Western Minerals har kun været handlet på OTC-børsen (lukket i Canada frem til i dag), men lukkede i går i 54 cent, hvor den lukkede i 43,5 canadiske cent før jul. At den ikke stiger, mere kan måske tilskrives, at den kun handles på TSX-Venture Børsen og ikke på TSX eller en af de større amerikanske børser. Her er lige et par artikler om rare earth. Artikel 1 og 2 og et par blogs - Rare Metal Blog og Technology Metals Research.
Questerre er steget igen i dag, og nærmer sig nu de 11 NOK. Prisen på NG er kun steget en smule her på det seneste, så det vides ikke helt hvad baggrunden for fremgangen er. Cheniere ser ud til at følge prisen på NG temmelig tæt og ligger nu i 5,36. DNO i norge er også faldet, lidt tilbage og kan nu erhverves for lidt over 9 NOK. Jordan fonden er bare ikke så positive på DNO.
Uran-aktierne har handlet stort set fladt siden starten af december, det ser faktisk ud til, at de følger PM-prisen mere end olieprisen eller PM-mineaktierne (i hvert fald juniorerne). Prisen på uran er dog steget til 62,5 USD pr. pund, hvilket også afstedkom stigninger til uran-ETF'en. Uranium Resources (URRE) ser lidt svag ud, og den lukkede i går i 3,15 USD, men jeg tror nu stadig på, at vi skal opad igen, spørgsmålet er bare hvornår. Bannerman Resources steg 17,5 pct. i australien, så der er måske et eller andet under opsejling. Jeg har forsøgt at akkumlere nogle aktier på OTC-børsen, men det er lidt besværligt, da volumen er lav, markedet uigennemsigtigt og købene besværlige (ringe til mægler).
Til sidst vil jeg lige foreslå, at man kigger på Sino Agro Food, den er faldet tilbage fra toppen i 1,9 USD til 1,35 USD, og jeg mener, at man med fordel kunne gå lang her med et stop på luk under 1,35.

mandag den 27. december 2010

Rare Earth go ballistic

Avalon steg 32 pct. på Amex-børsen i USA (Canada havde lukket). Molycorp steg 9 pct. til 50 USD, hvilket er 400 pct. over IPO-kursen fra i sommer på 10 USD. Det er nok her man skal kigge i de nærmeste dage, men det vil nok være svært at komme ind. Great Western kunne jeg godt tænke mig at få fingre i, men den bliver nok dyr.

DNO stiger under høj volumen

Den første dag efter jul er præget af en meget tynd aktivitet, men DNO stiger 6 pct. på en volumen kun overgået af Statoil på Oslo SE. Det norske olieselskab, med tilgange i den kurdiske del af Irak, stiger efter den irakiske olieminister fortæller at den irakiske regering skal mødes med lokale kuridske ministre for at drøfte detaljerne for olieeksporten. Nogle mener, at DNO har oil in place på op til 8 mia. tønder, og at de måske kan løfte produktionen til 300.000 tønder om dagen, men det må være en wild guess.
Her er et meget positivt case fra Hegnar-debatforummet, der mener, at en kurs på 73,7 NOK pr. aktie er sandsynlig om et år.
Questerre falder lidt tilbage, men prisen på naturgas er også faldet en smule, og man kan måske bruge denne gevinsthjemtagningskorrektion som en købsmulighed.
Vestas er i dag heller ikke så hårdt ramt som resten af markedet, som presses af de kinesiske renteforhøjelser. Det er de rigtige banker som køber, dvs. Carnegie, Credit Suisse etc., mens Saxo og Nordnet sælger. Volumen er dog lav så man skal nok ikka lægge for meget i det.
Uranaktierne er fortsat temmlig volatile og URRE sluttede sidste uge i 3,31 USD, mens Denison faldt lidt tilbage til 3,22 USD.
Gary tror fortsat på en tur ned, og han er ekstremt bearish mht. aktierne i 2011. Se her.
En mand jeg fulgte i 2006-7 var Art Bechstein (det var hans profilnavn). Han havde god timing, og solgte blandt andet Forsys på toppen. Jeg tror måske jeg har fundet ham igen på Stockhouse, her er hans portefølje og hans profil. Han er blandt andet varm fortale for Excelsior Mining som skulle have 4,6 mia. pund kobber i jorden og en mcap på 21 mio. CAD. Han har også for nylig købt Alexis Minerals, som i følge Art skulle være flere gange mere værd bare på infrastrukturen. De har også planer om at producere 100k ounce guld i 2011 eller 2012. Deres produktionsomkostninger er bare temmelig høje, men hvis guldprisen stiger endnu mere, så vil den største stigning komme i sådanne aktier.

tirsdag den 21. december 2010

Questerre fortsætter opad

Questerre fortsætter nordpå og handles pt. til 10,4 NOK. Jeg faldt lige over nogle artikler, som kan være interessante i den sammenhæng. Forfatteren (trader på Nymex) til denne artikel fra november argumenterer for, at prisen på naturgas ikke kan falde meget mere, pga. energiforsyningssikkerhed ifm. republikanernes sejr i Kongressen. Han mener også, at prisen på naturgas godt kan handle op omkring 7 USD pr. mcf i 2011, selv om udsigterne er bearish. Naturgas handles sidst til 4,23 USD pr. mcf.
I denne artikel om Questerre (skrevet af en person i Bangalore) står der, at Questerre kan få 50-60 cent over Nymex prisen, fordi de ikke skal betale for brug af rørledninger, da gassen er tæt på forbrugerne.
Alt naturgasrelateret havde en god dag mandag, idet prisen på NG steg fra 4,07 til 4,24. Dette smittede også af på Cheniere som steg fra ca. 5,1 til 5,56 USD.
Vestas er også ved at claime 180 kr. igen, efter i går at være lukket i 174,3 kr. De har fået tre ordre i dag, så måske kan de nå de proklamerede 8000 MW.
Resource Capital Research (RCR) laver hvert kvartal rapporter om bl.a. uranselskaber. De er helt klart værd at læse, hvis man interesserer sig for sektoren. Der er mest fokus på de australske selskaber, men helt sikkert værd at tjekke ud, især hvis man interesserer sig for Banneman Resources. Man skal lige melde sig til for at få adgang (det er gratis).

mandag den 20. december 2010

Questerre on the run og tæv til Vestas

Questerre har fået lidt ekstra fart, idet selskabet i fredags meddelte, at det vil tilbagekøbe 11,7 mio. aktier i løbet af det næste år. Yderligere har det sydafrikanske enerigselskab Sasol købt 50 pct. af Talismans Farrel Creek shale gasprojekt for 1,1 mia. CAD, dette projekt er på 51.635 acre og har 9,6 tcf gas i ressourcer. Questerre har 336.000 acre og 18 tcf gas i sit Utica shale-projekt i Quebec. Prisen er såledels 0,23 USD pr. mcf, hvor prisen for Questerre nu er 0,06 USD pr. mcf. Finanshuset Pareto Sec. har et kursmål på 30 NOK og First Sec. har et kursmål på 28 NOK. Questerre er steget til 9,4 her før US-åbning. I slutauktionen i fredags i Canada faldt aktien også unde høj volumen, ligesom Denison Mines og Silver Wheaton også gjorde det. Der var udløb af optioner og futures, så det kan måske have noget med det at gøre. Men umiddelbart tolker jeg det som værende bullish for disse papirer.
Vestas har fået nogle tæv i dag. Finanshuset ING tror ikke Vestas når op på de proklamerede 8-9000 MW i ordre i år, og derfor har de en salgs-anbefaling på aktien og et kursmål på 130 kr. Jeg ved ikke lige, om det er det, som presser aktien eller om der er noget andet. Men presset bliver den. For at beholde den, ville jeg helst se den lukke over 180, men der er pt. 5 kr. op.
Guld og sølv er fortsat lidt presset, men ikke desto mindre ser de ud til at holde prisen pænt. Gary har lagt en free weekendrapport op på premiumsiden. Han mener fortsat, at vi kommer til at se en korrektion i både aktier og precious metals (PM). Der skulle eftersigende være en POMO-auktion (opkøb af statsobligationer) i dag (måske også i morgen) for 25 mia. USD, hvilket kan understøtte markedet. Yderligere er volumen lav og aktiemarkederne plejer at stige op til jul/nytår, så det skulle være underligt, hvis det faldt fra hinanden lige her. Så det mest plausible i min optik er at vi først ser fald i det nye år, men det er rent gætteri.
Cheniere Energy er ved at være nede omkring støtteområdet, så et køb her i nærheden af 5 USD kunne være et ok spekulativt play. Men den er temmelig volatil, så man skal ikke tage en for stor en position, hvis man er den nervøse type. Omkring 4,7 USD vil fortsat være mit SL.

onsdag den 15. december 2010

Vestas er steget og US-indeks i nye rekorder

Det er gået lidt op og ned her på det seneste. Pt. er det udsigten til en sænket kreditanbefaling på Spanien, som presser markederne. Råvareaktierne er også presset en smule. Gary tror fortsat på en korrektion på aktiemarkederne og på PM-markederne. Det ser nu også ud til, at vi kører på dampene, men da volumen ikke er voldsom høj, så kan det gå hvilken som helst vej de stærkeste helst vil have det.
Vestas er steget kraftigt og er nu over finanskrise lavpunktet i 180, den lukkede over i går (14/12). Så hvis den kan holde sig herover, synes jeg det er positivt ud. Man kan købe Vestas her, med et stop under 179. Alternativt med stop ved lukkekurs under 180. Det har været de rigtige finanshuse som har købt aktien herop, så pt. ser det ok ud for den fremtidige færd.
Uranium Resources (URRE) har korrigeret temmelig kraftigt og lukkede mandag i 2,84 efter at have været tæt på de 4 USD for én og to uger siden. Hvis man kigger på grafen, så vil jeg mene, at her i 2,80'erne er et ok sted at gå ind, om end 2,6 virker som et bedre entry. Det er klart, at det er shorterne som har overtaget pt. Så aktien får nok først rigtig medvind, efter en kraftig tur op. Uranspotprisen er steget 1,75 dollar til 61,75 dollar.
Questerre i norge er faldet længere tilbage, men har i dag formået at kravle lidt op fra et lavpunkt 7,87, som ikke er så langt fra bunden for et par uger siden i 7,7. Her kan man jo forsøge en lang med stop under de 7,7. Man bør være over den, da den ikke er så stærk.
Cheniere Energy fik også lidt medvind i går (luk i 5,45), og man burde have snppet nogle i mandags til under 5 dollar. Tichendorf mener fortsat at et luk over 5,7 vil være rigtig positivt.
Sølv har også korrigeret en smule. Det kunne godt se ud til, at der er støtte her omkring 29 dollar, hvis man trækker en linje op gennem de seneste to måneders bunde.
Her er en god artikel om hvordan kineserne køber guldfutures og shorter dollaren, og at det jo nok vil få det hele til at ramle når de vil have deres guld leveret.
Her er et godt interview med Rick Rule, som forklarer om stigende efterspørgsel på olie (BRIK) og at eksporten af olie vil falde i mange af de lande, hvor det er staten som styrer produktionen. Det ser derfor lyst ud for olien. Lundin-selskabet Blackpearl Resources har vist god fremgang her de seneste par måneder sammen med olieprisen.
Rick Rule mener også at man skal kigge på geotermiske selskaber. Det kan f.eks. være Magma Energy eller US Geothermal.

fredag den 10. december 2010

Råvarer presset og indeks stiger

Både de amerikanske og de europæiske aktieindeks er nået til det højeste niveau siden finanskrisen. Mange folk undrer sig over, hvordan det kan ske med stigende renter, senest set ved en stærkt stigende rente på T-bonden. Så mange maner til forsigtighed.
Gary er af den overbevisning, at guld og sølv stadig står foran en korrektion og at bunden ikke er nået endnu. Hans planer er ikke købe, selv om der skulle være noget gevinst, fordi han mener de skal falde lidt mere. Hvis det skal ligne de andre, skal guld nok falde i nærheden af 10 pct. fra toppen dvs. omkring 1300, hvis det går mere vildt for sig hedder den nok 1260.
Vestas stiger i dag og har været over kurs 170, efter senatet vist nok har vedtaget at forlænge tilskudsordningen for bæredygtig energi. Det er primært større udenlandske finanshuse som køber og Nordnet og andre private som sælger. Første modstand vil være i nærheden af 180, hvis aktien først kan komme derover, så ser det noget bedre ud.
Questerre og resten naturgassektoren er svag og viser ikke den styrke jeg håbede på. Det er værd at lægge mærke til, at QEC ikke handler helt synkront med naturgas-futuren.
URRE-aktien var onsdag lige nede ved fredagsbunden i 3,26 og er nu 3,5. Det havde været en ok entry, hvis man lige havde været mere vågen. Spørgsmålet er bare om den ikke er played af masserne, volumen er i hvert fald faldende. Det ser ud til, at en eller to dage efter volumen topper (senest i nærheden af 15 mio. om dagen), så topper aktiekursen også.

onsdag den 8. december 2010

Var det toppen?

Jeg nåede ikke til konklusionen på spørgsmålet, da USA åbnede med et gap up, hvorfra den stod på fald. Især råvarerne blev ramt hårdt. I den senere tid, dvs. i dagene før den 7. december så steg råvarerne når USA vågner, dvs. omkring kl. 14.30, men i går faldt de fra det tidspunkt, så det er måske et brugbart signal. Det er i hvert fald lige værd at lægge mærke til hvordan råvarerne handler før åbning.
Gary mener, at det kan være toppen, så man skal nok ikke bare gå all in. Han vil sælge noget af sin position hvis guldet er under 1397, når USA åbner. Pt. er vi i omegnen af 1390. Ifølge hans plan skal guldet ned til ca. 1360 om nogle dage eller sådan noget, for derefter at stige op til lidt under gårsdagens high. Så er sprøgsmålet så, om man skal prøve at komme af med nogle af positionerne nu, eller vente på et rebound.
Man skal i hvert fald lige være parat til at tage gevinster, da en masse andre sikkert også vil sikre sig gevinst. Dette gælder sikkert især for PM-relaterede aktiver.

tirsdag den 7. december 2010

Alt stiger - hvad gør jeg?

Alt er steget de seneste dage, og især råvarene er undersøttet af meldinger fra Ben Bernanke om, at de 600 mia. USD alligevel måske ikke er nok, og senest af at Obama har forlænget Bushs skattelettelse. Aktier og råvarer har sikkert også være understøttet af POMO (opkøb af statsobligationer i USA).
Sølv er steget til over 30 USD pr. pund og guld er igen i rekordniveau tæt på de 1430 USD. Olien er over 90 USD. Kort sagt ser det ud til, at alle råvarer bliver jagtet for vildt.
Uran-aktierne har lige haft nogle dages pause, og så begyndte de at stige igen fra fredag midt på dagen. URRE-aktien nåede lige op i 3,98, hvorefter den vendte om og faldt til 3,26, hvor der var et open gap. Nu er den i premarket i 3,85, hvor American Bulls har en buy-if på den, som nok bliver udløst, hvis den åbner her.
Vestas er også begyndt at røre lidt på sig, selv om den bliver solgt ned hele tiden. I dag køber Goldman Sachs igen, så måske kan de få løftet den lidt. I min optik er Vestas' problem for stor konkurrence fra kinsere og tyske Siemens, et opkøb kan måske være med til at vende skuden, eller måske nyheder fra COP16.
Inden for uran synes jeg stadig, at Bannerman (TSX, NAS) er den mest spændende case. 212 mio. pund ressource, produktion i 2015, 5-7 mio. pund om året, produktionsomkostninger på 41 dollar pr. pund og capex-investeringer på 5-600 mio. dollar. Den har bare været solgt noget ned her på det seneste, og det skyldes vist, at der blev frigivet 3 mio. optioner med en stike på 20 cent, og de skal sikkert først sælges før den begynder at stige. Men når det er sket, så tror jeg også den vil følge de andre uran-aktier. Et andet problem, er en manglende minelicens fra de namibiske myndigeder og en partner. Når begge er fundet og med en uranpris i nærheden af 70 USD, så ser jeg ikke noget i vejen for en pris på 1,5 dollar.
Molybden-aktierne havde også en rigtig god dag i går (6. dec.). Som så ofte før, er det noget med Kina som sætter det i gang. Så vidt jeg kan forstå, er det noget med en begrænsning på produktionen af ikke-korroderende metaller, dvs. kobber, aluminium, moly etc. Den store spillere på det marked er Thomson Creek som producerer. Near term producenter er f.eks. Moly Mines fra australien, som forventer produktion i 2012 (12-20 mio. pund om året) og General Moly i USA. Yderligere findes en masse juniorer, hvoraf Adanac Molybdenum ser ud som et solidt long shot (ren lotto-aktie). Den er faldet ca. 99 pct. siden toppen, men hvis moly-prisen begynder at komme tilbage i 20-erne, så vil den givetvis stige markant.
naturgas har også været lidt populært her på det seneste. Tichendorf tror på Cheniere Energy. Hvilket også havde været et godt køb i går, da den som han skriver, lavede en bullis intraday reversal. Interessen for naturgas har også smittet af på norsk-noterede Questerre, som er steget fra under 7,8 til 9,25 på få dage. De flere er dog enige om, at der er rigelige med naturgas på de amerikanske lagre, men forventningerne om en kold vinter (nogle russiske og polske meteorologer spår det til at blive den koldeste vinter i 1000 år), og forventninger om amerikansk eksport af naturgas understøtter prisen.

tirsdag den 30. november 2010

Vestas måske købsværdig

Deutsche Bank, Carnegie og ikke mindst Goldman Sachs køber op i Vestas i dag. GS køber dog ikke så voldsomt, men har pt. købt ca. 140k stk. Det kunne godt ligne en trendvending, da det er uden nyheder. Så enten er en af finanshusene blevet positive på aktien og kommer med en positive analyse eller også kan det være, at de ved noget. Dansk Bulls har en "buy-if" på Vestas-aktien og den tror jeg bliver udløst. Noget andet der taler for, at der er noget i gære, er, at aktien begyndte med en stigning på over 5 pct. Der er flere muligheder hvis man tror på Vestas. Den ene er at købe nu med stop under 154. En anden er at vente til den er trådt ud af den faldende trendkanal.
Atilla fra Xtrends er fortsat positiv og har sat et mål på 1270-1320 SPX, mens Gary er mindre positiv grundet mandagen var en selling on strength-dag (SOS), dermed menes, at de store sælger hvilket indikerer stor sandsynlighed for nedtur. Vi har nu flere gang været ned omkring november-bunden omkring 1172 SPX, og den har holdt indtil videre, vi er omkring 1180 nu. Hvis den tager en tur til ned i nærheden, ser jeg større sandsynlighed for, at den går igennem. Noget andet der taler for opgang er stigende råvarepriser. Priserne på olie, guld og sølv er steget trods en stigende dollar. Det ser åbenbart ud til, at europæerne også vil ud af euroen og ind i "hårde aktiver". En del folk, heriblandt Gary forventer, at dollaren (USD-indekse) vender, når det rammer 200-dages glidende gennemsnit (MA) i 81,7 og pt. er vi i 81,1 så der er ikke langt igen, hvis det arter sig således.
Uranium Resources (URRE) fortsætter nordpå og er i skrivende stund i 3,68 USD, den er kommet langt på kort tid. Og ja, jeg var lidt for hurtig med AmericanBulls sidst, det var i starten af november og ikke i februar, at den var i 1,32 usd. Den er steget 180 pct. på en måned og 450 pct. på tre måneder. Umiddelbart ser det ud til, at der først er nævneværdig modstand i omegnen af 4 dollar. Så der er fortsat noget upside, omend jeg ville nok hellere købe noget andet.
Bannerman Resources er slet ikke fulgt med og kan pt. handles på Nasdaq (BNNLF) til 57 cent. De har en markedsværdi på ca. 100 mio. USD i forhold til URRE's på 340 mio. Bannerman har en ressourcebase på over 200 mio. pund, og de bliver normalt værdifastsat (f.eks. ved opkøb) til 6 dollar per pund og nogle gange op til 12 dollar per pund. Så reelt burde Bannerman være meget dyrere eller også er der en masse fishy, jeg ikke lige kender til (der er vist et eller andet fishy mht. nogle af direktørerne). Men hvis det ikke er en Bre-X skandale in spe, så tror jeg, at det er en ok investering på nuværende niveau.
Rubicon Minerals som jeg skrev om i første post steg over 30 pct. i går, grundet en ressourceopdatering, hvor det kom frem at de har en ressource på 4 mio. ounces i deres Phoenix Gold-projekt. AmericanBulls har haft den på køb siden 17. november i 3,86, nu er den i 5,82.
De mindre oliesand selskaber løftes også i dag. Southern Pacific (STP) stiger ca. 10 pct., men Oilsands Quest (BQI) stiger ikke så meget. I sidste uge købte en koreansk kapitalfond sig ind i det privatejede selskab OSUM, hvilket har givet et ekstra løft til sektoren.
Jeg faldt forresten over en blog med en masse af Martin Armstrongs artikler. Det er ganske spændende læsning. For det første fordi han arbejder med cykler og med tallet pi (3,14), hvor han så forsøger at spotte forskellige mønstre. Derudover er artiklerne spændende fordi han benytter en masse historiske fakta til at underbygge sine påstande. Så man får også en masse historisk fakta med en økonomisk vinkel.

søndag den 28. november 2010

Aktiehandel med entry og exit

Det er en læreproces at finde det handelsmønster, som passer til en selv. Derfor vil denne blogpost nok også bære præg af, at jeg først skal gøre mig klart hvilket handelsmønster, jeg har i sinde at benytte.
Der er mange forskellige faktorer man skal gøre sig klart når man vil købe aktier. For det første, skal man afgøres med sig selv, hvordan man vægter risiko i forhold til afkast. Ud over dette skal man afgøre hvor meget tid man vil bruge på at handle. Dvs. om man vil daytrade (DT), eller handle på short term (ST), intermediate term (IT) eller long term (LT) sigt. Man kan vel godt kalde handel på long term sigt en form for investering.
Det vigtigste når man investrer, er at have en plan og herunder er exit vigtigere end entry. Det vil sige, at man skal sætte parametre op for, hvornår man vil sælge. Det skal både være for at mindske tab og for at maksimere profit.
Hvis man køber i et bullmarket er entry, dvs. købsprisen ikke supervigtig, fordi dårlige køb vil blive rettet fordi en bullish trend jo blandt andet er defineret af højere bunde og højere toppe. Her kommer lige nogle uddrag fra en MarketWatch-artikel om guldinvestering:

Generally speaking, the best way to buy into a bubble is to buy small amounts in stages. Apart from anything else, it cuts down on the terror and on the risk you’ll buy a big chunk just before a downturn.

If you’re already in this stock, the good news is you have plenty of choices. The bad news: You have plenty of choices.

There’s no perfect way of knowing when to take your profits in a skyrocketing stock. Cashing out too soon may cost you more lost profits than cashing out too late. Bubbles die surprisingly slowly.

If you’re just trading, watch for a loss of that momentum. (During the last phase of the dot-com mania, the smart move was to sell a stock when it had stopped running.)

Remember the old rule: Professional investors run their profits and cut their losses. Amateurs do it the other way around.

One good way to handle these things is to run a strict “stop-loss” system. That means deciding in advance to cash out entirely whenever the stock drops, say, 20% from its peak.

Det ser ud til, at artikelforfatteren bruger en af bear market definitionerne, hvor et fald på over 20 pct. fra toppen udløser et bear market. Som Gary fra Smart Money Tracker vil jeg nok også hellere bruge et brud af en tidligere bund som et exit point. På samme måde vil jeg helst købe, så tæt på en tidligere bund, for at have kortest mulig distance til exit point. Men her skal man samtidig gøre sig opmærksom på, hvad som styrer aktiens retning. Hvis det f.eks. er et guldmineselskab, så vil prisen på guld have en forholdsvis stor betydning for aktiekursen. Dog vil de større mineselskaber ikke bevæge sig helt så voldsomt, da de ofte har indgået lange kontrakter. De mindre udforskere og juniorer kan bevæge sig meget kraftigere, og her vil jeg især sætte fokus på prisen på den råvare der produceres. Den generelle markedsretning er også vigtig, så man kan benytte brud af den seneste bund af både aktieindeks og råvareprisen som exit points.

Hvor er entry i praksis?

En meget god regel, er at købe når man har det dårligt med at trykke på købsknappen. Dvs. når man, hvis man har en position i forvejen, har mest lyst til at sælge. Hele markedet er drevet af psykologi, og den almindelige investor vil ofte handle på denne irrationelle måde. Men man skal stadig være positioneret i overensstemmelse med en generelle markedsretning. Man kunne godt have købt bank-aktier lige efter Bear Sterns-krakket i marts 2008, og man ville stadig have tabt penge.

Jeg har valgt Uranium Resources, ikke fordi det er et skoleeksempel, men mere fordi den er steget voldsomt, og den ville være rar at have samlet op i juli måned.

Der er flere faktorer, der peger på kursfremgang. Den første er stigende volumen i juli. Højere toppe og højere bunde er også en indikation på, at trenden er ved at være vendt. Et stigende relative strenght index (RSI) og money flow index (MFI) er også indikationer på stigninger. Sidst men ikke mindst holder URRE-aktien 50-dages glidende gennemsnittet i starten af august (inikeret af pilen). Her ville jeg i retrospekt nok have købt, hvis jeg havde haft nok fokus på en mulig optur for uranaktierne. Denne Bloomberg-artikel fra juli om, at uranprisen er ved at bunde, fordi kineserne er igang med at købe op, burde have sat alarmklokkerne i gang.

Hvis man ikke er vild med selv at udføre teknisk analyse (TA), så kan man benytte sig af en masse computergenereret TA. Her kan man f.eks. benytte American Bulls, som benytter candlestick analyse. De har haft køb på URRE siden 1,32 USD i februar, siden har den så været i 0,38 USD. Så jeg ved ikke lige hvor stærke de er i denne aktie. Her er noget computergenereret TA fra Stock TA på URRE-aktien. De har pt. 96 pct. køb på aktien. En anden mulighed er at bruge Hottinger Signals, her er URRE-aktien pt. helt uden for lands lov og ret. Dvs. man skulle have solgt for lang tid siden. Her hos Windcharts kan man også lave nogle ok grafer. Her er flere af dem samlet.

Stockcharts har nogle bullish og bearish candlestick reversal patterns hvis det skulle have interesse.

Hvis man trader eller bare handler flere gang om året, så kan man med fordel benytte sig af analyser af cyklusser. Gary fra Smart Money Tracker benytte sig en del af disse cykelanalyser. Det handler i kort træk om at undersøge, hvor lang tid der normalt går mellem toppe og bunde. Her kan man se Garys cyklus for guld.

Der er jo skrevet lange bøger om dette emne, så jeg ville jo kunne blive ved i evigheder, men der kommer forhåbentligt lidt hen ad vejen. Næste post skal handle om hvor, der kan findes nogle spændende købsmuligheder.


Aktier og trends der skal holdes øje med

Aktier og trends der skal holdes øje med

Zink- og bly-priserne har ikke klaret sig nær så godt som kobberprisen. Det skyldes hovedsageligt lageropbygning, se her.
Derfor skal man holde øje med prisen på zink og bly. Interessante mindre explorers er Tamerlane og Metalline Mining. Loparn skriver om Tamerlane og har målkurs må 1,5 dollar (kurs 27/11 er 0,245).

Guld - her er det generelt bare at følge Gary - men enkeltaktier der ser spændende ud
Avion ser interessant ud. Forventet produktion på 200.000 ounce guld i 2012. I forhold til peers burde de så koste 1,7 mia. dollar, nu koster de omkring 0,5 mia. dollar. Reserve på 2 mio. ounce og ressource på 4,5 mio. ounce.
Rubicon Minerals er også interessant. Se artikel fra Seeking Alpha. In short - guld vurderes til 450 USD i jorden, og nogle skyder på 10 (9-13) mio. ounce i jorden. Det vil give Mcap på ca. 4,5 mia. USD eller SP på ca. 20. Her står lidt mere.
Generelt er jeg mest bull på sølv - i det tilfælde er Powershares dobbelt sølv EFT nok et af de bedste valg. Ellers er Silver Weaton, som køber sølv fra guldmineselskaberne, også et ok valg.

Uranprisen er steget fra 41 USD til 60,5 USD på ca. fire måneder. Det har medført sindssyge stigninger til mange uranaktier. Uranium Resources er steget 677 pct. siden starten af juli. Så umiddelbart skulle man jo mene, at man allerede er sent på den. Og det er måske også rigtigt, umiddelbart virker det for hurtigt. Hvis først hedgefondene begynder at købe, så vil uranprisen stige yderligere, hvilket givetvis vil understøtte priserne på uranaktierne. Der har været klart mest fremgang til juniorer med depoter i Nordamerika. Det bør være muligt, at finde nogle med gode depoter, der ikke er steget så voldsomt. Strathmore Minerals er en mulighed. Bannerman er heller ikke steget så meget, så det kan måske også være en mulighed. For risikoaverse investorer er uranium-EFT’en URA måske bedre. Her er et par ok artikler om uran - 1 og 2.

Molyprisen er også steget en smule her på det seneste, hvis den først begynder at stige op til i nærheden af de 25-30 USD vil der komme gang i juniorerne. Her skal man følge Thomson Creek - når og hvis den begynder at røre på sig, så skal man kigge efter nogle af alle explorerne (Moly Mines etc.) juniorerne (Leeward Capital, Columbia Yukon etc.)

Rare Earth priserne er også steget markant det seneste halve år. Ligesom med de andre råvarer, er det Kina, som trækker læsset. Meldinger om eksportstop herfra løfter altid priserne markant. Her ligner Great Western det bedste køb. Ellers er Avalon Rare Metals også lidt interessant. Her er den store spiller Molycorp, der blev noteret i sommer. Her er Market Vectors Rare Earth ETF.
Her kommer lige nogle artikler om Rare Earth og Great Western Minerals.
Videopræsentation af GWG CEO
En Resource Investorartikel hvor de værdisætter de enkelte selskabers projekter.
En masse analyser fra Byron Capital Markets, bl.a. om Great Western og Avalon.

Olie og gas. Hvis dollaren begynder at falde, og olien stiger, så bør man nok holde øje med oilsands explorerne. F.eks. Southern Pacific (Byron Capital analyse) og Oilsands Quest. Hvis prisen på naturgas stiger, så skal man også kigge på dem med ressourcer i skiffer og oilsands. F.eks. Questerre Energy (kan også handles på oslo).

Andre råvarer der kan være interessante er papir/skovbrug f.eks. Tembec. En P/E på 6,7 er jo ikke så voldsomt. Soft commodities er også interessante. Hvis man f.eks. kan finde nogle der dyrker ris eller andre afgrøder som ikke er steget helt så voldsomt som f.eks. hvede.

Nu er der lidt at undersøge, for dem som ikke er helt nede med råvaresektoren.

Et af de følgende indlæg skal handle om entry og exit, og om hvilke regler man bør sætte op for disse.