tirsdag den 6. marts 2012

Vær på vagt når du venter opgang

Det set ser ud til at aktiemarkederne er ved at være parat til en lille tur ned. Nasdaq100 som har været lederen i rallyet væk fra bunden lige siden efteråret 2008 er faldet ned under den seneste trendkanal. Som man kan se på grafen, så er vi fra midten af december steget knap 450 point eller cirka 20 pct., hvilket blev igangsat af ECB's første LTRO-auktion, og The Feds dollar swap. Som man også kan se, så steg vi noget lignende efter antydningen om QE2 i august 2010, hvor vi så holdt en pause og tog en lille tur ned, hvorefter vi fortsatte op til 2400. Umiddelbart ville jeg tror at vi skulle ned, især når lederen (Apple) begynder at være mere skrøbelig. Det der taler imod er dog alle de penge der blive trykt i hele verdenen. ECB's seneste LTRO-auktion gav bankerne treårige lån for 530 mia. euro til 1 pct. om året, så bankerne har pt. temmelig meget likviditet og de ryger sikkert ind i aktie- og råvaremarkederne.

Apple tog en tur ned igen i dag. Det var dog ikke en lige så stor tur som for et par uger siden, men jeg tror dog at det kan betyde en midlertidig top og at man skal være lidt forsigtig. Ipad3 ventes præsenteret på onsdag og det kan måske være vendepunktet. De store udsving er i min optik et tegn på en top eller en snarlig top, hvilket også bliver understøttet af RSI'en, som har sat en lavere top og er på vej ned igennem 70 og MACD'en hvor den hurtige er på vej ned igennem den langsomme.
Ædelmetallerne steg kraftigt frem til onsdag, men da ECB lånte 530 mia. euro ud og da Helikopter Ben ikke direkte nævnte navnet QE3, så solgte ædelmetallerne kraftigt ud. Turd fik ret med sine negative leaserates, som tidligere har givet kraftige korrektioner. Det ligner mere og mere direkte angreb fra the Evil Empire, og der går snak på mange af de sædvanlige blogs om JPMorgan, som solgte 1 mio. eller 3 mio. oz guld på få minutter eller en time ellers sådan noget.
Jeg synes Erik Sprott med henvisning til Turk forklarer det meget godt her, hvor Turd også har highlightet det vigtigste.

‘It’s a managed retreat here. The price of gold and silver go up every year, but they don’t want it to get out of hand.’ As everyone is aware, on Wednesday, silver was breaking out, gold was approaching $1,800 and I just think it wasn’t allowed to happen because central banks try to keep control over precious metals so people don’t see them as an alternative to paper currencies.
All of this happens on the same day in which the LTRO lent out another $800 billion, which is just ridiculous. These things always seem to happen, sort of counter-trend, that whenever you think something should go up, pretty well every time the price goes down. Because, the authorities don’t want a linkage between monetary irresponsibility and the price of precious metals going up. So they whack it on a day when it obviously should have gone up.”

Det var præcis det samme da den schweiziske nationalbank devaluerede schweizerfrancen i starten af september og guldet faldt derefter. Når du kommer til en nyhed eller begivenhed som normalt giver opgang til ædelmetallerne, så vil The Evil Empire ofte angribe for netop at holde dem i skak.
Jeg har tidligere skrevet, at "he who panics first panics best", og det gælder jo fortsat i ædelmetallerne og måske også i Apple og mange andre aktiver, hvor det begynder at se lidt skrøbeligt ud. Som man kan se på nedenstående graf over guldet (5 min.) så blev Bens tale offentliggjort kl. 16 dansk tid (29. februar), og præcis dér blev der solgt ud i guldet. Guldet falder på 10 point på de først fem minutter og allerede der mener jeg, at man skal være opmærksom, og som man kan se, så blev det ved i flere kraftige ryk, hvor et er på ca. 30 point på fem minutter.
Turd er dog af den mening, at angrebet på guldet i virkeligheden var et angreb på sølvet, så derfor tager vi også lige en graf over sølvet. Her er Turds take på den 29. februar (her). Jeg har taget en graf på 30 min. fordi jeg gerne vil vise, hvordan det er gået efter den første nedslagtning. Som man kan se, så nåede vi i dag ned under bunden fra i onsdags, hvor guldet nåede sin bund i onsdags. Hvad man så end kan udlede af det.

Sølvmineaktierne har ikke performet så godt i dag, eller for den sags skyld siden onsdag, hvorfor en vending ikke umiddelbart er lige om hjørnet. Ofte vil man se mineaktierne outperforme metallet før en vending i metallet. Noget der måske taler lidt for en vending, er at Global X's Silverminers (SIL) er kommet til 200 dages MA. ETF'en er dog temmelig lille og kan nok ikke gøre noget væsen af sig, men det kan måske give lidt støtte. Silver Wheaton (tjek en gammel post) kom lige til toppen af den ældgamle trendkanal, så det er fortsat værd at holde øje med de trendkanaler!

GDX'en ser dog kedelig ud på alle måder. Den er nu under den stigende trendkanal, og den er under de glidende gennemsnit og stødte i dag mod 50 dages MA fra neden og stoppede der. Det taler derfor heller ikke om opgang til ædelmetallerne, hvilket er på linje med Garys opfattelse. Gary er lang dollaren via UUP og 10 pct. VIX via VXX.

Pailin som har sit eget silver trading forum på TFMetals (her), trader sølv ud fra pivots. Ifølge ham selv er den en indbringende forretning, så det er nok værd at holde øje med, men det er sikkert sådan, at det virker bedst i en uptrend, og så er det jo ofte let at tjene penge, hvis man i det mindste er lang. Så vidt jeg kan forstå så køber han en position på S1 og to på S2 og tre på S3 og så sælger han en på R1 og to på R2 og tre på R2, men jeg har dog ikke fundet ud af om han har stops eller hvor lang tid han sidder med dem. Her skriver han lidt og her skriver han også lidt.