torsdag den 16. november 2017

Ædelmetalminerne hænger fortsat i bremsen - mens udsigterne for uranminerne er forbedret

Det har været nogle kedelige måneder i markedet for ædelmetaller og især for ædelmetalminer. Guldprisen har kortvarigt været over 1300 dollar, men er nu faldet til lige under 1280 dollar. Mange venter, at nedturen vil fortsætte og nogle snakker om 1245 i guldet. Gary mener også først, at der kommer en holdbar bund i december i forbindelse med rentemødet, hvor Janet Yellen ventes, at hæve renten. Ædelmetalminerne klarer sig sindssygt dårligt, og i forhold til ædelmetalprisen underperformer de markant, hvilket plejer at indikere en fortsat nedtur (lige i dag har minerne faktisk outperformet metallerne). Når jeg på stemningen på forskellige fora, så er den meget lav hos dem der interesserer sig for ædelmetalminer, så jeg har lidt svært ved at se den blive meget dårligere. Ud over forventer om en nedtur til ædelmetallerne kan nedturen til minerne måske også forklares med tax loss season, som i de to seneste år har medført bunde i mineaktierne i slutningen af december. FIFighter har skrevet et godt indlæg (her) om tax loss season,  og om hvordan han ikke er bange for den, men at han bruger udsalget til at gøre nogle gode indkøb, og det samme vil jeg også råde folk, der godt kunne tænke sig eksponering mod denne sektor. Han kigger ligesom mig på den længere bane og han går efter de cirka 60 pct. i midten, hvor han godt kan købe for tidligt før en aktie eller sektor er vendt og så sidde med den indtil den vender og så sælger han også ofte før toppen. Jeg vil også anbefale at købe af flere omgange i stedet for kun en stor ordre, idet man aldrig ved hvornår bunden er der.

Her kommer lidt om hvilke ædelmetalaktier jeg synes ser interessante ud på det her niveau. Blandt sølvminerne er jeg stadig glad for Abraplata (ABRA i Canada), der er faldet til 24 cent og den har været i 22 cent. Du betaler nu omkring 13 mio. dollar for 130 mio. ounce sølvekvivalenter, hvilket vil sige cirka 10 cent per ounce i jorden. Hvis det hele går amok og sølvprisen når 50 dollar, så tror jeg at 5 dollar per ounce i jorden eller cirka 750 mio. dollar ikke er helt udelukket. Men det er langt-ude-scenariet. I den mere sikre ende af sølvminerne findes Silvercorp (SVM i både USA og Canada), der i seneste kvartal tjente 11,1 mio. dollar eller 7 cent per aktie, og det er til en pris på 2,34 dollar eller en markedsværdi på 391 mio. dollar. Hvis det indtjeningsniveau kan holdes over et helt år, så vil det give 44,4 mio. dollar, hvilket vil give en pris per indtjeningskrone (p/e) på 8,8, hvilket er ganske lavt når man tænker på, at prisen på sølv ikke er særlig høj. Udover dette har Silvercorp cirka 100 mio. dollar i kontanter og en aktiepost på 31,8 pct. i New pacific Metals. Kootenay (KTN i Canada), som ligesom Abraplata har mange ounce i jorden, er også stadig interessant og den er faldet til 19 cent. Hvis man gerne vil have lidt større gearing end med Silvercorp er Impact Silver (IPT) en mulighed (har skrevet om Impact flere gange tidligere). Endeavour Silver (EXK i USA) og Avino Silver (ASM i USA) er også nået ned i en fornuftig pris.

Inden for guldminerne er PamplonaTrader fra CEO.ca glad for INV Metals (INV i Canada). Han plejer at have styr på det, men nogle gange er han lidt for tidligt på den. INV har 3,6 mio. ounce guld eller 4,4 mio. ounce guldækvivalenter til en markedsværdi på 30 mio. dollar, hvilket giver 8 dollar per ounce guld i jorden (det er billigt). PamplonaTrader vurderer, at den burde koster over 3 dollar, og nu koster den 90 cent. Problemet, hvis man kan sig det sådan, er at tilgangen ligger i Ecuador, hvilket jo også er tilfældet med Lundin Gold, som også er en af de lidt mere sikre guldmineaktier. The Hedgeless Horseman er fortsat tilhænger af GFG Resources (GFG i Canada), som jeg har også har skrevet om tidligere. Her (her) er nogle bulletpoints fra hans samtale med ledelsen, og her (her) er hans oprindelige rapport om GFG. Det er altid værd at lægge mærke til ejere og ledelse, og her kan det nævnes, at Zebra Holdings, hvilket vil sige Lundinerne, ejer en del af selskabet. Hedgeless Horseman er fortsat stor fortaler for Novo Resources (NVO i Canada), som han skriver flittigt om. John Kaiser har også skrevet lidt om Novo (her) og han prøver at regne lidt på hvad selskabet skal koste, det samme har Hedgeless Horseman gjort (her). Hans crazy-scenarie er på 5 mia. ounce og med en værdi for Novo på 535 mia. dollar. Hvis der er 1 mia. ounce guld med et indhold på over 5 gram per ton, så er der ingen tvivl om at prisen vil være 10-30 mia. dollar mod de nuværende cirka 1 mia. dollar. Hvis det er tilfældet, så vil det være en god investering nu. BreX-skandalen sidder dog stadig i baghovedet hos mange, så mange vil sikkert gerne være mere sikre på, at de har guldet i jorden og det ikke bare er et scam lige som med BreX (se filmen Gold med Matthew McConaughey). Det skal dog siges, at Eric Sprott er aktionær og Kirkland Lake Gold er også storaktionær. Osprey Gold (OS i Canada) og Orefinders (ORX i Canada) er microcap-selskaber, der kan være heldige og ramme noget godt eller få medvind når guldprisen vender opad for alvor.

Inden for industrimetallerne har det hotteste været lithium og kobolt. Her har tidligere nævnte AVZ (AVZ i Australien) været helt oppe i 30 cent sammenlignet med FIFigthers første køb i lidt over 4 cent har fået nogle tæv de seneste dage og det havde de nok også brug for. Jeg tror, at de har brug for flere tæv men når de kommer ned på jorden igen og er upopulære, så kan de nok være en  mulighed igen. Her er Jordanfonden glade for Lithium Americas (LAC i Canada) og AIS Resources (AIS i Canada), men de er dog begge steget voldsomt siden sensommeren, så jeg synes ikke de er så interessante lige nu. Til alle batterierne skal der også bruges ekstra meget grafit, kobber og rare earths samt nikkel, hvilket også er grunden til at FiFighther har (her) købt Balmoral Resources (BAR i Canada). Selskabet er primært en guldproducent, men selskabet har også en nikkeltilgang og aktien er bombet langt tilbage, så er et rigtig godt tilbud. Generelt er der ikke så mange nikkelaktier, så jeg tror, at dette kan være et ok sats her, hvor man også får noget guld med i hatten. Hvis man vil se en anden aktie, der er gået amok (endnu vildere end Novo), så er Garibaldi Resources (GGI i Canada) steget voldsomt på håb om det næste Voisey's Bay eller Norilsk nikkelprojekt. Jeg tror dog, at det er lidt sent nu. Nickel One (NNN i Canada) kan også været et sats på en stigende nikkelpris, men det vil lige pt. være et sats mens der ventes på en NI 43-101 resourceopdatering.

Den største historie i den seneste uge har været, at uranproducenten Cameco har lukket en af selskabets største miner (McArthur River) i 10 måneder fordi uran prisen er alt for lav, og det kan bedre betale sig at købe uran i spotmarkedet og sælge det til køberne på lange kontrakter. Minen producerer omkring 18 mio. pund om året, og den stod for cirka 11 pct. af den globale produktion i 2016. Det har givet uranspotprisen et solidt løft, og det gav indledningvist også et pænt løft til uranminerne, men mange af dem er faldet tilbage igen. Jeg tror dog, at der kan værre mere at hente i uransektoren, idet vi her har at gøre med en sektor, der er bombet tilbage til stenalderen, hvor stort set ingen mineselskaber kan tjene penge ved dagens spotpris. Det er bemærkelsesværdigt, at Cameco lukker en verdensklassemine, som har et gennemsnitsindhold på 9,6 pct. U3O8, hvilket er virkeligt højt. Det vidner virkeligt om et smadret marked. Til sammenligning stoppede Glencore en stor zinkmine i oktober 2015, hvilket fik zinkprisen til at stige voldsomt for så at falde tilbage og bunde i starten af 2016, så det samme kan jo komme til at ske her. Finanshuset Cantor Fitzgerald vurderer dog, at el-producenterne har lagret fire års forbrug af uran, så det kan godt tage lidt tid før det er nedbragt. Men lige pludselig er der nogle der kaster sig over sektoren, som da nogle hedgefonde i 2006-7 kastede sig over den, og så er det om at være med. Den mest sikre i vurderer jeg til at være Nexgen (NXE i Canada og USA) som har 400 mio. pund i jorden, hvor noget af det er med 18 pct. Det giver ved 23 dollar per pund en pris på cirka 9000 dollar per ton, det bør kunne lade sig gøre at producere. Hvis der er et problem så er det, at selskabet ikke har fået godkendt en mine, og den proces kan godt tage 30 måneder. Men det er verdens bedste depot, så det er i min verden noget, der bør holde hånden under prisen. I den lidt mere risiky ende er Energy Fuels (UUUU i USA og EFR i Canada), der har flere miner, der kan producere, hvis prisen stiger. De skal nok  have 40-50 dollar per pund for at starte miner op, men prisen er også lav og de fokuserer også på at spare penge, hvilket er vigtigt. Lundin-selskabet Denison Mines (DNN i USA og DML i Canada) er også et af de mere sikre, som man må forvente overlever. Alle tre selskaber har penge på kistebunden, så de går ikke nedenom og hjem lige med det samme. Fra november sidste år og frem til februar blev de alle tre fordoblet og lidt, og Energy Fuels og Denison er nu næsten tilbage hvor de var for et år siden, mens Nexgen fortsat er et godt stykke over. En melding fra Trump om støtte til atomkraftværker kan være med til at sætte gang i sagerne.

Inden for olien synes jeg forsat at Lundin-selskaberne, som alle kan fås i Sverige, er interessante både International Petroleum Corp. (IPCO), der har købt olieproduktion i Canada, og Black Pearl (PXX) er heller ikke steget særligt meget i forhold til olieprisen. Den olieaktie, der har klaret sig klart dårligst er Africa Oil (AOI), der er faldet til under 10 skr., og selskabet handles snart til kontantbeholdningen. Hvis jeg skulle vælge et olieselskab ville jeg nok vælge Africa Oil, da de har en fjerdel af det store projekt i Kenya og de har senest også købt sig ind i et andet selskab, og de går også med tanker om at købe andre producerende aktiver/selskaber. Jeg tror, at olieprisen skal højere, så derfor tror jeg, at en sjat i olieaktier er fornuftigt.

Så tager jeg til slut lige et hurtigt sving forbi de danske aktier. Der har været gevaldigt store tæv til en lang række af C20-selskaberne. Jeg kan ikke huske, at have set en så dårlig regnskabssæson, så spørgsmålet er jo hvad man skal lægge i det. Vestas-aktien er en af dem, der har fået flest tæv på et meget skidt regnskab, og Pandora er også blevet sendt retur på fortsat usikkerhed. Genmab har også været under voldsomt pres siden J&J præsenerede svage Darzalex-salgstal i oktober. Bavarian Nordic fik et kæmpe smæk i midten af september, hvor Prostvac skuffede. De fire aktier er blandt de største positioner hos Fundamental Invest, og det forklarer også hvorfor den er faldet så meget på det seneste. Jeg tror måske, at vi kan være tæt på et bounce i de danske aktier herunder i Fundamental Invest. Jeg tror, at vi er i gang med et bounce i Vestas, men jeg tror nu også, at vi skal ned igen og at 300 kr. måske ikke er helt umuligt på lidt længere sigt. Pandora tror jeg også kan falde til 450 kr., så der ville jeg nok også holde mig væk. Genmab tror jeg kan være ok heromkring 1100 kr., men trecifret kan også være i kortene, så man skal lige holde lidt krudt tørt. FLSmidth har også fået en del tæv på et skidt regnskab, her tror jeg dog, at en vending kan komme inden alt for længe, hvis metalpriserne fortsætter op. Hvis man vil have en aktie, der har klaret sig godt i Danmark, så er DSV-aktien en af dem jeg ville hive frem måske sammen med Ambu.

Det generelle aktiemarked uden for Danmark. Her tror Gary fortsat på teknologiaktierne, hvor han fortsat siger at Nasdaq-indekset i 10.000 er givet, og 20.000 ikke er usandsynligt, men han er nu med på Chris Ciovaccos idé om at vi kan være i gang med et break out fra en 18 årig konsolideringsperiode og vi kan nu vente en 15 årig optur i de generelle aktiemarkeder (video). Hvis vi er i gang med break out og en langvarig optur, så venter Gary ikke en blow off-top i løbet af det næste år, men mere et stille og rolig grind højere, som vi ser nu, hvor S&P-indekset lægger lidt til hver dag (på nær lige de seneste dage). Han mener dog fortsat, at teknologi er the place to be, og det er jeg enig med ham i. Jeg har bare ikke lige svaret på hvilket aktier man skal købe og man kan jo prøve med TQQQ, hvis der kommer lidt mere nedtur ellers er ROBO-ETF'en også en mulighed, hvor jeg ser en mindre downside, hvis verdensøkonomien går i stå. Biotek tror jeg også kan være okay, men om det skal være Gilead, Celgene eller en helt fjerde (NEOS, FATE, EXEL) kan jeg ikke lige afgøre. 

onsdag den 23. august 2017

Boblefasen lader vente på sig - fortsat håb om et rigtigt brud af 1300 i guldet

Sommeren er ved at gå på hæld, hvis den da overhoved har været her, og det kan også betyde ændringer i aktiemarkedet, idet de tunge investorer kommer tilbage fra ferien. De generelle aktiemarkeder har haft lidt svært ved at finde rigtig fodfæste her på det seneste, hvor linjerne er trukket skarpt op imellem dem, der tror at vi har toppet og at den nu står på en længerevarende nedtur og dem, som Gary tror, at vi står på tærsklen til en rigtig boblefase. Jeg hælder nok mest til Garys bull-sceanrie, men jeg er også af den mening, at vi er på vej ind i et inflationsscenarie, hvor stort set alt ved blive trukket med op af en dollar, der er på vej i hullet.

Vi har allerede set solide stigninger til industrimetallerne, hvor kobberprisen har været oppe over 3 dollar per pund, og zinkprisen er nået over 1,40 dollar per pund, hvilket er det højeste niveau siden 2007. Kobber plejer man jo at kalde for Dr. Kobber, idet man vurderer, at det som det vigtigste industrimetal er godt til at tage temperaturen på den globale økonomi. På den baggrund må det formodes, at vi ikke er på vej i hullet lige med det samme. Der er så altid nogle der mener noget andet, hvor de fremfører, at industrimetallerne er spekuleret op af kinesere, der jo historisk er glade for gambling.

Når vi er i gamblingsegmentet så er bitcoin og alle de andre kryptovalutaer jo gået endnu mere amok end de var i forvejen. Bitcoin er nået over 4000 dollar, og etherum har været oppe i 400 dollar fra 8 dollar ved årsskiftet. Den store interesse for bitcoin kan have stjålet noget af ædelmetallerne og måske især sølvs thunder, og jeg håber at fald til kryptovalutaerne igen kan sætte gang i interessen for sølv. Jeg ejer desværre ingen kryptovalutaer, men jeg skal da være ærlig og sige, at jeg da gerne ville have haft de helt sindssyge afkast, som nogle af de folk, der har været med fra starten må sidde med. At jeg ikke er med skyldes primært Chris Duane fra Silver Shield, der har lavet mange videoer om, hvorfor kryptovalutaer ikke er en løsning, hvis man gerne vil have penge uden for systemet. Det kan godt være, at det ikke en løsning, men det havde været nogle pæne afkast, som jeg så kunne købe mineaktier for nu. Min holdning er nu, at det er uholdbart blandt andet fordi, der hele tiden kommer nye kryptovalutaer til og der i skrivende stund findes mere end 1000 forskellige. De er i jo ikke backet af noget andet end en tror på, at andre vil tage imod dem, når jeg skal købe noget nogle af de steder, hvor man kan købe med eksempelvis bitcoin. Det andet problem pt. er nok, at der er rigtig meget teenage-spekulationsboble over det, hvor medierne kører historier om den ene og den anden bebumsede teenager, der er blevet millionær på bitcoins, så lugter det bare lidt af en top. Det er dog sikkert ikke tilfældet, og den kan sikkert stige til 1 mio., som nogle af pumperne hævder, men det bliver uden mig!

Jeg er contrarian at heart, og kigger alle andre i én retning, så vil jeg meget hellere kigge i den anden retning. Hvis alle andre kigger på FANG-aktier, som ligger i alletiders højeste niveau, så vil jeg meget hellere kigge på aktier, der ligger i alletiders laveste niveau. Jeg kan godt lide tilbud, og det gør ondt i min sjæl at betale for meget for noget som helst. Dernæst kan jeg godt lide potentiale, hvis jeg skal investere i noget, så kan jeg bedst lide, hvis jeg kan se aktien stige med gerne faktor 5 men helst faktor 10 eller mere. Der skal være plads til drømme om andet end råd til økologisk smør når jeg bliver pensioneret - det er finansiel uafhængig, der er det ultimative mål. Skal jeg nå det inden pensionsalderen, så bliver jeg nødt til at satse. Hvis ædelmetallerne og mineaktierne kommer ind i en boble ligeså stor som it-boblen eller endnu større, så vil man kunne lave så mange penge, at det kan ændre ens liv (ligesom de bebumsede bitcoin-millionærer :)). Jeg har tidligere siddet med store gevinster og set dem forsvinde igen fordi jeg var for grådig, og gik efter "the big kill". Det er helt klart her, at jeg skal arbejde mest. Jeg er dog begyndt at sælge ud af nogle af de aktier jeg har 200 pct. eller mere på (det er alt for få), så det kan være at jeg er ved at lære det. Dernæst skal jeg blive bedre til at sprede mine investeringer lidt mere, og ikke sælge en sølvmineaktie for at købe en anden. Det handler nok også om at se på hvad der er billigt på det givne tidspunkt.

En anden fælde jeg ofte falder i, er at interessen for gode tilbud får mig til at købe selskaber, der er plaget af gæld. Det er f.eks. Seadrill, der er et kæmpestort trafikuheld, og alle lamper blinkede da jeg købte, men jeg håbede, at John Frederiksen kunne redde selskabet. Det ser det ikke ud til, at han kan. Et andet, der måske går samme vej er Primero Mining, der også er plaget af gæld. Selskabet solgte så deres primære mine for 35 mio. dollar, hvilket jeg håbede kunne redde dem. Det ser det dog ikke helt ud til at markedet mener. Hvis og hvis, de får vendt skuden, så kan det være fint. Men investeringer i de her gældsplagdede selskaber er en timingsmanøvre af dimensioner. Det kræver, at markedet for det underliggende aktiv vender på det rigtige tidspunkt samtidig med, at ledelsen får forhandlet nogle gode låneforhold hjem. Primeros ledelse ser ud til at være elendig, så pt. se det lidt sort ud, men det kan jo vende, og hvis det gør, så kan det give rigtig godt. Primero har en streaming-aftale med Silver Wheaton, der nu hedder Wheaton Precious Metals, og den manglende produktion fra Primero, har nok været med til at presse Wheaton, og der spekuleres i, at Wheaton vil være interesseret i at holde Primero kørende for at få deres sølv-produktion.

Hvad køber jeg så? Jeg har på det seneste været en del på CEO.ca, og her har jeg blandt andet fulgt FiFighter (Jayfire), der har købt GFG Resources, der er et guldudforskningsselskab med tilgang i Wyoming. Fifighter skriver lidt om GFG her, og han forventer at lave 2-3 gange med en flad til lidt stigende guldpris og 5-10 gange med guld i 1400-1500-lejet. The Hedgeless Horseman, der også er på CEO.ca (HHorseman) har skrevet en ganske grundig analyse af GFG her, og han fremhæver blandt andet de 1,31 gram guld per ton over 405,4 meter fra jordoverfladen. Det er sindssyg langt! Det er til en pris på 25 mio. dollar. Jeg har kun en mindre post, og skulle den falde lidt tilbage, så vil jeg gerne supplere. The Hedgeless Horseman har lige været med i en raket, idet han har været tungt inde i Novo Resources, der steg fra 0,83 CAD til 5,91 CAD på nogle billeder af tomme-store guldklumper, hvilket blev til en markedsværdi på over 500 mio. dollar. Den er nu også godt dækket af flere nyhedsbreve, så de kan have været med til at pumpe den. Der er jo også forhåbninger om, at det vil blive århundredes fund, men der er ikke noget, der er sikkert endnu. FiFighter har også haft held i sprøjten, idet han gik hårdt ind i australske AVZ Minerals, der leder efter lithium, og han begyndte sin positionering i 4,3 cent i midten af juli og supplerede så op til 7,8 cent for så at sælge en tredjedel i 16 cent i starten af ugen.

Når vi er ved FiFighter, så vil jeg godt slå et slag for hans blog, den er virkelig værd at læse. Han har blandt andet skrevet et indlæg om tier 1-assets eller første klasses aktiver (her og lidt her), hvor han fremhæver hvor vigtigt, det er at investere i disse aktiver, hvilket både gælder inden for ejendomme, men også inden for aktier. Førnævnte AVZ har ifølge ham udsigt til at blive et tier 1-asset, uranudforskningsselskabet Nexgen (NXE i både USA og Canada) er allerede et tier 1-asset, idet det karakteriseres ved at være blandt de bedste inden for sin genre i verden. Jeg synes også, at Nexgen er interessent, og hvis man tror på stigende uranpris, så vil det være en mere sikker måde at have eksponering mod dette. Nevsun (NSU i både USA og Canada) er et mineselskab, som han også betegner som tier 1 (her), idet selskabet har Timok Upper Zone-projektet i Serbien, der har en ressource på 35 mio. ton med 2,9 pct. kobber og 1,7 gram guld per ton, hvilket er rigtig højt. Selskabet der har en markedsværdi på 600 mio. dollar og 170 mio. dollar i kontanter venter produktionstart i 2021. Selskabet har allerede produktion af kobber, zink og guld i Eritrea, hvor der dog har været nogle problemer, hvilket også er grunden til at aktien nu handler lige over 2 dollar mod en top på over 3,5 dollar for et år siden. Selskabet udbetaler 1 cent i kvartalet i udbytte, og pt. er den største trussel mod aktiekursen, at det bliver skåret for at bevare kontanter til at bygge Timok, der ventes at koste 200 mio. dollar. Pre feasibility-studiet (PFS) ventes i løbet af efteråret. Jeg tror, at dette kan være en rigtig god eksponering mod stigende priser på industrimetallerne med en begrænset nedside og der er også eksponering mod guld.

I kategorien med større potentiale og højere risiko er jeg fortsat stor tilhænger af Impact Silver (IPT), der nu er faldet til 0,30 CAD fra en top på over 1,2 CAD for et år siden. Selskabet har en markedsværdi på 20 mio. dollar og 7 mio. dollar på kistebunden, så de kan godt stå imod lidt endnu før de skal i markedet efter kontanter. Det bryder investorerne sig ikke om, i hvert fald ikke hvis det gælder udstedelse af nye aktier, og slet ikke til en meget lav kurs. Impact er en af de mest rene børsnotererede sølvproducenter, og hvis man vil have eksponering mod en stigende sølvpris med en kraftig gearing, så er dette et rigtig godt bud. De lavede underskud i første halvår, hvor sølvprisen var 16-17 dollar, men når den 20 dollar så ser det lige pludseligt fint ud, og nås 30 dollar eller højre så er selskabet flyvende. Kan de forøge produktionen fra nuværende cirka 1 mio. ounce om året i sølvækvivalenter til 2 mio. og ryger sølvprisen i eksempelvis 100 dollar, så er en markedsværdi på 2 mia. dollar nok ikke fuldstændig umulig. Hvilket vil være en faktor 100 herfra. Men det er jo også i langt-ude-scenariet. Impact Silver aflagde regnskab i går, og aktien er efterfølgende steget 3,5 pct., hvilket skal sammenlignes med en række af de andre sølvmineproducenter med tilgange i Mexico, som er styrtdykket på deres regnskaber. Det gælder blandt andet First Majestic (AG) og Endeavour Silver (EXK), som FiFighter også har skrevet lidt om her. Nu er de to så faldet godt tilbage, og de er mere interessante nu end for et år siden, hvor jeg læste at First Majestics kursmæssige merpræstation vist tilskrives, at koncernchef Keith Neumeyer vist fik pushet aktien til kinesiske investorer. The Hedgeless Horseman ville vælge Pan American Silver (PAAS), hvis han skulle vælge nogle af de store producenter, og de overraskede også positivt med deres seneste regnskab. Så er man livrem- og seler-typen inden for sølvmineinvestering (som er sindssygt usikker), så er det nok noget for dig. The Hedgeless Horseman, er som navnet antyder, ikke den store fortaler for at hedge eller afdække sig, så han er fuldt eksponeret i en retning, og han kan derfor også lide AbraPlata Resources (ABRA i Canada). AbraPlata er et mindre sølvmineselskab med en markedsværdi på 16 mio. dollar, og selskabet har 155 mio. ounce sølvækvivalenter, hvilket selvfølgelig er med en forholdsvis lavt indhold på 91,2 gram sølv per ton. Det er dermed et optionality-play, hvilket vil sige, at det lidt ligesom Impact er et sats på højere priser. Der er ikke mange, der vil satse på at lave en mine ud af den ressource ved dagens sølvpris, men stiger vi til 30 dollar, så bliver det lige pludseligt interessant. Den ligner lidt Kootenay og Golden Arrow, men er bare endnu billigere. Det skal også lige nævnes, at mange af sølvproducenterne også har zink og bly som biprodukter, og priserne på disse er steget markant siden midten af juni, hvilket vil kunne hjælpe dem når de skal aflægge regnskab for tredje kvartal, hvilket dog først sker omkring 1. november. Jeg vil også lige nævne, at Silver Bull Resources er kommet med opløftende samples i dag med helt vilde 1315 gram sølv per ton, 12,8 pct. kobber, 18,3 pct. bly og 42 pct. zink, og det er i sulfid. Selskabet igangsætter et boreprogram, og rammer de noget der er bare en tiendedel over 50 meter plus, så vil den stige voldsomt.

Jeg har eksponeret mig selv kraftig mod en tur op i ædelmetallerne, så det er her jeg satser mine penge. Om bunden er nået nu, det er jo fortsat usikkert, og minernes underpræstation plejer at være et dårligt tegn. Nogle siger dog, at de godt i periode kan vente på, at et vigtigt niveau bliver brudt - eksempelvis 1300 i guldet, og så vil de eksplodere. Det er på den baggrund, at jeg vil anbefale folk at købe før eksplosionen, for når/hvis det går amok så kan GDX stige 10 pct. og enkelte miner vil stige 20 eller 30 pct. på én dag. I det scenarie kan jeg bedre lide at købe før alle andre står på nakken af hinanden for at få fat i aktier i ædelmetalminer. Så skal jeg nok lige sige, at det er drønusikkert at investere i minesektoren, så der er ingen money-back-guarantee, hvis man har satset på en halt krikke, der fik hjerteslag, så må man selv tage tabet. Jeg dækker det ikke! Do your own diligence! Selvom jeg ved, at de fleste helst vil være det foruden og bare have fortalt hvilken aktie de skal købe og hvilken de skal sælge.


fredag den 28. juli 2017

En aktieboble under opbygning - og måske en bund i råvarerne

Det kan være, at vi har et såkaldt melt-up under opbygning i de globale aktiemarkeder, hvor aktier vil holde party like it's 1999, dvs. før it-boblen sprængte. Det er i hvert fald Gary foretrukne scenarie, i hvert fald en voldsom optur, hvor Nasdaq Comp. kan stige til over 10.000 og måske helt op til 20.000, og han forventer en fordobling fra bunden lige efter Trumps valgsejr. Mit foretrukne scenarie er også fortsat, at vi skal videre op, så man behøver i min optik ikke at sælge sine aktier. Spørgsmålet er i højere grad, hvor man præcist skal placere sine penge for at få mest muligt ud af den kommende blow-off-top.

Vi har i dag torsdag godt nok noget pres på teknologiaktierne, hvor Nasdaq-indekset falder med godt 1 pct. efter JPMorgans quant-strateg Marko Kolanovic (her), som mener at investorerne har indtil september til at positionere sig til øget volatilitet, hvor den ellers har været rekordlav i lang tid med et VIX-indeks på tæt på 9. Gary overvejer om dette er starten på den korrektion i aktiemarkedet, som mange har ventet på. Hvis vi får en lidt større korrektion, så vil han givetvis anbefale at købe gearede ETF'er i eksempelvis Nasdaq-aktier, hvilket f.eks. kan være UPRO eller TQQQ. TQQQ er QQQ, som er Nasdaq 100, gearet tre gange. Normalt er jeg modstander af gearede produkter, men tre gange eller mindre kan gå, hvis der ikke er for store op- og nedture. TQQQ er lige nu steget 91 pct. på et år sammenlignet med 25 pct. for QQQ'erne, og fem år hedder 760 pct. mod 121 pct. De fem år har endda set TQQQ falde med ca. 40 pct. frem til bunden i starten af 2016. Dette kan være et ok sats, hvis vi skal i minimum 10.000. Gary påpeger (her), at aktiemarkedet ikke er gået parabolic endnu, hvor han henviser til at Nasdaq "kun" er 29 pct. over 200 ugers glidende gennemsnit, hvor det under boblen i 2000 var 156 pct. over da det toppede.

Da jeg ikke lige har nogen fidus til enkeltaktier fra de generelle aktiemarker (uden for råvaremarkederne), så vil jeg anbefale ETF'er eller investeringsforeninger, hvor førnævnte TQQQ kan være blive et godt bekendskab, hvis de går amok ligesom i 1999/2000. Man kan jo også satse lidt på biotek, men Gary er i tvivl om ikke USA vil sætte for stort pres på priserne.

Selvom Gary mener, at de generelle aktiemarkeder er stedet at være det næste halve til hele år, indtil vi får en blow off top, så vil jeg fortsat slå et slag for råvareaktierne. Her er Brent-olieprisen kommet over 50 dollar per tønde, og olieselskabs-ETF'en XLE er kommet over sin faldende trendkanal (her) og trods presset på Nasdaq-indekset, så stiger den med lige over 1 pct.

Inden for olien synes jeg fortsat, at både Africa Oil og Black Pearl, der begge kan fås i Sverige, er interessante. Lundin Petroleums spin off-selskab International Petroleum Company (IPCO) tror jeg også kan være ok her under 30 skr. Jeg tror, at olien vil køre op over de næste år, og jeg tror også at folk generelt er for negative på olieprisen. Hvis udgangspunktet er en højere end ventet vækst, så tror jeg, at olieefterspørgslen vil komme bag på investorerne, og så kan den ikke hentes af amerikansk skiferolieproduktion. I det scenarie vil olieprisen blive presset op og produktionen vil ikke kunne følge med blandt andet efter nogle år med få investeringer i udvikling af nye felter. Jeg har set en artikel om, at de amerikanske skiferolieproducenter primært leve på lånte penge, og amerikanerne fik først rigtig gang i produktionen samtidig med de lave renter, idet de har taget enorme lån for at udbygge produktionen. Men hvis først renten stiger, så vil de blive presset, hvilket vil sætte yderligere pres på udbygningen af produktionen, og dermed på udbuddet. SRSrocco vurderer (her), at sektoren ikke har lavet nogen penge siden 2008. En anden grund til, at jeg tror på stigende oliepriser, er at Saudi Aramco skal børsnoteres, og det vil de kun gøre, hvis de kan få ordenlige penge for det, hvor nogle skyder på en vurdering på helt op til 2000 mia. dollar. Oven i dette er også risikoen for krig i mellemøsten, som også kan sende oliepriserne på himmelflugt. Kommentarer fra chefen fra Shell om at han tror på oliepriserne vil være lave for altid, og hans næste bil skal være elektrisk giver mig også lidt håb på en højere oliepris. Det, koblet med fokus på el-biler og europæisk forbud mod salg af benzin- og dieseldrevne biler i 2040 (her) samt en masse fokus på dette, er også med til at styrke troen på, at olieprisen skal op.

Ædelmetallerne har også haft en god periode her siden begyndelsen af juli, og Turd Ferguson fra TFMetals henviser til COT-rapporten, der er meget positiv for både guld og sølv (her). COT-rapporten, som viser hvordan de forskellige store spillere i markedet er positioneret, ligner meget dem fra slutningen af 2015 og starten af 2016, hvor ædelmetallerne bundede sidst. Gary er også 100 pct. inde i metallerne i de gearede JNUG og NUGT og GDX og GDXJ. Garys scenarie er, at dollaren forsætter ned, idet han pointerer, at den bare røg lige igennem 200 ugers glidende gennemsnit. Ædelmetallerne har dog været presset lidt her sidst på dagen, og GDX og GDXJ blev også sendt ned med mere end 1 pct. efter at Yellen & Co. var med til at sende dem op med cirka 4 pct. i onsdagens marked.

Blandt ædelmetalminerne har det seneste års matte udvikling i guld- og sølvprisen skabt en masse gode tilbud samtidig med, at en række miner også har skuffet markant. Coeur Mining (CDE) dykker i dag med 11,3 pct. efter at have aflagt regnskab, hvor investorerne er bekymret over at højere omkostninger vil forhindre at selskabet bliver profitabelt i år. Yderligere ser produktionsprognosen også optimistisk ud. Tahoe  Resources (TAHO eller THO i Canada) løb tidligere i år ind i noget ligende, og for nylig fik aktien en ny om gang tæv, idet selskabets største mine i Guatemala er suspenderet i et halvt år, som følge af modstand fra lokalbefolkningen. Jeg kan umiddelbart godt lide begge miner, hvor jeg nok har bedst fidus til Tahoe, idet der her er stort potentiale, hvis de kan få styr på lokalbefolkningen i Guatemala og guld- og sølvpriserne stiger. Dette er gode muligheder ellers er jeg også fortsat tilhænger af First Majestic, Endeavour Silver, Great Panther, hvor de største sikkert vil få mest kærlighed fra fondene, hvis der kommer gang i sektoren igen. Mange fonde må kun købe aktier, der koster over et vist beløb, vist nok 3 eller 5 dollar, og det begrænser selvfølgelig i en sektor, der er presset. Ellers vil jeg fortsat råde folk til at kigge med hos Jay fra FiFighter.com, der lægger sin portefølje ud på nettet (her) og ellers også skriver om hvad han gør og hvorfor. Han har blandt andet Klondex (KLDX) og Fortuna Silver (FSM), som også kan være muligheder i produktionssegmentet. Blandt de mindre sølvproducenter findes også Impact Silver (IPT i Canada) og Santa Cruz Mining (SCZ i Canada), der også begge kan være interessant i dette niveau, hvor sidstnævnte nok er mest risikabel, men upside er dermed også større. Santa Cruz Mining, der har en markedsværdi på 32 mio. CAD, har planer om at tredoble produktionen fra den ene af selskabets to miner.

Jaguar Mining (JAG i Canada) er et guldmineselskab med produktion fra tre miner i Brasilien og aktien har fået store tæv, idet selskabet (ligesom så mange andre miner) har store problemer med udgifterne. Selskabet har et mål om at producere ca. 100.000 ounce guld i år, og øge produktionen til mere end 200.000 ounce. Det er pt. til en markedsværdi på 80 mio. CAD, hvilket må siges at være meget billigt. Den faldt i går med ca. 30 pct., idet en storinvestor bare ville ud. I et miljø med 2000 dollar guld, er der her minimum en 10-bagger og sikkert også en 20-bagger, så det kan være et ok sats på en turn around. Primero er også stadig værd at holde øje med, man skal nok lige se at trenden er op. Men stemningen har været mere positiv på det seneste. I samme skuffe er der fra Australien også Blackham Resources, som også er blevet sendt i brædderne. Scorpio Gold (SGN i Canada) tror jeg også fortsat på, men det kræver ligesom med mange af de andre, at guldprisen snart for alvor vender opad. Strategic Metals (SMD i Canada) er også kommet langt ned, og det er et selskab med en masse tilgange og ejerandele i en masse mindre mineselskaber, så det er lidt mere sikkert, hvis guldprisen kommer til at stige. Blandt guldminerne tror jeg også fortsat på Semafo, som har fået en del tæv, men selskabet er stort set finansieret til udbygning af produktionen til cirka 400.000 ounce om året. Lundin Gold (LUG i Sverige), der har det store Fruta del Norte-projekt i Ecuador, kan også være en mere sikker mulighed, idet projektet, når det kommer i gang (måske i 2019), kan have nogen af verdens laveste produktionsomkostninger. Her kan dog også være risiko forbundet til lokalbefolkning og regering, men det er der nu overalt.

Kobberprisen har også været flyvende på det seneste, og den er brudt ud af en seks år gammel faldende trendkanal (her), hvilket tyder positivt både for verdensøkonomien samt for metallerne. Kobberprisen er blandt andet steget på forventninger om øget efterspørgsel fra Kina, hvor nogle blandt andet henviser til infrastrukturprojekter (Silk Road og lign.), og yderligere venter andre også stor efterspørgsel i forbindelse med overgangen til el-biler. Kobbergiganten Freeport McMoRans koncernchef vurderede tidligere i denne uge også, at prisen skal over 4 dollar per pund mod nu 2,9 dollar per pund. Jeg har ikke så godt styr på kobberproducenterne, men jeg har selv taget en mindre position i udforskningsselskabet Camino Minerals (COR i Canada), der steg voldsomt tidligere på året efter at have boret mere end 100 meter med 0,7 pct. kobber i Peru. Det fik aktien til at stige til 2,2 CAD,  og den er nu faldet til 0,43 CAD efter at have været i 0,37 CAD i dag, hvor aktien blandt andet er presset af at warrants til 0,25 CAD er kommet i handel. Stigningen i dag kan måske tyde på en bund. Mange venter sig også meget af zinkprisen, og her har jeg de to udforskningsselskaber Tinka Resources (TK i Canada) og Vendetta Mining (VTT i Canada), som begge har været flyvende. Ellers er lithium og kobalt også stadig nogenlunde hot, men her har jeg ikke så mange forslag, og det er nok bedst at læse Fifighters post (her), hvis man vil have en idé om hvorfor og hvad man skal købe (han mener, at det er det nye sort).

Uranselskaberne har også været okay kørende på det seneste. Her mener jeg fortsat at man godt kan fokusere på Denision Mines (DNN) og Energy Fuels (UUUU), og Nexgen (NXE i Canada) er også et godt sats.

onsdag den 22. februar 2017

Kan det betale sig at satse på yderligere stigninger i aktiemarkedet?


Som jeg skrev sidst taler rigtig mange - heriblandt Doug Casey, Peter Schiff - om risikoen for en forestående krise, der kan være endnu værre end 2008, idet der stadig ikke er ryddet op siden finanskrisen. Gældskrisen er faktisk kun blevet løst med mere gæld. Morten W. Langer fra Aktieugebrevet (her) er lidt på samme side, og han tror, at vi er tæt på en historisk top, hvor han ser risiko for kursfald på 25-30 pct. og kun mulighed for upside på ekstra fem pct. i løbet af de næste måneder, hvorfor han har reduceret pensionsporteføljen til 60 pct. Goldman Sachs advarer også om, at optimismen har nået en top (her). Robert Næs fra Nordea er temmelig sikker på, at han får ret i, at optimismen er for stor samt at aktierne er for højt prissat (her).

Jeg er dog ikke helt sikker på, at vi har set toppen endnu og denne artikel (her), hvori Bloomberg skriver om at long-only aktiefonde havde det største ugentlige indstrømning af kapital siden marts sidste år, kan måske indikere, at toppen ikke er nået endnu samt at der fortsat er mange penge på sidelinjen. Alle advarslerne samt at jeg flere gange på nogle af aktieforaene på Facebook har set folk spørge om guld tyder på, at aktiemarkederne skal højere og guldet måske ikke er helt parat til at blive sat løs endnu. Jeg tror også, at mange private sikkert har solgt ud i det seneste halve år af frygt for Brexit og Trump, og nu ser de så, at aktiemarkederne er steget til nye rekordhøjder, hvor C20 Cap-indekset også lige er kommet med på rekordvognen. Det kan få dem, der har solgt til at jage de sidste procenter ud af aktiemarkedet, og det kan give den sidste top. Jeg tror dog, at den kan give mere end man lige går og regner med, så der kan måske være 20 pct. mere eller endnu mere i aktiemarkederne før der kommer en stor nedtur. Det kan blive som en form for melt-up, hvor aktierne stiger hele tiden på en blanding af folk, der ikke kan tåle at stå uden for mens det hele stiger og folk, der har shortet og bliver presset ud. Det vil ikke have særlig meget med det fundamentale at gøre, men det vil bare stige fordi folk ikke ved hvor de ellers skal placere deres penge, og de følger strømmen - som døde fisk eller lemminger.

Jeg har lidt på fornemmelsen, at vi nu er i en periode, der svarer til slutningen af 2006, hvor mange af råvareaktierne også var rigtigt godt kørende, og de blev ved med at køre i mere end et år endnu, indtil finanskrisen satte en stopper for festen. Om festen overhovedet skal stoppe afhænger jo også af hvilket scenarie man forudser. Dvs. hvis man tror, der kommer høj eller hyperinflation, så vil aktierne sikkert stige voldsomt og det vil være meget bedre at være i aktier eller måske endnu bedre at være i råvarer end i papirpenge i et sådan scenarium. Vi har allerede haft flere år med deflation eller meget lav inflation, så spørgsmålet er om det ikke snart er tid til højere inflation, og i dette miljø vil råvarer og især sølv og guld klare sig godt. Med et inflationsscenarie, så vil aktiemarkederne jo ikke korrigere i nominel værdi, men målt over for eksempelvis guld eller sølv vil de dykke. Eksempelvis kan Dow Jones-indekset stige fra nu godt 20.000 til 40.000, men guldprisen kan på samme tid måske stige til 5000 dollar per ounce fra nu 1200 dollar per ounce. I det scenarie vil man så kunne finde guldminer, der vil stige 10, 20 eller 100 gange. Samtidig kan en agurk så været steget til 50 kr., så i det scenarie er det virklig skidt at have sine penge stående på en bankkonto eller liggende i madrassen. Jeg ved ikke lige hvor sandsynligt dette scenarium er på den korte bane, men inden for en overskuelig årrække ser jeg en vis sandsynlighed for en meget højere inflation, hvilket vil understøtte guld- og sølvpriserne.

Det var egentligt lidt et sidespor, idet min egentlige tanke med dette indlæg var Fi Figthers tanker (her) om investering, og om hvordan han for knap to år siden så på aktiemarkederne og boligmarkeder, hvor han også var investeret, og ikke syntes at det mulige afkast stod mål med den mulige risiko. Det synes jeg er en vigtig pointe, at man måske i aktiemarkedet nu risikerer et fald på 20-30 pct. for at få de sidste 5-10 pct., mens man i et meget undervurderet aktiv som eksempelvis mineaktierne for et år siden og i lidt mindre grad nu måske kunne risikere, at aktien (eller sektoren) faldt yderligere 50 pct., men at et realistisk potentiale var/er på 500 pct. I det regnestykke giver det meget bedre mening at satse på den undervurderede sektor. Det vil ligesom jeg skrev sidste i sidste indlæg betyde, at man i min optik ikke skal presse investeringerne i det generelle aktiemarked for meget.

De fleste råvareaktier er dog allerede steget meget, og de er på ingen måde ligeså billige som de var for lige over et år siden. Jeg vil dog stadig holde på, at de fra nuværende niveau tilbyder et meget bedre potentiale end det generelle aktiemarked, hvis man har nogle år.

Man kan dog godt finde ædelmetalaktier, der ikke er steget særligt meget. Her er et eksempel Tahoe Resources (TAHO), som lavest har været i cirka 7,50 dollar i slutningen af 2015 og den er nu i 8,67 dollar. I 2014 var den over 25 dollar, og guld- og sølvmineproducenten udbetaler 2 cent i udbytte om måneden, hvilket svarer til 2,7 pct. fra nuværende niveau. Primero Mining (PPP i USA og P i Canada) producerer også guld og sølv, men ærgerligt nok har de solgt sølvet til Silver Wheaton for 4,28 dollar per ounce, mens guldet ikke er hedget. Selskabet producerer 150-200k ounce om året med en markedsværdi på 150 mio. dollar. Det selskab kunne under de rigtige forhold godt koste ti gange så meget, og det kan man også se at det gjorde i 2014 (kurs på over 8 dollar), hvor ædelmetalpriserne ikke var voldsomt høje. Som udgangspunkt er det egentligt et dårligt mineselskab med for høje produktionspriser og seneste også en strejke, og yderligere er hedgeingen af sølvproduktionen, som er på cirka 5 mio. ounce også noget lort. Men til den her pris så ser jeg nok, at den maks kan blive halveret og samtidig kan upside sikkert fint være på 500 eller måske 1000 pct. Primero-aktien ligger i 76 cent, og den har lavest været i 70 cent i slutningen af december. Jeg ville ikke satse alle mine penge på Primero, men en smule sammen med nogle andre miner vil i min optik være fornuftigt. Yderligere har Excelsior fra CEO.ca købt en post for knap en uge siden med hashtagget #BuyWhenThereIsBloodInTheStreets.

Pump and dump

Et kendt begreb blandt de mindre og mere spekulative aktier er pump and dump, hvor et nyhedsbrev eller en person på et forum taler en aktie op efter selv at have købt den for sidenhen at dumpe alle aktierne på de sidste købere, hvorefter luften går af ballonen. Et eksempel på et sådan pump n' dump scheme er Northern Dynasty Minerals (NAK i USA), der frem til for godt en uge siden blev sendt markant højere på skriverier fra Doug Casey og hans protege Marin Katusa. Aktien steg fra 60 cent i oktober til 3,45 dollar i slutningen af januar, og for godt en uge siden annoncerede short-hedgefonden Kerrisdale så, at den var gået short Northern Dynasty og aktien dykkede fra 3,18 dollar til nu 1,65 dollar. Selskabet har en enorm stor tilgang i Alaska, med milliarder af pund kobber og alt muligt andet i store mængder, men aktien handlede i et meget lavt niveau fordi selskabet manglede miljømyndighedernes tilladelse til at starte en mine, og denne tilladelse er ikke kommet eller på vej, men nyhedsbrevene solgte idéen om at Trump ville få minen godkendt.

Jeg har ikke aktier i Northern Dynasty, men jeg har aktier i biotekselskabet Ocera Therapeutics (OCRX), der dykkede voldsomt i slutningen af januar fra over 2 dollar til nu 66 cent på skuffende resultater. Den steg åbnede den 29. december med en stor stigning på 20-25 pct., men sluttede dagen i dagens laveste niveau med en stigning på cirka 6 pct., og sidenhen tabte den bare terræn. Stigningen kom da et finanshus mente, at aktien burde stige voldsomt, men den efterfølgende reaktion burde jeg har taget til efterretning. Når biotekaktier smider sådan en stigning så hurtigt igen, så er det tid til at forlade skuden. Det kan, så vidt jeg ved, ikke karakteriseres som et pump-n-dump-scheme, men det er værd lige at have disse mønstre in mente. Jeg har til gengæld også Fate Therapeutics (FATE), der er steget cirka 50 pct. på knap to uger, uden jeg rigtig kan se hvorfor. De har vistnok præsenteret på en konference i Norge, men jeg har ikke set noget specifikt. Aktien handler hele tiden højere, så umiddelbart ser det jo positivt nok ud, men klog af skade så tænker man jo hele tiden, at man bør sælge. 

lørdag den 11. februar 2017

Ned og lidt op igen i ædelmetallerne

Sidst jeg skrev var lige efter den seneste top i ædelmetallerne, der kom i starten af august. Guldprisen nåede lige op omkring 1380 dollar per ounce for i december at snittet 1125 dollar per ounce, og nu ligger den i 1233 dollar per ounce. Sølvprisen nåede lige op omkring 21 dollar per ounce, og ned til at lavpunkt på 15,60 dollar per ounce i december. Pt. ligger sølvprisen lige under 18 dollar per ounce. Nedturen gav gode købsmuligheder i minerne for de vågne og interesserede. Det skal lige pointeres, at de i Canada har tax-loss-selling frem til 23. december (dvs. det havde de i hvert fald sidste år), og man kan se, at mange af mineselskaberne bunder lige deromkring.

Gary har været lidt ude og inde siden august, og generelt har han været okay til at være ude når det gik ned. Hans fokus på gearede produkter synes jeg dog er dum, og du skal være hurtig på aftrækkeren ellers brænder du fingrene med de gearede produkter såsom JNUG og NUGT (3 gange GDXJ og 3 gange GDX). Han er dog stadig generelt god til at holde fokus på den langsigtede trend, hvor jeg, ligesom ham og mange andre, ser guld- og sølvpriserne fortsætte markant højere. Som jeg har forklaret tidligere så steg mange af minerne tæt ved 1000 pct. sidste år fra bunden i januar til toppen i august. En af de miner, der gik amok sidste år, er Mexus Gold US (MXSG) der blev mere end 100-doblet fra en bund i 0,2 cent til over 20 cent id december (jeg ejer den ikke).

De fleste råvarepriser har været flyvende over det seneste år, hvor zinkprisen er fordoblet fra 66 cent per pund i januar sidste år til nu 1,33 dollar per pund. Det har givet gevaldige løft til zinkminerne, hvor jeg også for et år siden (4. februar sidste år) skrev om at nogle mente, at der kunne komme mangel på zink i 2020 samt at det var en god idé at kigge i den retning. Jeg nævnte blandt andet Teck Resoures, som er steget 522 pct. siden og Trevali, der er steget 291 pct. siden samt Silver Bull Resources, som er steget 275 pct. samt Tinka, der er steget 280 pct. Så det har været en god idé at kigge i den retning samt placere pengene dér. Kobberprisen er i dag også lige steget til over 6000 dollar per ton, hvilket er første gang siden november. De seneste stigninger i råvarepriserne er kommet til trods for en styrket dollar, hvilket jeg umiddelbart vil tolke som et stærkt tegn.

Man har stort set kunnet kaste dartpile efter råvareaktier i løbet af det seneste år og så vil man på et eller andet tidspunkt have ramt en solid uptrend. Vi har i det seneste år set store stigninger til lithium-relaterede aktier, kobolt, som også bruges til batterier, samt zink-relaterede aktier og kul samt jernmalm, og seneste har vi også set store stigninger til uranaktierne. Uranprisen (spot) nåede et lavpunkt i 18 dollar per pund i november, hvor flere heriblandt Rick Rule sagde, at uranpriser på under 20 dollar ikke var holdbart samt at mange miner skal have 60 dollar per pund for at køre rundt, hvilket betød at prisen skulle stige. Det har den også gjort siden blandt andet efter at Kazakhstan har skåret produktionen med 10 pct., og den er nu omkring 26 dollar per pund. Det har blandt andet løftet Energy Fuels (UUUU) til 2,43 dollar fra en bund i slutningen af november i 1,29 dollar. Denison Mines (DNN) er fordoblet til 78 cent, og Nexgen Energy (NXE i Canada) nåede i november under 1,5 CAD, men er nu i 3,91 CAD. Nexgen har et af de største fund nogensinde i uran, med indhold op til 18 pct., hvor mange andre heriblandt Forsys (FSY i Canada) taler om parts per million. Forsys er steget fra en bund i 5 cent til 18 cent, hvor det skal pointeres, at den var i 10 CAD under sidste uranboom.

Jeg kunne blive ved i timevis med aktier, der er steget og så kan jeg også lige nævne nogle af de fejlskud jeg selv er hoppet på. Når jeg køber noget, der går galt, så er det ofte fordi der er meget buzz omkring aktien og den er allerede steget, men alle forventer at selskabet borer sig frem til det næste Voisey's Bay (kæmpe nikkeldepot) eller lignende. Det var faktisk lige præcis det der var tilfældet med Northern Shield Resources (NRN i Canada), der troede at de måske havde et Voisey's Bay, men det havde de ikke og aktien blev derefter mere end halveret. Det jeg bør lære af dette, er at jeg primært bør købe det som ingen har lyst til at eje, så vil jeg mere sjældent sidde med sorteper, i hvert fald så længe man har de lange briller på og selskabet ellers er nogenlunde sundt. Problemet er jo bare ofte, at man først får øje på selskabet når det er flyvende ved mindre man har kigget på hele sektoren i flere cykler så man allerede har en idé om hvor man skal placere pengene når ingen vil eje aktierne.

For at blive i nogle platte floskler så kan man jo også lære manden at fiske i stedet for at give ham en fisk. Her er nogle af de sider jeg bruger meget: CEO.ca, som er et forum for folk der interesserer sig for canadiske aktier og herunder især mineaktier. Det er rigtig godt fordi du kan følge de miner du ejer/er interesseret i samt de folk du synes giver mening. Jeg følger blandt andre Pamplonatrader (her), Excelsior (her), Miningbookguy (her), der også har en Youtube-kanal (her) samt FiFighter (Jayfire) (her) og han har også en hjemmeside (her), hvor han skriver hver gang han køber og sælger og man kan også se hans portefølje (her), som er på 725.000 dollar. Et af hans seneste salg var Ivanhoe Mines (her), hvor han fik en gevinst på 142.000 dollar. Han er generelt meget sjov at læse, hvor hans fokus er på at tjene penge, idet han gerne vil være finansiel uafhængig og pengene fra Ivanhoe Mines vil han sætte i fast ejendom, som kan give et fast afkast. Jeg kan især godt følge hans skriverier (her) om, at familie og venner synes, at man er 1000 pct. forkert på den/idiot når man investerer i mineaktier der bare falder og falder. Han er så modsat mig god til at sælge, hvilket er et af de punkter jeg håber at blive bedre til. En del af de andre cykler jeg har været med i, er jeg jo først kommet ind omkring slutningen her har jeg jo været med helt fra bunden i mange ædelmetalaktier samt enkelte zink- og uranaktier. Det må forhåbentligt betyde, at de skal stige mange gangen endnu før vi har en top, hvilket også vil give en større position at sælge af. Men overordnet handler det jo om at styre sin grådighed, og FiFighter solgte sine Ivanhoe Mines i 4 CAD og nu er den i 4,67 CAD, så han kunne i retrospekt også have været mere grådig. Jeg købte, som tidligere nævnt, nogle Exelixis (EXEL) sidste år til 4 dollar og den er nu steget til 22 dollar og jeg har solgt løbende, men har stadig en lille post tilbage. Det er godt med sådan en aktie man kan malke og sætte i noget andet når man finder noget, man tror kan give et bedre afkast.

Hvor finder man så det fem benede lam henne lige nu?
Sidst jeg skrev (i august) bemærkede jeg blandt andet at Great Panther (GPL) havde fået tæv og var faldet til 1,40 dollar fra en top i 2,25 dollar og den er nu steget til 2,10 dollar, hvilket vil sige en stigning på 50 pct. siden august. Her lå First Majestic (AG) i over 18 dollar og den er nu faldet til 10,60 dollar, så det kan godt betale sig at flytte fra en aktie til en anden, hvis forskellen bliver for stor. Det vil pt. sige, at First Majestic jo ser nogenlunde billig ud i forhold til toppen fra august. Jeg vil dog nok hellere fokusere på Kootenay Silver (KTN i Canada) og Golden Arrow (GRG i Canada) som jeg også skrev om i august. Kootenay er faldet til 31 cent fra en top i 60 cent i august og den er forholdvis tæt på year low i 21 cent. Det er som tidligere fortalt et stort depot og den bør blive understøtte af stigende sølvpriser. Golden Arrow er lidt samme boldgade, og her spekulerer folk i et samarbejde med Silver Standard (SSRI) eller måske at selskabet bliver opkøbt af Silver Standard. Jeg vil lige tilføje, at på CEO.ca skal man bare skrive tickernavnet bagefter altså CEO.ca/GRG for Golden Arrow, og så kan man se hvad folk skriver om selskabet (såfremt de har tagget det). FiFighter har også lige solgte sin position i Klondex Mines, idet han hellere vil være eksponeret i mellemstørrelse sølvproducenter, da han venter en større stigning i sølvprisen. Den udvikling har vi måske været vidne til fredag, hvor sølvprisen  (SLV) steg 1,6 pct. og guld (GLD) steg 0,3 pct. Det kan derfor måske være en god idé at holde øje med hans hjemmeside for at se hvad han køber. Han har på det seneste blandt andet købt Sarama (SWA i Canada) (her) og Orca Gold (ORG i Canada) (her) der begge er Afrika-fokuserede guldudforskere. Miningbookguy er også helt vild med de to selskaber, så man kan også finde lange videoer om de to selskaber på hans Youtube-kanal.

Blandt de lidt større selskaber så tænker jeg, at Taho Resources (TAHO), der har fået store tæv efter en skuffende produktionsprognose for 2017, kan være interessant i det her leje. Det samme kan være gældende for Coeur (CDE), der faldt 21 pct. i torsdags. Min umiddelbare erfaring er, at når aktierne har fået tæv så kommer de ofte igen senere så det kan godt betale sig at tage nogle af dem, der har underperformet. Coeur skuffede vist med regnskabet, så måske skal man lige vente på regnskaberne, hvis man er interesseret i at købe sølvproducenter. Moneta Porcupine (ME i Canada) kan også være en mulighed i det her niveau. Det er dog et lille udforskningsselskab, men den kan få et okay boost, hvis de leverer okay boreresultater. Hvis du er interesseret i mellemstørrelse kommende sølvproducenter så har en på SeekingAlpha skrevet en okay artikel om Golden Arrow, Bear Creek og Alexco (her).

Blandt uranaktierne synes jeg, at Anfield Resources (ARY i Canada) ser interessant ud, idet den handles til cirka 1 dollar per pund uran i jorden. Selskabet har urantilgange (ISR) i USA, hvor Trump jo har slået på tromme for atomkraft, så han kan måske være med til at sætte gang i den næste uranbølge. Jeg har også Kivalliq Energy (KIV i Canada), som er en ressource med forholdsvis høj indhold af U308, men jeg tror på en længere bane kan Roughtriders Exploration (REL i Canada) være et bedre sats, idet den stort set ikke er steget. Især hvis det går helt amok, så vil den sandsynligvis stige mere end Kivalliq. Forsys og Bannerman (BMN i Australien) kan også være interessante, hvis prisen kommer op over 70 dollar, hvilket der godt nok er langt til nu. Jeg tror dog ikke man skal underkende hvilken rolle hedgefonde kan spille i dette spil. Sidst uranprisen steg meget mener jeg, at hedgefonde havde en finger med i spillet og det samme kan komme i spil nu. Så det behøver ikke at have noget med de underliggende udbuds/efterspørgselsforhold at gøre, men bare at nogle har en interesse i/har satset på en prisstigning. Hvis uranprisen går amok vil Energy Fuels helt sikkert også blive minimum 10-doblet og Denison vil også blive sendt kraftigt op, og de to selskaber vil nok være de mere defensive valg sammen med Nexgen, der dog allerede er steget rigtig meget, og selvfølgelig Cameco. På CEO.ca kan man også tagge emner som eksempelvis uran, hvilket vil være CEO.ca/uranium (her). En sektoropdatering fra finanshuset Canaccord på uran (her), hvor de vurderer, at uranprisen har fundet bunden.

Her er nogle af mine seneste køb: Neo Therapeutics (NEOS) (biotek), Orca Gold, Sarama Resources, Anfield Resources, Lightbridge (LTBR) atomteknologi, Kootenay, Alexco (AXU), Golden Arrow, Bayhorse Silver (BHS i Canada), Impact Silver (IPT i Canada), Americas Silver (USAS), Brixton Metals (BBB), Colonial Coal (CAD i Canada) og Scorpio Gold (SGN i Canada). Scorpio Gold handles stort set til pengene på bogen, og den er nok lidt billig pt. fordi den producerer guld fra en gammel mine, der skal stoppe i år. Der er dog udforskningsmuligheder og måske kan den også fortsætte med produktionen. Alt i alt et ok sats i det her niveau. Silver Bull Resources er slet ikke fulgt med af en grund jeg ikke helt kan forstå, men jeg tror, at den snart vil blive vækket til live, så den kan også være en mulighed, idet den primært er et sats på zink, som jo er steget voldsomt. Maya Gold & Silver (MYA i Canada) halter også langt efter alle andre, og den må også snart blive oprevideret. Her er en artikel Pamplona skrev om Maya i august (her). I klassen med de store sølvdepoter er også Levon Resources (LVN i Canada), der dog har et meget lavt sølvinhold og Silver Bear Resources (SBR i Canada), der har store sølvtilgange i Rusland. De er dog steget en del på det seneste og begge er mere interessante omkring 30 cent.

Alt i alt vil jeg mene, at det er en god idé at kigge i retning af ædelmetallerne og især sølv nu. Har lige hørt Trader Dan (Norcini) (her), der snakker om, at industrimetallerne er steget på det såkaldte Trump-Trade (Trump-flation dvs. risk-on), idet markedsdeltagerne tror at han kan få sat gang i økonomien med skattereformer og lignende. I det scenearie vil inflationen stige og her vil sølv ifølge Dan outperforme guldet, da det både er et monetært metal (det vil nogle nok diskutere) samt et industrimetal. Derfor vil han fokusere på sølv eller sølvminerne, hvilket også lyder fornuftigt i min optik. Både guld og sølv samt minerne er ligger lige under 200 dages glidende gennemsnit og hvis først de bliver brudt til opsiden, så er der ifølge Dan lagt i kakkelovnen til betydeligt mere. Hvis først 21 dollar i sølvet ryger, så er der ifølge Dan stort set fri op til 27-28 dollar per ounce. Hvis først MA 200 ryger, så vil det tiltrække investorer med længere tidshorisonter og ikke kun hedgefonde, som er mere momentumorienterede, hvilket dermed må give en lidt mere stabil og opadgående trend. Hvis vi stiger i næste uge, så er det nok i første omgang bedst at koncentrere sig om de større sølvproducenter som eksempelvis First Majestic, Coeur, Pan American (PAAS), Hecla (HL) og streamingselskabet Silver Wheaton (SLW), og herefter de lidt mindre Endeavour Silver (EXK) og Great Panther (GPL) og Avino Silver (ASM). De store fonde vil nok gå efter de større sølvminer, hvilket nok også var derfor First Majestic outperformede i første halvår sidste år. Her er en liste fra Adam Hamilton fra Zeal (her) over sølvproducenterne og hvad de producerede i tredje kvartal.

Det blev en lang smøre. Overordnet vil jeg nok holde fokus på sølvminerne, der ikke er steget så meget endnu og dernæst vil jeg nok forsøge at sprede investeringerne lidt på flere mineselskaber også måske også sektorer. Sidst men ikke mindst vil jeg pointere, at det er usikkert at investere i mineselskaber, men Novo Nordisk kan også næsten blive halveret, så der er ingen free lunch nogen steder! Så vil jeg også lige advare om, at der er flere og flere, der er bange for at der kommer et krak eller en verdenskrig eller noget helt fjerde, så det skal man også lige have in mente. Jeg ser det nu ikke som så sandsynligt, men jeg synes måske nok at det er dumt at presse investeringer i aktier, der ligger i all time high, mere end højst nødvendigt.