mandag den 28. februar 2011

Sølvmineaktierne følger med op

De 35 dollar kom ikke lige dagen efter sidste indlæg, jeg fik dog ret i, at det blev en volatil dag, med en bevægelse på over en dollar. Vi kom op i 34,3 og derefter dykkede den ned til 32,4. Så handlede sølvet groft set fladt frem til torsdag, hvor bunden gik ud efter Comex lukkede. Her dykkede sølvet fra 33,2 til 31,7 på under to timer. I dagene frem til mandag den 21. feb. og i dagene efter blev hvert et fald mødt af hidsige købere, så hvis man ville købe billigt skulle man være hurtigere end sin egen skygge for at komme ind. Hvis man nølede så var det for sent. Torsdag kunne jeg se, at noget var anderledes. Her udeblev elastikken og fald gik langsomt op for derefter at falde langsomt og så droppe. Det kan være, at man kan bruge den viden til noget.
Pt. er vi i 33,8 og sølvminerne er begyndt at følge med. SLW er i all time high, mens Gold Bugs Indexet (.hui) stadig har 6 pct. op til toppen fra starten af januar. Guldet er så også kun i 1411, og det har dermed stadig ikke brudt januartoppen.
En del af junior/explorerne havde en rigtig god dag i dag. Great Panther steg massivt og nu steget over 100 pct. siden bunden i slutningen af januar. De stiler vist efter en produktion på 3,8 mio. pund sølv i 2012. Som man kan se på goldminerpulse.com så betaler man over 10 dollar per pund i jorden, hvilket jeg synes er temmelig meget for en ressource på 27 mio. pund og lødighed på 87,5 g/ton. Det kan dog være de har nogle spænende boreprogrammer, som understøtter prisen. Aktien blev også hjulpet af Amex-noteringen den 7. februar.
Scott fra Hardrigthedge.com har lavet et fint indlæg om hvorfor man skal købe sølv-juniorminer. Hans mål er at få over 1.000 pct. på sine investeringer. Hvis sølvet skal i 400 så skal det jo nok lykkes ham. Han skriver også, at Revett Minerals (TSX:RVM og OTC:RVMID) også pønser på en Amex-notering, hvilket sikkert også vil understøtte kursen. Ifølge goldminerpulse, så er prisen per pund sølv i jorden her kun 0,23 dollar, med en total ressource på 319 mio. pund og en lødighed på 53 g/ton. Så det synes som en rigtig fornuftig forretning, hvis sølvprisen stiger videre. Et problem, som jeg ser det, er at de har hedget 25 pct. af deres projekterede 2011-produktion af sølv til 19 dollar. Det kan jo gå ud over deres indtjening, men de tjener forhåbentlig spotpris på de resterende 75 pct. De har et mål om at producere 1,3 mio. pund sølv i 2011 og 11 mio. pund kobber. Alt sammen til den herlige værdi af 144 mio. dollar (ca. 1/3 af Great Panther). Ligesom Scott er jeg også af den mening, at sølv i jorden er næsten lige så godt som sølv i hånden og måske bedre end papir (future eller andre derivater) i hånden. Her går jeg ud fra, at store og mindre økonomiske ressourcer bør se den største fremgang, når prisen stiger videre. Jeg købte bl.a. sølv-exploreren Tinka Resources efter SilverGoldSilver anbefalede den for et par uger siden. Den steg også godt 11 pct. i dag, og jeg kan se, at en del andre sølv-explorere er fulgt med.
Og hvor står vi så nu? Turd mener, at vi er godt på vej til 35, og sådan som det så ud i dag, så kan jeg godt se hvor han får den ide fra. Dollaren er igennem bunden fra begyndelsen af februar, og det bør ifølge Gary understøtte PM og vist også aktierne, men mest råvarer og PM.
Trader Dan har lavet et indlæg, hvor han forklarer hvorfor minerne klarer sig dårligere end metallet. Det skulle være fordi hedgefonde shorter minerne og gå lang metallet, hvilket de har kunnet tjene mange penge på siden 2006. Han mener, at minerne igen vil outperforme guldet, men at man først vil kunne se udviklingen i .hui/guld (se hans graf).
Her er et indlæg, hvor en eller anden person har lavet fraktalanalyse på sølvet og har fundet frem til en pris på 52-56 dollar i maj/juni i år.
Great Western Minerals var nede og teste 70 cent, hvilket var det perfekte sted at købe, text book støtteniveau i den tidligere top. Det lignede rigtig meget Avalons tur til 5 dollar. Problemet var lidt, at jeg allerede lå temmelig tungt i den, og at jeg havde været for utålmodig og købt i 93 cent, i stedet for at vente på det "rigtige" støtteniveau. Nu har jeg flere gange set det samme scenarie, så næste gang det dukker op, så er det med at være vågen. Der er ikke fordi aktien er stukket af. Pt. handler den i 88 cent, op godt 11 pct. i dag.
Tamerlane er også begyndt at røre rigtig meget på sig. Den handler nu i 42 cent. Loparn tror på over 1 CAD før ultimo Q2 2011.
Cheniere Energy, som har aktiviteter inden for flydende naturgas (LNG), er steget markant (ca. 100 pct. siden Tischendorf anbefalede den) og har fulgt samme mønster som GWG og Avalon, dvs. ned til forrige top og op.

mandag den 21. februar 2011

Sindssyge dage i sølvmarkederen

Torsdag i sidste uge brød vi op igennem den tidligere top, og det har siden udløst et short squeeze af en anden verden. Siden torsdag er sølvet steget over 11 pct. og spotten har været over 34 dollar, og martskontrakten stoppede lige før i 33,995. Spørgsmålet er nu hvor lang tid det her short squeeze bliver ved. Olien er også steget ca. 5 USD, idet investorerne bekymrer sig over urolighederne i Libyen og i hele Mellemøsten. Så noget af fremgangen til PM skal også ses, som en flugt til sikker havn.
Trader Dan har skrevet et blogindlæg om Commercial Failure Signal, hvor han forklarer om tidligere gange hvor producenter af en råvare, som har shortet råvaren for at hedge sin produktion er blevet presset til at lukke short positionerne. Der er blandt andet hveden, som i 2008 steg fra ca. 10 USD op til knap 24,5 USD på lidt over en måned, hvor den åbner med limit up, hver dag (der er ikke limit på hvor meget guld og sølv kan bevæge sig). Hvis det gentages her, så havner vi i 70 USD per oz sølv. Som han skriver, så falder de ofte helt sammen når short squeezen har kørt sit løb, se hvedegrafen her. Hvis det virkelig er rigtigt, at der er så 7 mia. oz sølv short, så kan shorterne bliver ultra presset.
Som Trade Dan skriver, så er guldet nu over alle glidende gennemsnit, hvilket betyder at momentum køberne er at finde i guldet igen. Turd mener, at hvis vi åbner over 1400-05 i morgen, så vil algoritme momentumjagende computere købe guldet op til 1420-30 temmelig hurtigt.
Hvad gør man så nu? Jeg har på fornemmelsen, at vi nok komme til at se 35, og det bliver måske allerede i morgen. Så hvis man er lidt hurtigt ude og kan nå at få fat i nogle X4 BULL SILVER til en fornuftig pris, så tror jeg ikke det er helt åndssvagt, da der givetvis er en del shorts som skal lukkes når Comex og aktiemarkederne åbner i USA. Hvis man tror på the Evil Empire, som Turd jo nu tror har tabt en del af sine kræfter, så plejer de vist heller ikke at angribe så meget om tirsdagen grundet COT-rapporten. Så det kan måske være et ok safe bet. Algocomputerne er også med til at støtte videre fremgang, så der skal virkelig angribes/sælges ud for at presse prisen sådan som jeg ser det. Hvis sølvet falder så har jeg svært ved at forestille mig, at det kommer under 31, men man skal lige være parat på ethvert scenarie, så det er om at have sat sit Stop Loss.
X4 sølvet besidder meget power, hvilket kan ses i, at den var i 201 den 28. januar og i dag har den været 500. I den periode er sølvet så også steget fra 26,7 til ca. 34, hvilket er ca. 27 pct mod ca. 150 pct. for X4. En del taler om, at minerne nok vil opleve mere købspres, da de ikke er fulgt ordentligt med op, mens andre bekymrer sig for mineselskabernes hedgebog og shortpositioner. Om ikke andet så tror jeg, det bliver crazy spændende i morgen, hvor jeg tror vi får en dollar dag, dvs. en bevægelse på over 1 dollar i løbet af døgnet. Så er spørgsmålet bare om det bliver op eller ned.

tirsdag den 15. februar 2011

Gary går sandsynligvis fuldt ind igen

Gary skrev i går, at hvis guldet gik igennem modstandszonen i 1370-75 så ville han går ind igen med gearing til 130 pct. Dette også selv om HUI ikke var gået igennem 542. Nu har han så skrevet, at hvis guldet stadig er over 1370 ved åbningen så vil han supplere, så han når op på de 130 pct. Så er spørgsmålet hvad man skal købe. Gary sætter halvdelen i AGQ, hvor jeg nok vil foretrække X4 BULL da den sandsynligvis vil give minimum det dobbelte af AGQ'en.
Hos Turd er de fleste meget glade for at købe fysisk guld og sølv da de ikke stoler på hverken regeringen eller bankerne. Nogle af dem hamster også våben og mad, da de frygter et Mad Max-scenarie, hvor det bliver en kamp for overlevelse. I nogle af de diskussioner er jeg faldet over Chris Martenson, som er biokemiker. Han har dog også lavet et crash kursus (se på siden til venstre), hvor han forklarer om økonomien, inflation, hvor pengene kommer fra etc. Det er meget pædagogisk og informativt, eneste anke er, at der er 21 afsnit. Så det tager noget tid at komme igennem.
Tamerlane er begyndt at røre på sig. Den er pt. i 28 cent og Loparn har fortsat et 2011-kursmål på 1,5 CAD. Ifølge Tamelanes koncernchef Peggy Peggy Kent så vil 20 pct. af verdens zinkproduktion falde fra nu til 2012 grundet faldende reserver og ressourcer og derfor forventer mange pres på zinkprodutkionen og en pris som ligger 1 dollar højere end i dag. I dag er der over 400 pct. op til Loparns kursmål.

søndag den 13. februar 2011

Måske får vi endnu en købsmulighed

Gary solgte sine nogle af sine positioner i torsdags, så han nu er nede på 30 pct. Han mente, at det så forkert ud, og han ville hellere tage profit (lidt over 10 pct. på AGQ'en) end at lade profitten forsvinde. Hans scenarie hedder nu enten et selloff ned til 50 pct. fib i 1293 eller i hvert fald lige lidt lavere end bunden fra et par uger siden i 1307, så de store kan komme ind uden at flyttet markedet, idet de udløser stop loss-ordrer. Sjovt nok manede Turd også allerede onsdag før lukketid til forsigtighed, idet han syntes at det lignede den 3. januar, hvor PM toppede sidst. Han var/er bange for et angreb fra The Evil Empire (JPM og HSBC) og fra Blythe Masters (cool navn red.), som angiveligt skulle have stået bag udtænkningen af CDS'erne (Credit Default Swaps), og JPMorgans brug af dem før 2007. I efteråret 2007 gik hun vist ud af CDS'erne og ind i råvarer, og siden har hun stået for JPM's råvare-division. Se mere i Max Keisers interview af forfatteren bag bogen om Blythe Masters.
Hvis vi får en tur ned i næste uge, så kan det være, at bunden kommer den 23. eller 24. februar eller måske et par dage før, idet der vist nok er optionsudløb på sølv og guld dér. Her er en ok oversigt, og her er en over futures. Udløb på GLD-optioner og sikkert også SLV-optioner sker som sædvanlig den tredje fredag i hver måned, dvs. den 18. februar. Her er option pain, hvor man kan se til hvilken kurs der gøres mest skade.
Gary har sit seneste indlæg på graits-bloggen skrevet, at han tror sølvet skal i 43-50 dollar, blandt andet ud fra konsolideringsfasen, som varede i 30 måneder frem til sommeren 2010, hvorfra sølvprisen nu er steget 46 pct.
James Turk har skrevet et indlæg om guld/sølv ratioen, som han mener på sigt skal ned i de 17, der var rationen i mange hundrede år indtil ankomsten af fiat-valutaerne i 1971 (ikke guld-understøttede møntenheder). På kort sigt ser han med baggrund backwardation i sølvmarkedet en mulighed for at den skal ned i de lave 30'ere, måske endnu lavere på kortere tid. Pt. er vi på 45,3, hvilket danner støttetpunktet for sølvprisen helt tilbage fra 1998, hvor den faldt fra midt 70'erne grundet Buffets opkøb af 130 mio. oz sølv til lavest i 41,3. Hvis støttet niveauet falder, tror han således på videre fremgang til sølvet.
Hvis man gerne vil finde det billigste tidspunkt på dagen til sine køb af PM, så kan man benytte sig af dette kort, som jeg har postet tidligere. Når man har London fix-tiderne med i sin overvejelse, så skal man også lige gøre sig klar over, at Comex åbner kl. 8.20 EST (14.20 CET) for guld og 8.25 EST for sølv. De lukker så 1.30 EST og 1.25 EST for sølv. Især åbning kan give et lille spike, for det meste opad, som det kan ses af grafen.
I Turds indlæg om mineaktier faldt jeg over nogle meget informative regneark. Dette regneark viser bl.a. præmien for SLW i forhold til SLV, hvor det fremgår, at den 10. december var præmien på 37,6 pct. og den var så faldet til 11,5 pct. den 25. januar. Ergo ser det ud til, at det kan bruges som et timingværktøj. Her er et over SLW med produktionsfremskrivning, sølvpris og p/e-ratio. Far out scenariet hedder 267 dollar for SLW i 2013, ved en sølvpris på 100 dollar, en p/e på 35 og en produktion på 39,55 mio. oz. Dette regneark minder om goldminerpulse, idet det også værdisætter guld- og sølvmineselskaber efter deres resourcer i jorden. Deres sølv top pick er Revett Minerals.
Dette bringer mig omkring mit sidste punkt, som bliver hvad der findes af købsmuligheder inden for mineaktierne. Jim Sinclair som skriver her, er også direktør for Tanzanian Royalty Exploration (TRE), som er en guldjunior i Tanzania. En bruger på Turds board skriver, at de bør have omkring 7 mio. oz guld i resource, og at 1 mio. oz plejer at give 1 mia. dollar i markedsværdi. Han mener, at aktien bør være en 100+ dollar aktien inden for 1-2 år. Jordenfonden holder på Semafo og Gold One, more to come.

lørdag den 5. februar 2011

Det var vist bunden ...

Det er ser nu ud til, at alle er blevet bullish på PM igen. Gary er nu på 115 pct. og vil købe for de sidste 15 pct. på mandag. Han erkender også, at han lavede en fejl i at gå ud af sin position den 24. januar, må det være. Fejlen består i, at han så sent i cyklussen lod sig stoppe ud. Han skriver, at det havde været rigtigt at stoppe ud hvis den var steget i flere dage, men det her var jo inden for få timer.
James Turk taler fortsat om backwardation, og at han tror, at sølvet er på vej til at stige. Han taler også om, at sidste gang sølv var i backwardation i starten af 2009, da steg sølvet ca. 40 pct. på lidt over en måned.
Bill Downeys Gold Trends.net er et temmelig informativt site, hvor han analysere sølv og guld og råvareaktier. Det meste bliver gjort ud fra TA, og siden er et fint supplement til alle de andre. Her er gratis adgang i februar.
Goldtent.net er en side, hvor der bliver diskuteret og analyseret PM og andre råvarer. Den er helt sikkert et kig værd. Et af spørgsmålene der bliver stillet er hvorfor spreadet mellem sweet crude og brent er oppe på 12 dollar. Forklaringerne i denne artikel går på højere efterspørgsel i Europa grundet kold vinter og dyrere gas. Yderligere står der også, at 70 pct. af alt olie bliver handlet ud fra brent-priser. Og at brent var dyrere end WTI i maj 2007, og her gik lidt over et år før olien toppede tæt på de 150 dollar. Her er også en artikel om samme fænomen.
Her er en ok video, hvor en eller anden person analyserer sølvprisens himmelflugt i 1979-80 og kollapset. Kort sagt siger han, at toppen i sølv kommer med store udsving. I 1979 steg sølvet rigtig rigtig meget, hvor det begyndte januar i ca. 6 dollar og endte december i 32 dollar. I september steg det 57 pct. og 79 pct. i december. Toppen i ca. 50 dollar kom så allerede lidt inde i januar 1980.
Uranium Resources er steget massivt her de seneste dage. Fredag steg aktien ca. 11 pct. i den sidste halve time før lukketid. Flere andre af de mindre US-noterede uran-aktier steg også i nærheden af de 10 pct. men andre som Uranium One ikke rørte sig ud af flækken. Uransportprisen er også nået til 73 dollar.
Great Western er steget videre og var kortvarigt i 1,23 i torsdags, men er faldet lidt tilbage og lukkede fredag i 1,06. Her er en side med en masse interviews og andet om Great Western.

tirsdag den 1. februar 2011

Har vi etableret en bund?

Har vi etableret en bund, det er spørgsmålet. James Turk mener, at sølvprisens fremgang i fredags efter OPEX samt at sølv er i backwardation, dvs. at spotprisen er over futureprisen indikerer, at sølvet har etableret en bund. Yderligere mener han, at hvis sølv går igennem 28,7 og guld 1378 så vil trendfollowers gå ind i det pågældende PM igen. Richard Russel er også af den mening, at vi ikke skal under guld 1311 for april-kontrakten. Gary er parat til at gå tilbage til 100 pct. hvis sølvet lukker over den nedadgående trendkanal. Dvs. et luk over 28,25. Han vil vist holde sig fra gearede produkter, og geare når guld rammer 1293 eller hvis guld bugs indekset (HUI) stiger igennem 548. Han vil sidde med sin position Old Turkey, som han skriver. Noget andet der taler for opgang er en meget svag dollar, og minerne f.eks. Fresnillo stiger 4,6 pct.
Update:
Uran-aktierne har haft et par gode dage. Uranium Resources og Denison Mines steg begge markant igår. Det der afstedkom denne stigning er vist, at ERA's Rangers Mine i Australien bliver er lukket i 12 uger som følge af oversvømmelserne. Det samme skete også i foråret 2007, hvor uranprisen også havde god fart på. Minen ligger i Northern Territory, som grænse op til Queensland, så man kunne vel godt have lagt to og to sammen og tænkt, at det nok ville ske. Nyheden er dog fra den 28. januar, da aktierne først steg i går og i dag, tyder det på, at det måske er uranprisens stigning til 70 dollar som har understøttet aktierne.