tirsdag den 23. august 2011

Afgørende uge i sigte

Fredagens Jackson Hole
Ugens helt store begivenhed bliver den amerikanske centralbanks møde i Jackson Hole. I øjeblikket venter alle, at Ben Bernanke vil annoncere en ny omgang kvantitative lempelser, ligesom han sidste år ved samme møde indikerede at QE2 var på tapetet. Gary Savage fra Smartmoneytracker tror, at SPX kan gå under 1000, hvis centralbanken bliver ved med at bluffe og ikke give markedet hvad det vil have (QE3 er allerede inde i mange bankers base case-scenarie). I det scenarie er SPX over 1000 og vil så styrtdykke 50-75 point når QE3 udebliver, hvor Gary forventer bunden vil være. Hvis QE3 bliver annonceret, må man gå ud fra at markedet vil stige, men man kan måske også risikere et sell the news-scenarie, da det allerede er indregnet. Personligt hælder jeg mest til, at vi i hvert fald skal under 1100 og at vi måske kommer til at se priser under 1000 i SPX-indekset. Jeg har dog svært ved at forestille mig en længere tur ned efter fredagens annoncering/indikationer eller mangel på samme. Hvis man går ind i aktier, skal man sørge for at komme ud igen, i hvert fald hvis man følger Garys forventninger til aktiemarkedet (link). Læg også lige mærke til, at Dow/gold-ratioen er faldet til under 6 fra over 42 i 2001.

Ædelmetallerne
Hvis QE3 ikke bliver annonceret på fredag, så forventer Gary at guldet kan stige til lige under 2000. Spørgsmålet er så om guldet vil falder hvis aktierne igen bliver populære. Gary vil dog ikke opfordre folk til at gå lang i guldet, da man kan vågne en dag og så kan det være faldet 2-300 dollar, da det er meget langt over sit 200-dages glidende gennemsnit.
Trader Dan forventer modstand i guldet i 1925-35 og igen i 1950-60, og han mener at guld kan falde helt til 1730-50 og stadig have en stærk graf.
Turd Ferguson har også lavet nogle forudsigelser, som kan læses her. Han er overbevist om, at der kommer en marginforhøjelse i guldet, og at man måske kan komme til at se samme konsekvens som i sølvet i starten af maj, hvor CME hævede marginkravet fem gange på 9 dage, hvilket medførte et fald på over 30 pct. Spørgsmålet er så også hvordan ædelmetallerne vil performe i fraværet af en ny omgang kvantitative lempelser. Som Turd skriver i den opdaterede version, så er guldet på det seneste blevet solgt ned kl. 9 danske tid, hvorefter det så falder frem til kl. 15 dansk tid. Det er lige værd at have i mente, hvis man vil day trade eller bare gerne vil optimere sin købs- eller salgspris. Jesse fra Jesse's Cafe Americain frygter også marginforhøjelser og fremhæver udløb af guld- og sølvoptioner på torsdag, som en mulig kilde til julelege i ædemetallerne (link).
Som Alsdair Macleod skriver i den artikel som Turd også har linket til (her), så kan det godt ske at Bernanke ikke annoncerer QE3, men at der sættes gang i økonomien gennem renten som holdes nede i de næste to år. Fokus skiftes her til at ekspandere bankkredit fra at printe penge, som grundlag for at dække de amerikanske gældsforpligtelser. Han slutter af med at skrive, at der er garanteret mere prisinflation "down the road" med de større bankkreditter. Det vil frem for alt sikre det næste spring opad i ædelmetal-bull markedet.
Mit eget nedkog af alle disse holdninger er nok i tråd med Gary, at aktierne skal længere ned og at guldet skal op i nærheden af 2000, men vi kører pt. så meget på dampe, så alle er nervøse for at vågne op til et kæmpe fald. Men i den seneste tid har det jo bedst kunnet betale sig at beholde sine guldpositioner, og da vi givetvis er i C-waven så kan vi godt nå langt over 200 dages glidende gennemsnit før det endelige salgstryk bliver sat ind. Angående indikationer på en top, så er EFT'en GLD nu større end SPY omend volumen ikke er steget lige så voldsomt som med SLV i slutningen af april.

Ædemetalmineaktierne
Mange bloggere, heriblandt Trader Dan, skriver om hvor billige mineaktierne er blevet i forhold til metallerne (primært guld) (link). Det er vigtigt her at bemærke at Gold Bugs-indkset (HUI) er lukket over 580 flere dage i træk og i går lukkede det endda over 600. Den faldende oliepris er sammen med den stigende ædelmetalpris med til at gøre mineaktierne meget interessante. Turd Ferguson har også skrevet en artikel med mineaktier som han ud fra teknisk analyse synes ser interessante ud (link). Der er mange gode tilbud på mineaktierne i øjeblikket, selvom de bedste allerede er steget en del. Favoritten blandt sølvminerne ser stadig ud til at være First Majestic, men hvis man vil på bottom fishing så er Silver Corp. (SVM) og Bear Creek Mining (BCM) gode bud. Silver Corp. har fået ekstra smæk i forbindelse med anklagerne mod Sino-Forests om bedrageri, og Bear Creek er ramt af Humalas valgsejr i Peru og at selskabet har mistet en mine. I blandt disse bør Silver Corp. være det mest sikre bud da de tjener penge, og i det nuværende marked med stramme kreditfaciliteter kan de små miner få problemer med at låne penge hos bankerne.
Blandt guldmineaktierne er Semafo (SMF) fortsat en favorit, men mange af de større bør også være gode på nuværende niveauer, har dog ikke undersøgt hvilken en af dem som er bedst. Ellers kan man benytte sig af ETF'erne GDX for de store mineselskaber og GDXJ for juniormineselskaberne. GDXJ har performet horribelt når man sammenligner med prisen på guld, så enten dykker guldet snart eller også må GDXJ snart til at stige.

Informative artikler og videopræsenationer
Landsknecht fra Xeta.dk har skrevet en rigtig god artikel om hvorfor aktier ikke altid outperformer andre aktiver som eksempelvis råvarer. Hvis du tror det altid er en god idé at købe aktie og at du altid vil vinde i det lange løb, så læs lige denne artikel først.
I samme bane er Mike Maloneys præsentation af hvorfor man skal investere i guld og sølv (link). Videoen er i store træk en gennemgang af bogen, men den halvanden time lange video er virkelig værd af se, hvis man er interesseret i at beholde sin købekraft. Han har også skrevet den mest solgte bog om investering i guld og sølv.