søndag den 30. januar 2011

Måske en bund og flere forklaringer på faldet

PM havde en rigtig god fredag, hvor sølvet steg ca. 4 pct. til lige under 28 dollar, og guldet steg lige under 2 pct. til 1336. Til gengæld var der tæv til de amerikanske indeks. Det hele tilskrives vist urolighederne i Ægypten, så spørgsmålet er nu om folk bare siger, what ever og fortsætter med at købe aktier og sælge ud af PM, fordi økonomien er på sporet. Eller om folk flygter fra aktierne over i PM. Dette er så endnu en forklaring, jeg har læst om hvorfor PM er faldet i løbet af den seneste måned. Altså at økonomien er på sporet og derfor behøver man ikke at placere sine penge i safe haven (PM). En anden er, at en lille hedgefond på 10 mio. dollar skulle have hold guld futures for 850 mio. dollar og likvideringen af disse, bl.a. efter marginforhøjelsen, forårsagde turen ned. Den sidste og mest plausible, er, at der var optionsudløb fredag, så udstederne ville have flest optioner til at udløbe out of money. Derfor blev prisen presset ned. Hvis det var tilfældet, så skal vi jo nok snart op igen.
Det fundamentale taler fortsat for at sølvet skal stige. Eric King skriver på King World News, at 100 oz sølvbarrene vil være udgået inden for få dage. Her er også et interview med Eric Sprott, som forventer, at guldet skal i 2150 inden sommer og sølvet i 50 dollar.
James Turk hos Free Gold Money vil købe guld i 1326 med stop i 1307. Sølv købte han fredag i 27,934 med stop i 27,675. Hvis dette sker, så vil han købe hvis sølvet lukker over 27,74.
Turd mener, at det er vigtigt, hvis sølvet kan bevæge sig over 28. I samme indlæg har han skrevet, med Trader Dan, som siger, at hvis der stadig er uroligheder i Ægypten søndag aften, så tror han, at olien stiger 4-5 dollar og guldet stiger 30 dollar eller mere. På Jim Sinclairs blog har Eric fra Prometheus Market Insight en graf, der viser, at guldet lige var nede og røre trendlinjen fra bunden i marts 2009 og frem til nu. Han mener, at et luk over 1346 i guldet vil indikere et short term cycle low. Det samme er Gary vist inde på. Han vil vist gå op til 50 pct. hvis guldet går over 1346, men han ser helst det går ned til 1290 og så vil han gå fuldt ind. Hvis det stiger, så er hans triggere vist gold bugs indexet (HUI) skal gå over 548 for at vende mønstret med lavere highs. Noget der taler for fremgang, er at guldet også nåede 150 MA, som har ydet støtte hver gang siden starten af 2009. Dvs. guldet har handlet over hele tiden.
Jeg gik lidt videre med eksperimentet med Bull silver X4, AGQ og SLV. Hvis man startede 30 juli og købte en portion BS4, 2 portioner AGQ og 4 portioner SLV. Så ville BS4 have lavet 572 pct. 30 december, AGQ ville have lavet 167 pct. gange 2 = 334 pct. og SLV ville have lavet 69 pct. gange fire dvs. 277 pct. Dvs. hvis man skal følge med BS4, så skal man geare SLV 8 gange for at få det samme afkast. Konklusionen må være at det godt kan betale sig at holde BS4, man skal bare ikke holde den igennem større korrektioner. Apropos de her gearede produkter, så kan man på NDX i Stockholm også handle landbrugsråvarer, og det er alt sammen med marketmaker. Det ser ud til, at Commerzbank-warranterne handles med spread på 1 pct. Det er en mulighed, hvis man er temmelig sikker på retningen.
Atilla fra Xtrends er short SPX, dvs. det har han været noget tid, men nu siger han så, at man skal sælge alt og købe USD. Dvs. han er negativ på guld og aktier og positiv på USD og treasuries. Han må næsten tro på et deflationsscenarie. Det er altid godt også at følge nogle som har en anden mening. Det er lidt sjov, at de her Financial Forecast Center har præcis den samme forudsigelse som Atilla. De benytter sig af kunstig intelligens.

torsdag den 27. januar 2011

Guldet solgt ned - tæt på 50 pct. fib

Gary gik lang her ved åbning i dag. Dette for kun at være inde i lidt over en time, hvorefter guldet blev solgt hårdt ned. Pt. er vi 1310, hvor vi startede dagen i 1345. Ifølge Turd, som henviser til Zerohegde var det vist nyheden om, at den amerikanske nationalbank ville nedjustere sit SFP-program (POMO-auktions agtigt program??), hvilket så vidt jeg kan forstå skal give 25 mia. dollar ekstra om ugen, som skal ind i aktiemarkedet. Det løber fra den 3. februar til den 24. marts, så i den periode vil det sikkert være svært at vælte aktiemarkedet. På ZH tror de på en gentagelse af 2010, hvor aktierne stiger frem til marts-april, hvor der så bliver orkestreret et flash crash-agtigt event, for at få en ny omgang Quantitative Easing (QE) igennem.
Gary gik ind og og ud igen, da den gik igennem gårsdagens bund. Pt. har vi så lidt over en pct. ned til 50 pct. fib. i 1290-området. Gary luftede nu også en åbning for en tur til 1260-området. Det sjove eller opløftende, er, at sølv ikke følger med ned, men pt. har holdt sig noget over gårsdagens bund i 26,55 - nu er vi i 26,9. Sølvminerne (SIL) er heller ikke så hårdt ramt, så måske er vi ikke så langt fra en vending.
John Embry fra Sprott har skrevet nogle artikler om guld og sølv. Den 23. juli skrev han, at guld stod på spring til et kraftig tur opad. Nu har han så skrevet, at denne "manufactured" korrektion vil udgøre det laveste niveau i 2011, og hvis man ejer statsobligationer, så må det være fordi, man har lyst til at begå finansielt selvmord.
Apropos finansielt selvmord, så er Commerzbanks højt gearede produkter, en fantastisk måde at tabe penge på. Det har jeg erfaret ved at være lang i Direxions 3X financials bear (FAZ) fra foråret 2009 og frem. Det kan gå meget hurtigt når gearingen er så stor. På Stockholmbørsen kan man handle en del forskellige produkter med tre og fire gange gearing, heriblandt BULL SILVER X4. Som man kan se, så stiger BS4'eren 572 pct. på fem måneder, for derefter at blive halveret på under en måned. Der er ikke taget højde for valutaforskelle mellem SEK og USD, hvor SEK er styrket ca. 12 pct. i forhold til dollaren fra 30. juli til nu. Hvor om alting er, så afstedkom en stigning på 69 pct. til SLV'en en stigning på 572 pct. i BS4'eren. Så hvis man timer sit entry rigtigt, og vi skal i 50 USD inden det for alvor går ned igen, så skal den nok et godt stykke over 1.000.


BULL-SILVER-X4IndextalAGQIndextalSLVIndextal
30-07-201059,710057,710017,6100
14-09-2010101,417074,212820,1114
04-11-2010217,8365118,520525,6146
30-12-2010401,1672154,326729,8169
26-01-2011207,3347124,421526,9153

Her er et link hvor man kan se hvad guldprisen er GLD-kurs, hvis man bruger det som stop. Her er en conspiracy-artikel om, at de store shortpositioner hos JPM og HSBC, er kineserne som lånte sølv til amerikanerne i 1990, men nu vil de have det tilbage. Her er er en artikel hvor sølv- og guldprisens fald i januar forklares med, at de har outperformet de andre råvarer i 2010 og at råvareindeksene skal genetableres ud fra en eller anden ratio. Her er en artikel om London Fix prisen, som altid var lavere end den foregående og at alt dette er for at holde inflationsfrygten i ave og renten ned så den amerikanske gæld ikke eksploderer. Der er mange forklaringer på svækkelsen i guld- og sølvprisen ...

Great Western steg endnu mere og har ultrakort været i 1 CAD og lukkede i dag i 88 cent. Det næste jeg overvejer at købe ud over BS4'eren er Olympus Pacific Mining (NAS/TSX), den har vist gode takter her de seneste dage trods smæk til guldet, så man skal nok snart til at holde sig til.

tirsdag den 25. januar 2011

Hvad nu?

Det ser noget dystert ud for PM-aktiverne. Sølvet er nede under 27 og guld i ca. 1330. Gary er af den holdning, at guldet i første gang skal ned til 38,2 pct. fibonaccien i 1325, men at både SPX og guld nok skal nede i 50 pct. fib. SPX 50 pct. fib er i 1155 og guld i 1293. Der er i hvert fald et stykke vej for aktierne, men noget kortere for guldet. Spørgsmålet er så om en korrektion på over 10 pct. kun rammer guldet med 3 pct. Zerohedge har lagt en rigtig fin rapport fra Goldman Sachs ud, hvor de skriver, at sølvet sidste mandag for første gang siden 23. august lukkede under 55 DMA, hvilket ifølge GS kan betyde, at sølvet skal korrigere ned til 200-DMA, som ligger i 22.
Noget andet som taler for, at vi skal nedad, er, at sølvet er gået igennem sin trendlinje fra slutningen af august. Det gjorde den faktisk allerede i starten af januar, da sølvet lå i nærheden af 30. Yderligere er mange af de mindre indeks også gået igennem støttelinjer. Clive Maund tror på support i nærheden af 25 og at 28 blev brudt for at ryste træet. Yderligere skriver han, at COT-stats på guldet er meget bullish og at de fangede sølv-shorts vil lukke en del af dem så snart der kommer en opadgående reaktion. Dette kan skabe et kraftigt rebound, mener han.
Guldet brød ifølge Eric McCurdy fra Prometheus Market Insight også igennem supportlinjen fra slut oktober. Han taler bl.a. om Gold Currency Index (guldprisen ud fra ti forskellige valutaer), som har vist en fantastisk evne til at forudsige guldets fremtidige retning. Teknisk peger daglige og ugentlige indikatorer nedad, så han foreslår at man venter på en intermediate lavpunkt før man køber.
Freegold er en blogger som skriver side op og side ned om hvor skidt det står til i USA.
Turd fra TF Metals har lavet en ny video, hvor den onde heks forklarer om motiverne for at holde guldet i kort snor og hvorfor renterne holdes lave. Da USA ellers vil bukke under for den enorme gæld. Guld holdes i kort snor da det ellers vil signalere høj inflation, hvorefter debitorerne vil have højere rente.
Her er et interessant kort over intraday guldbevægelser. Her kan man bl.a. se at den laveste pris på dagen kommer når London fixer guldauktionen kl. ca. 16 dansk tid. Stigningerne er mest fremtrædende om natten når de har åbent i Østen.
Uranium Resouces er fortsat temmelig svag, og det ser ud til, at den følger guld- og sølvmineaktierne, frem for aktiemarkedet generelt.
Great Western er nu steget til 81 cent efter rare earth-selskabet har forhøjet aktieposten i Rareco, som ejer Steenkampskraal-minen i Sydafrika, til over 70 pct.

fredag den 21. januar 2011

Der findes altid et godt tilbud

Spørgsmålet er så bare hvor og hvad. Det første man skal gøre sig klar over, det er hvor lang tid man vil eje aktien og om man kan tåle at sidde med en faldende aktie. Min strategi er for det meste, at gå på indkøb, når jeg ser en aktie, som jeg mener har potentiale. Jeg forsøger for det meste at time mine køb til efter en stejl korrektion, der hvor frygten er allerstørst, eller hvis den har ligget stille i et stykke tid. Yderligere forsøger jeg også at købe op ad støtteniveauer, f.eks. tidligere toppe eller niveauer, hvor der tidligere har været høj volumen. Der jeg så vil hen, er, er det nu, man skal købe op i sølv, guld og andre råvare-aktier? Min mavefornemmelse siger mig, at man skal følge Gary og vente et par uger til starten af februar, men hvis man investerer i sølv eller sølvmineaktier, så kan man måske snart begynde at købe lidt op. I hvert fald, hvis sølvet skal i 50 dollar som mange mener.
Turd fra TF Metals er ikke sådan til at slå ud. Han har nu skrevet, at guldet skal i 1600 USD inden 10 juni 2011. Han tror, at vi bunder her omkring 1345 måske 1320, hvilket er en korrektion på 7-8 pct. og at vi så skal 20 pct. op derfra. Det skulle ligne de tidligere korrektioner og rallys.
Nu vi er ved vilde forestillinger, så mener investeringsstrateg hos Sprott Gold & Precious Metals Fund, John Embry, at sølv- og guld-minerne vil blive kørt op i en lige så stor boble som dot.com-boblen. I interviewet fortælles bl.a. om PM-mineaktier, som fra 1975 til 1980 steg over 100.000 pct. Lion Mines steg fra 7 cent til 380 dollar etc. Hvilket selvfølgelig gør, at de plæderer for juniorer og explorer. Apropos explorer, så har Global X også en gold explorer ETF GLDX.
Jeg er stødt på flere som interesserer sig for juniorer og explorer. Man kan nok få en del ud af, at læse alle disse over 300 sider igennem på et messageboard under Kitco.com. Jeg er slet ikke nået igennem, men jeg tror, man måske kan finde ud af noget spændende her. Det er nok Bag of Gold man skal søge efter. Scott fra the hardrightedge.com har vist startet sin blog efter Bag of Gold startede sin tråd. Han har vist lavet 79 pct. siden slutningen af oktober. I de porteføljer jeg overser, har jeg kun Apogee Minerals som en decideret penny PM-stock. Den er steget kraftigt her på det seneste, bl.a. efter rigtig gode boreresultater og en præsentation. De har tilgange i Bolivia, hvilket skaber usikkerhed, men boreresultaterne ser ok ud. Her er lidt facts ved kursen 0,31 CAD - ressource på 80 mio. pund sølv - 0,72 dollar pr. oz. i jorden. Sammenlign f.eks. med Sølvværdisætningsguiden (ore body). Det var Art Bechstein, som i sin tid ledte min opmærksomhed hen på denne explorer. Hvis man vil have flere indkøbsideer, så kan man tjekke Turds post fra forleden, hvor der bliver gennemgået flere PM-aktier. Se blandt andet kommentarerne om First Majestic af Wingman. Han mener, at First Majestic har den bedste chance for at blive en mellemstørrelse sølvproducent (15-20 mio. oz/år). Forventet produktion i 2011 er 9 mio. oz.
På den hjemlige scene stiger Vestas over 5 pct. efter Nordex ikke nedjusterede. Det er der rigtige banker, som køber (GS, SEB (ikke helt rigtig), MS og ML). Det tyder ok for fremtiden.
Questerre har også stoppet sit fald og ligger fortsat omkring 9 NOK. Jeg er lidt i tvivl om den er et godt køb nu. Jeg har ikke fået læst ordentlig op på lektien :( Men den kan være interessant i dette leje under 9, med stop under 7,7 NOK.
Avalon er også en mulighed tæt på 5 USD. Den artede sig fint i går, hvor den lige gik ned til den tidligere top lige under 5 og steg så til 5,6 for at lukke i 5,43. Great Western klarer sig også rigtig godt. Jeg så, at Byron Capital havde sat et kursmål på 2,25 CAD på den. Nu ligger den i 69 cent.

onsdag den 19. januar 2011

Køb eller sælg sølv

Pt. handler sølvet i 29,4 efter kortvarigt at have været nede i 28,05 i mandags. Gary holder fortsat på, at vi skal ned og flere andre er også nervøse (Gary er ikke nervøse, han er 35 pct. lang). Gary tror, at aktiemarkederne vil falde når SPX rammer 1300. Atilla fra Xtrends er også negativ på aktiemarkedet, og han tror, at vi skal under 1000 inden 3. kvartal. Yderligere skriver han, at man skal sælge alt og købe dollar, hvilket er modsat af de fleste gold bugs. Med hensyn til guld og sølv, så begyndte Turd fra TF-Metals at købe sølv-calls i går, så han tror på opgang til PM-aktiverne. Yderligere tror Alf Fields også at guldet har bundet eller at der kun mangler en lille tur ned. Gary mener, at når aktiemarkederne begynder at falde, så vil de tage PM-aktiverne med sig.
Det der taler for opgang for sølvet er en fortsat meget stor efterspørgsel efter fysisk sølv.
Der er en del diskussion om paper sølv vs. fysisk sølv. Nogle nævner, at når sælgerne ikke kan levere fysisk sølv så vil traderne kaste paper-sølvet fra sig og prisen falde, mens premium vil stige for fysisk sølv. Ifølge denne artikel går der rygter om, at nogle man på Comex kan blive spist af med bestikkelse for ikke at få leveret sølvet. Her er en video om, hvorfor man skal købe guld og helst fysisk guld. Alt i alt vil det sige, at det fundamentale taler for videre opgang, spørgsmålet er bare hvor meget det bliver manipuleret. Silver Wheaton steg pænt i går, hvilket måske kan være en indikation på, at korrektionen er ved at være ovre. Så pt. hælder jeg nok mest til at sølvprisen ikke skal under 28 dollar pr. ounce. Men jeg forstår fint Garys vurdering af, at når aktiemarkedet falder så vil det rykke PM med sig ned. At USD-indekset er gået under 78,5 skulle være en del af Garys plan, men pt. ser dollaren bare ikke særlig stærk ud og spørgsmålet er så, om folk ikke hellere vil have aktiverne i sølv og guld.
Inden for uran-verdenen er Bannerman steget solidt, og i går var den over 90 cent i USA (den var i 55 cent i midten af december). URRE går noget mere sløvt og lukkede i går i 3,16 USD. Tischendorf solgte en af sine dårligere positioner og købte mere af den aktie med bedst udvikling, som var Denison. Det timede han så godt, at den steg over 6 pct. i går.
Tischendorf mener også at Cheniere Energy kan gå helt til 10 USD, den er nu i 7,29 (i midten af december var den i 5 USD). Nu vi er inde på gassen, så har Questerre været udsat for et hårdt salgspres og er nu faldet til 9 NOK efter have været over 12 NOK for ikke så længe siden. Det skulle vist være noget med miljøparitet i Quebec, som skaber problemer.
Inden for rare earth er Avalon faldet noget tilbage og den handler nu i 5,7 USD. Great Western, som er en af mine favoritter inden for sektoren, lukkede i går i 63 cent og den har kortvarigt været i 70 cent.

tirsdag den 11. januar 2011

Links bonanza - mest om sølv

Vi er fortsat i no mans land mht. de PM-relaterede aktiver. Sølvet er steget fra et lavpunkt i 28,3 til nu lidt over 29,5, hvilket blandt andet kan tilskrives en svækket dollar, men også at UBS kom med en analyse på sølv med et target på 35 USD. Turd fra TF Metals mener ikke, at TA er meget bevendt når markedet er så manipuleret som det er tilfældet med sølv. Han mener dog, at det fundamentale er så stærkt at det også overskygger TA.
Her på det seneste har der været en del skriverier om en form for krig, hvor hedgefonde og rigmænd prøver at presse de store banker ud af deres shortpositioner. Det hele skulle starte i begyndelsen af februar, hvor der skal købes march-kontrakter og de skal så have penge på kontoen til levering, men når der så ikke er nok fysisk sølv til levering, så vil prisen stige med 10-15 dollar. Det er temmelig konspiratorisk, men hvis det får sølvet til at eksplodere, så er det jo fint nok. Her er den samme historie hos Zero hedge, hvor det også bliver forklaret af sølvbjørnene.
Silver and gold prices er en fin blog, hvor der dagligt gennemgås prisen på sølv og guld. Der er ikke så meget konspirationsteori, det er mere ligefrem TA.
James Turk er også bullish på sølv, og han mener, at korrektionen er et godt sted at supplere. Han nævner, at fredage er gode at købe på, idet volumen er så lav så markedet er lettere at manipulere (og det sker åbenbart mest til nedsiden).
John Embry fra Sprott Asset Management tror på guld over 2000 USD og sølv over 50 USD i 2011. Blandt andet fordi efterspørgslen på fysisk sølv er overdrevet stor. 3. januar var der allerede solgt lige så meget som i hele december.
Her er et link med 75 eksperters målkurs for guld, de fleste regner med at sølvet skal ned på at koste i nærheden af 1/16 af guldet.
Blandt sølvminerne ser First Majestic ud til at være den folk helst vil eje. Den stiger over 8 pct. i dag, hvor sølvet stiger ca. 2 pct. Silver Wheaton stiger "kun" 2,5 pct. Så hvis der kommer en korrektion, så er det nok First Majestic man bør gå efter. Apropos så forventer Gary fortsat en korrektion i både aktiemarkedet og i PM-markedet, med SPX til under 1000 inden for en måned og under 700 i år. Guldet mener han vist fortsat skal under 1300. Guldet gennembrød faktisk de 1361, så han er nede på 35 pct. Jeg er fortsat lidt i tvivl om retningen, aktierne har virkelig svært ved at give efter og USD-indekset skal jo fortsætte opad for at give modstand til PM-aktiverne, hvis dollaren svækkes herfra, så vil PM-aktiverne styrkes.

onsdag den 5. januar 2011

Begyndelsen på en større korrektion eller købsmulighed?

Det er et godt spørgsmål. Gary ser helst, at vi bryder igennem 1361 for guldet for at få mulighed for at gå lang fra området omkring 1260. Nu var han fuldt investeret da vi nåede ned til 1363 i dag, men jeg mener, at det er i sådanne tilfælde, at man skal være modig og satse noget, da stoppet er så tæt på og max draw down derfor temmelig lille. Pt. er guldet i 1373 og sølvet i 29,2 med et dagslaveste i 28,5. Alle PM-bugsne bliver ved med at skrive at der intet er ændret ved det fundamentale, at økonomien er dårlig, staten er på røven og at bankerne er insolvente.
En guld-blog der også kan være værd at følge er Traders Dans updates på Jim Sinclairs MineSet. Han er ok til, at forklare om hvor han mener, at der er support etc.
Rare Earth er fortsat hot. Avalon er fortsat volatil. Har været i 6,9 og 7,63 i dag. Her er en artikel om Rare Earth fra Seeking Alpha. Den er ganske informativ med produktionsmål etc. for de større selskaber, men han taler nedsættende om Great Western, grundet geopolitisk risiko i Syd Afrika. Det bliver dog tilbagevist af nogle på Bullboards. Tjek især kommentaren fra Mayascibe om GWG. Her er også en rare earth-artikel fra RareMetalBlog.
Martin Armstrong har også skrevet en artikel, hvor han nu skriver, at statsobligationer kommer til at falde og aktier (private assets and sector) kommer til at stige. Mindre bearish på aktier end tidligere. Han er dog fortsat guld-bull med et target på 5.000+.

tirsdag den 4. januar 2011

The Evil Empire slår til igen

Turd Ferguson fra TF Metals Report vurderer, at dagens fald i PM skal tilskrives the Evil Empire (de store banker), som shorter PM-markederne. Om det hænger sådan sammen, skal jeg ikke lige kunne sige, men PM var særlig hårdt ramt og sølvminerne var ekstra hårdt ramt. Nederst i denne post rammer han meget godt stemningen, som var ved at blive for euforisk her i weekenden. Som han rigtig nok skriver, så faldt sølvet 4,3 dollar på en uge fra den 9. november, hvor der også blev hævet margin-krav (de store bankers værk?). Men der gik jo ikke lang tid før det var tilbage i 29 dollar igen. Og i dag har vi så lige besøgt toppen fra den 9. november igen. Det korte af det lange ifølge Turd er, at man skal købe dips i et bullmarked. Han mener 29,3-29,5 er et godt entry for sølvet.
Blandt guld juniorerne synes jeg at Olympus Pacific ser interessant ud. De har produktion i Sydøstasien, blandt andet i Vietnam, med en produktion i 2011 på 60k oz eller 85k oz. I 2014 har de et mål om at producere 300k oz guld. Det lyder som et højt mål, men hvis de kan klare den, og guld prisen ligger markant højere, så bør aktien ligeledes ligge meget højere. Pt. markedsværdi 170 mio. dollar.
Rare Earth-ekspert Jack Lifton bliver her interviewet om Molycorp, Avalon og Great Western. Han siger blandt andet, at Great Western sandsynligvis bliver det første selskab som producerer heavy rare earth uden for Kina, og at han ejer GWG-aktier, men ikke AVL eller MCP.
Moly-juniorerne er også begyndt at røre på sig, f.eks. er både Leeward Capital og Columbia Yukon steget i omegnen af 12 pct. i dag, så det er nok her man skal holde øje. Selv på en dag som denne, hvor Thompson Creek falder 3,1 pct., så stiger juniorerne.

mandag den 3. januar 2011

Sølv over 31 dollar

Aktiemarkeder og råvarerne stiger helt pænt her første handelsdag i det nye år.
Sølvet er steget til over 31 dollar, og rigtig mange tror på voldsom opgang både på kort og mellemlang sigt. Gary tror på, at sølvet skal i 50 dollar i løbet af marts-april, og guldet i 1650 inden for samme periode. Han har nu gearet sin portefølje med ekstra 30 pct. og 55 pct. af de 130 pct. er AGQ, resten er SIL, SLW og GDXJ.
Andre på TF Metals mener, at vi kan se 35 dollar allerede i løbet af et par uger. Turd pointerede også, at guldet lukkede året på i højeste niveau nogensinde, både for dag, uge, måned og år og årti.
James Turk tror, at verdens rigeste mand, mexicaneren Carlos Slim, vil købe sølvproducenten Fresnillo for at sikre sig fysisk sølv, idet køb af fysisk sølv for flere mia. dollar vil få prisen til at ramme taget på ingen tid.
Goldminerpulse.com er en rigtig fin side over canadiske sølvmineproducenters ressourcer og reserver. Her kan man se, hvad man giver pr. ounce sølv i jorden. De har også en oversigt over guldproducenter.
Af interessante sølvminer holder Jordanfonden på First Majestic og Endeavour. First Majestic er pt. oppe over 9 pct. i dag, hvilket virker helt uvirkeligt når man tænker på, at selskabet har nået en markedsværdi på 1,5 mia. USD.
Her er en meget sjov video om hvor undervurderet sølv er. Producenten af videoen mener, at sølv bør koste mere end guld, da der pt. er mindre fysisk sølv over jorden end der er guld.
Avalon bliver handlet ca. 18 pct. højere i 7,4 USD, her kunne man have lavet mange penge hvis man var lidt hurtig, da der har været store fluktuationer i løbet af hver dag siden jul. Molycorp stiger ca. 15 pct. og de fleste mener, at det fortsat er nyhederne fra sidste uge som understøtter sektoren. Avalon er nu steget ca. 100 pct. fra før meddelesen om Amex-noteringen.
Her er et kort interview med rare earth-ekspert Jack Lifton, som mener at Kina vil blive ved med at sænke eksportkvoterne af rare earth, hvilket kan medføre stigninger på 2-3 gange.
Great Western Minerals (GWG) er også steget lidt i USA og i Tyskland, men ikke nær så meget som Avalon og Molycorp. Her er nogle ok informative videoer om Great Western Minerals Stenkampskral-mine i Sydafrika som skulle have en meget høj værdi af rare earth-elementer. Her har en person forsøgt at udregne den potentielle aktiekurs på GWG, og den lander på 48,6 dollar i 2016 ved en p/e på 23,3. Det er nok en smule højt, idet kursen nu er 65 cent, men der høje forhåbninger og forventninger til selskabet.