onsdag den 26. august 2015

Crash - boom - bang

Så kom der gang i sagerne, og vi har nu gang i en korrektion, idet S&P 500-indekset er faldet med knap 13 pct. siden toppen i 2134. S&P 500-indekset er i dag lukket med et fald på 1,3 pct. efter at være åbnet med en stigning på cirka 3 pct. Det kommer i kølvandet af mandagens voldsomme fald på mere end 4 pct. De seneste to dage har det været det rigtige at fade gaps'ne, hvilket vil sige hvis indekset åbner højere så skal man sælge åbningen, og omvendt hvis det åbner lavere. Det har været særligt tydeligt i teknologiaktierne, som man kan se af nedenstående graf over Apple-aktien, hvor man kan se, at de to seneste dages gaps blev fadet voldsomt (tryk på billedet for at få et større billede).
Med dagens turnaround, så ser det ud til, at vi vil få en markant lavere åbning i Europa i morgen ved mindre kineserne har flere esser i ærmet efter at de i dag sænkede renten for femte gang siden november og skar bankernes reservekrav med 50 basispoint. Den kinesiske regering skulle vist nok åbenlyst have understøttet aktiemarkedet, men i dag kom det frem, at man ikke ville fortsætte med denne praksis, og Shanghai-indekset har også fået nogle store stryg her på det seneste. Så er spørgsmålet nu, hvad man så gør nu. Vi er ude i nogle pointtab i Dow Jones- og S&P 500-indekst, som vi ikke har set i mange år, så mit bedste bud vil være, at der bør komme en modreaktion måske allerede i morgen eller måske torsdag. Alternativt kan det være, at vi får et rigtig crash, og vi når den tidligere top fra 2007 i 1576, som Gary taler om, allerede fredag eller mandag. I weekenden skal den amerikanske centralbank holde sit årlige Jackson Hole-møde, og med sådan et fald, så kan de i hvert fald udskyde en renteforhøjelse, og det vil være tæt på, at de kan indikere, at man vil overveje en ny omgang kvantitative lempelser, hvis ikke nøgletallene viser, at økonomien er selvkørende.

Hvis jeg havde et beløb til rådighed, så ville jeg nok forsøge at fade et gap down (købe) i morgen. Det optimale ville være, hvis S&P 500-indekset når 1820 (oktober-bunden fra sidste år) eller måske lige en smule under (for til at tage stops) og så købe når den kommer tilbage over 1820. Her ville Dax'indekset måske nå bunden fra i går i 9300 eller måske en smule lavere. Der har ikke været nogen større nøgletal de seneste to dage, men i morgen får vi varige forbrugsgoder kl. 14.30 og torsdag BNP-opgørelsen fra USA ved samme tid. De kan også være med til ændre retningen for valuta, aktier og råvarer.
Hvordan kommer jeg ud?
Ovenstående er grafer over S&P 500-futuren og Dax-futuren (CFD), og her kan man se, hvad der sker når de går igennem deres 200 dages glidende gennemsnit samt trendlinjen. Hvis man havde forladt festen da de blev brudt, så var man kommet ud af Dax'en i 10.930 og ud af S&P 500-indekset i 2076 og ved 200 MA-brud og 2040 ved brud af trendlinjen. Man kan dog ikke bruge brud af 200 MA som en fast handelsregel, da den ofte bare vil skyde tilbage igennem, men hvis man er rap på fingrene kan man jo altid købe tilbage når indekset er over igen. Mange hedgefonde vil ikke eje aktiver, der er faldet igennem deres glidende gennemsnit, hvorfor det nogle gange får en forstærkende effekt når de falder.

Hvad skal man så købe?
Jeg er stadig klart mest fortaler for at købe ædelmetaller eller ædelmetalmineaktier eller måske olierelaterede aktier. Gary er også fortsat fortaler for køb af mineaktier (GDX og GDXJ) og han har skrevet et indlæg på gratisbloggen, hvor han anbefaler at bruge de seneste dages udsalg i mineaktierne som en købsmulighed. (Her er indlægget). Gary er ved at hælde til, at vi får en flerårig bund i råvarerne, som for CRB-indekset er tæt på det laveste niveau siden 2001, og at man derfor nu vil kunne købe og beholde i flere år. Det bygger han på en større end ventet svækkelse af dollaren, som ikke skulle være sket, hvis den skulle fortsætte opturen. Guldminerne (GDX) kom lige over den faldende trendlinje og lukkede over to dage, men er nu under igen, og GDXJ fik en dag over. Jeg er med Gary her og mener også, at det største potentiale på længere sigt er at finde i minesektoren. Her er oplagte købskandidater foruden ETF'erne GDX og GDXJ svensk-noterede Semafo samt de NYSE-noterede First Majestic (AG) og Endeavour Silver (EXK). Hvis man vil have direkte eksponering mod ædelmetaller er Sprotts PHYS for guld og PSLV for sølv muligheder.

Med hensyn til købe af olierelaterede aktier, så vil Gary gerne have en bund i olien, hvilket vil sige, at den skal lukke over det højeste niveau på den dag, hvor bunden blev sat. Det vil sige, at WTI-olien skal over 40,3 dollar og Brenten over cirka 45 dollar. Hvis vi får et gap down i morgen kan man bruge en smule af sin kapital på at købe det gap down (det vil dog være knivgribning, så man skal kun gør det med et mindre beløb ved mindre man er hurtig på aftrækkeren).
Her kan man f.eks. bruge olieproducent-EFT'en XLE (et niveau omkring 54 dollar vil være optimalt (2011-bund) eller olieservice-EFT'en OIH. Alternativ kan man købe Lundin Petroleum (der er noteret i Sverige), der har klaret sig ganske godt sammenlignet med andre olieselskaber, og her er også et større potentiale end hos de store olieselskaber, idet selskabet ventes at løfte olieproduktionen markant. Norske Det Norske Oljeselskap kan også bruges, da de også er meget eksponeret mod Nordsøen, hvilket er godt da vi ikke ved hvordan fremtiden ser ud, og da det ser ud til, at de krigsliderlige neocons i USA/Israel gerne vil have startet en krig. Seadrill er også nede i det område aktien nåede under finanskrisen, så her kan også være en mulighed heromkring 50 nkr.

Hvis man er mest interesseret i danske aktier, så har jeg svært ved at se noget positivt i Pandora, hvor jeg ser risiko for, at den kan falde tilbage og lukke gappet i 463 kr. Den vil også komme til at blive presset af en styrket dollar, hvilket også vil være gældende for Novo Nordisk, som jeg dog ikke er så negativ på blandt andet på grund af den ventede strøm af nyheder i løbet af andet halvår. Novo-aktien fik også lukket gappet i cirka 340, og et køb i det niveau er sikkert ok. Ellers vil de næste niveauer være 329, 320 og 300.
Vestas er fortsat over 200 dages glidende gennemsnit, og er derfor stadig interessant for trend-followers. Her har vi flere fibonacci-linjer omkring 310 og et åbent gap i 303, så et indgangspunkt vil i min optik være bedst i det niveau. Ellers er næste gang MA 200 i lidt under 300, og fibonacci-nivauer i 281 og 253.
Mærsk-aktien har jeg godt nok svært ved at se noget positivt i, når jeg kigger på grafen. Hvis den går rigtig i hullet, så skal den nok lukke et gap i 9100, og her kunne man måske prøve. Men den aktie afhænger sindssygt meget af Kina og et globalt opsving, som ikke ser ud til at være lige om hjørnet. Ydermere er deres olieforretning heller ikke godt kørende, så jeg ville som udgangspunkt holde mig væk. Der er også et megafon-mønster, der kan blive brudt til nedsiden.
DSV-aktien ser til gengæld langt bedre ud, og et køb omkring 214 vil sikkert være ok. Hvis den går helt i hullet, så er der et åbent gap i 165.
Coloplast-aktien arter sig faktisk ok, og holder sig over den seneste bund fra nedjusteringen, så et køb omkring 420 med et stop under seneste bund i 413 er en mulighed. Mit problem med denne aktie og næsten alle de danske aktier er manglen på potentiale, jeg har svært ved at se denne aktie meget over kurs 600. Får vi en blow off- top i aktiemarkedet, så vil denne og alle de andre sikkert også blive drevet langt over seneste top. Novozymes-aktien ser til gengæld skidt ud, og den bliver ved at med sætte nye bunde. Her er der risiko for at aktien skal lukke gappet i 243, men her kan den sikkert også være nogenlunde interessant.
Genmab-aktien stoppede i går lige ved 200 dages glidende gennemsnit ved 500 kr. Et køb i det niveau vil sikkert være ok, og her vil man også kunne høste et ok afkast (selvom det meste nok er lavet siden 2012), hvis vi får den sidste voldsomme optur i aktiemarkedet, hvor aktierne bliver distribueret til småinvestorerne. Her ventes det at være biotekaktierne, der leder opturen sammen med de andre teknologiaktier, der har ledt opturen. Ved køb af Genmab skal man holde øje med biotekaktierne f.eks. EFT'en IBB eller Gilead Science (GILD).
FLSmidth har i dag aflagt et blandet regnskab, hvor indtjeningen skuffer og der bliver meldt om et forværret mineudstyrsmarked inden for de seneste uger. Men salget og ordreindgangen overraskede positivt, så jeg ser mulighed for, at den kan bounce fra niveauet omkring 244, som pt. er laveste niveau siden efteråret 2009. Med aftenens store fald i USA er spørgsmålet dog om niveauet holder, og så er næste stop fib- plus tidligere top-støtte i 227. Hvis den skal rigtig i hullet er der et lille åbent gap i 150. Jeg tror dog lidt mere på FLS end på Mærsk, selvom de er lidt i samme kategori (Kina og global vækst).





onsdag den 12. august 2015

Er råvareaktierne på vej ind i varmen igen?

Det har været en kedelig periode, hvis man har været interesseret i råvaresektoren, hvor guldet er faldet til det laveste niveau siden 2010 og olien er faldet tilbage til bunden fra marts i år. Der er dog enkelte ting, der kunne tyde på, at vi er kommet tættere på en bund (men - det har jeg jo troet (håbet) på mange gange tidligere i de seneste tre fire år). Så hvorfor skal det være anderledes nu?

Gary har ikke performet så godt i de senere år, og han tog så konsekvensen for godt et år siden og delte sin portefølje op i fem lige store dele (aktiemarkedet, ædelmetaller, energi, obligationer og valuta). Han er nu fuldt investeret i sin ædelmetalportefølje og i sin energiportefølje. Jeg mener, at det er et godt stykke tid siden, at han sidst har haft så høj en eksponering mod råvarer.

Guldprisen har været nede omkring 1080 dollar, hvilket er halvdelen (50 pct. fibonacci) af bevægelsen fra Browns (Gordons) bottom omkring 250 dollar til toppen i 1920 dollar. Når et  bullmarked som eksempelvis guldet falder tilbage, så vil det være naturligt, at halvdelen af stigningen skal fordøjes før end der er energi nok til den næste stigning, så det kan tale for optur herfra. Guldprisen er så kommet tilbage igen til over 1100 dollar, og ligger i skrivende stund omkring 1109 dollar. Gary og flere andre herunder Martin Armstrong, er dog ikke sikker på, at det er den endelige bund, men de vurderer indtil videre, at der kan komme et kraftigt bear market rally i guldet.

Her kommer en række grafer for ædelmetalaktier (GLD, SLV, GDX, First Majestic og Endeavour Silver i Canada og USA). Overordnet er de alle faldet rigtig meget, og mange af dem er i en faldende vimpel, som ofte bliver brudt til opsiden. Vi er dog fortsat meget tidligt i en eventuel optur, så man kan på ingen måde tale om en trend endnu. Vi er dog kommet så langt væk fra bunden, så man kan bruge den seneste bund som stop. Alternativt, kan man købe og beholde med udgangspunkt i at kurserne nu var kommet så langt ned, så der skal komme en modreaktion.







De generelle aktiemarkeder kører sådan set okay, men jeg er af den mening, at vi snart skal have en lidt større korrektion end vi har haft i lang tid (S&P 500-indekset har ikke haft en korrektion på mere end 10 pct. i snart fire år). Gary er af den mening, at vi i løbet af efteråret skal ned i 1550 i S&P 500-indekset (nu i 2084) for at presse centralbanken til at sætte gang i en ny omgang kvantitative lempelser, hvilket vil generere en blow off-top i aktiemarkedet. Et andet tegn på, at vi kan være på vej ind i en korrektion (måske et crash), er at Apple har performet dårligt siden regnskabet, og biotekaktierne (IBB) har også tabt lidt af gnisten. Yderligere er Dow Jones Transports også faldet 11 pct. siden toppen i slutningen af sidste år, og indekset halter fortsat efter de generelle aktiemarkeder til trods for at olieprisen er i det laveste niveau i lang tid.




De danske aktie har (sammen med de andre euro-aktier) været flyvende i år. Pandora har aflagt regnskab i dag, og aktien er kommet over 800 kr. Jeg vil sige, at 850 kr. vil være et godt sted at tage profit, hvis de kommer. Alternativt vil et brud af området omkring 800 kr. nok også været fint at bruge som stop.

Novo Nordisk-aktien er samme med Pandora modsat af alle ædelmetal-aktierne, idet de to danske aktier handles i en stigende vimpel, som ofte bliver brudt til nedsiden. Så i min optik bør man holde øje med niveauet omkring 380 kr. Hvis vi falder igennem det niveau vil der dog være flere støttepunkter heriblandt 360 kr. og 345 kr. (open gap). Novo vil sammen med mange af de andre danske aktier bliver ramt, hvis euroen begynder at stige.

Både Coloplast og Novozymes har skuffet på det seneste. De vil også begge blive ramt af en styrket euro samt den generelle usikkerhed nedjusteringerne har bragt med sig.


Olien har været presset markant i det seneste år, hvor WTI-olien er faldet til 43 dollar fra omkring 100 dollar per tønde for lidt over et år siden. Gary er også af den mening, at olien er tæt på at bunde, selvom WTI-olien bliver ved med at lave nye bunde, så nåede olieselskaberne (XLE) at lukke i plus til trods for en skidt start på dagen med fald på mere end 2 pct. Som man kan se på XLE-grafen, så vi allerede kommet et stykke væk fra bunden, og RSI'en laver højere bunde.

Seadrill-aktien har også været hårdt ramt af den faldende oliepris og opbremsningen i olieudforskningen. Hvis olien begynder at stige, vil den nok også kunne komme til at performe okay, men hvis vi får en nedtur i de generelle aktiemarkeder, så vil denne aktie nok også blive ramt i højere grad end ædelmetalaktierne.


Ovenstående er grafen over Lundin-famliens uranselskab Denison Mines, som også har fået en god omgang stryg siden toppen i 2007. Der er generelt rigtig mange "billige" råvareaktier derude, dermed ikke sagt at de ikke kan blive billigere endnu.
I min optik, er der pt. den forskel, at stort set ingen har gearede lange positioner i råvarer eller råvarerelaterede aktier. I øjeblikket er tendensen nok i højere grad, at man er short. Det betyder, at hvis først de (ofte hedgefonde) bliver presset, så bliver de nødt til at sælge lange positioner i bellweathers såsom Apple etc. eller at lukke deres short positioner. Alt i alt tror jeg, at den næste måned (måske til og med oktober) kan blive skidt for de generelle aktier. I min optik er stort set alle markeder styret fra central hold, så udviklingen komme dog i høj grad til at afhænge af hvad centralbankerne vil. F.eks. vil USA gerne svække dollaren, nu hvor Kina lige har devalueret yuanen. Hvis den eneste vej til en svækket dollar er en ny omgang QE, som man kun kan få opbakning til med et aktiemarked under stort pres. Så vil vi få en korrektion på mere end 10 pct.