Det har været et forfærdeligt halvt år at være gold bug, og mange venter bare på meldingen om, at Cameron har solgt Bank of Englands guldbeholdning for et par solbriller, så vi kan få en endelig bund jf. Brown's Bottom, hvor Gordon Brown solgte 400 ton af Storbritanniens guldbeholdning for 256-296 dollar per ounce for at sætte den endelige bund i guldet i 2001 (link til historien). Efter sigende skulle Brown have reddet en eller flere bullion banker, idet man i den periode brugte guldet som carry-trade, hvor en bank lånte guld og solgte guldet og købte andre aktiver for de penge man fik for guldet. Så venter man og håber på, at aktiverne er steget mere end guldet og sælger aktiverne for så at købe guldet tilbage, gerne til samme elller lidt billige penge. Nogle banker var blevet presset af en stigende guldpris og man mener så, at Brown blev presset til at redde disse banker. Meget ulig hvis man skal af med store mængder aktiver, så meldte han før salget, at han ville sælge, hvorfor spotprisen blev presset ekstra langt ned, idet tradere solgte før centralbankens salg. De 400 ton ville kunne indbringe ca. 120 mia. kr. i dag, og de blev så solgt til under 1/5 af prisen i dag.
Finanshuse sænke forventningerne til guldet
I løbet af de senere måneder har finanshusene stået på nakken af hinanden for at sænke forventningerne til prisen på guld og sølv, og for et par uger siden var Citigroup ude og erklære bullmarkedet i guldet for dødt (næsten). Prisen på både og guld og sølv ligger tæt på det laveste niveau i de seneste to år og når mainstream medierne skriver om ædelmetaller, så er der oftest om, at prisen skal ned og om storinvestorer som eksempelvis Soros etc. der har solgt ud af GLD-ETF'en og Maj Invests defensive Kontra-portefølje, der har halveret guldallokeringen, idet faren for et finansielt sammenbrud er væk. Alt denne snak om, at krisen er bag os og at guldprisen er på vej mod nul kan nogle gange indikere, at en bund er sat eller tæt på, men man skal bestemt ikke glæde sig for tidligt, da det kan tage lang tid at skabe en bund.
Læren fra bullmarkedet i 1970'erne
Casey Researchs Jeff Clark har lavet denne (her) rigtig gode gennemgang af 1970'ernes bullmarked i guldet. Her viser det sig, at guldprisen fra ultimo 1974 til 25. august 1976 faldt hele 47 pct. til 105 dollar per ounce. Fra toppen i slutningen af 1974 tog det dog tre år og syv måneder før det samme niveau blev nået igen, men derfra tog det kun 18 måneder før de 850 dollar per ounce blev nået. Så hvis det samme gør sig gældende i dag, så vil vi først se 1.921 dollar i guldet i april 2015, men vil så allerede se 6.227 dollar i november 2016. Hvis vi så skal 47 pct. ned fra toppen, skal vi så under 1.000 dollar, så hvis det bliver udfaldet, så kan man godt forstå at minerne har fået så gevaldige tæv. Fra bunden i august 1976 tog det kun 3,5 år før guldet toppet, hvilket gav et afkast på 721 pct. Martin Armstrong pointerer, at prisen på guld er et tillidsspørgsmål og at den virkelige stigning i guldet tager maksimalt tre år. Yderligere lægger han vægt på, at det er et spil om kapitalstrømme og at de i den senere tid er gået mod USA, da det er den bedste af de "dårlige" økonomier. Derfor tror han også, at Dow Jones-indekset, der i øjeblikket er i all time high, kan stige endnumere, idet "kloge" personer sælger og bliver stoppet ud. Han venter en top i 2015,75 i 17k-21k med ekstremer op til 23,4k-25,1k, hvis først vi kommer over 15k (nu i 14,4k).
Muligheder med fortsat positive aktiemarkeder
Hvis først aktiemarkeder løber ind i problemer om 2,5 år, så vil det måske være smart at kigge på andre undervurderede sektorer, der ikke er denfensive (ikke PM) som f.eks. uran, rare earths og molydæn og flere af industrimetallerne. Casey og flere andre er positive på uran, så det er nok værd lige at holde øjnene åbne for nyheder eller prisbevægelser fra den front. På et tidspunkt skal de "hurtige drenge" igen til at have højere afkast og når de har malket Apple, Google og Novo etc. så vil de kigge sig om efter undervurderede sektorer og der vil de måske kigge på ikke-PM-miner, shale oil og andre mere risikofyldte aktiver. Dette scenarium kræver dog, at Kina og måske Indien skal op i gear igen og forbruge råvarer i et rigtig højt tempo. Her er lidt reklameskrivning for uran-aktier (her). En anden mulighed kan være Afrika, hvor USA sikkert vil bruge landene som det næste Kina eller Japan, hvor landene får (køber) amerikansk gæld til gengæld for råvarer og varer (her). The Daily Bell pointerer, at det japanke mirakel og det kinesiske mirakel begge var drevet af centralbankernes stimulering, og at landene i Afrika vil være de næste i rækken.
Gary taler i weekend-rapporten også om, at smart money vil lede efter undervurderede aktiver som eksempelvis i den pressede råvaresektor og at de lette penge er lavet i det generelle aktiemarked. Her fremhæver Gary især ædelmetalminerne, hvor GDX's ugentlige volumen var på det højeste niveau siden dette bullmarked begyndte i 2001, hvilket indikerer et selling climax og at en bund kan være nået i sidste uge eller i denne uge. Yderligere vil jeg også pointerer, den ugentlige graf endte med en doji, hvilket vil sige, at den lukkede hvor den begyndte ugen efter at have været både højere og lavere. Det tyder på, at salgspresset er ved at tynde ud og jeg vil vurdere, at oddsne for at se fremgang i næste uge er gode.
Tekniske indikatorer peger den rigtige vej
Ud over ovenævnte tekniske indikatorer, så peger relative strenght-indekset (RSI) (højere bunde og toppe) samt MACD'en har krydset og er nu positiv for både GDX, GDXJ, GLD og SLV på at vi har en vending. Disse tekniske indikatorer er på dagsniveau (prøv selv hos Stockharts (her)). Denne korte liste over nogle af mine-ETF'erne og nogle miners RSI på 7 dage, uger og måneders basis viser også at RSI'en er vendt i sektoren. Fra Cara (her) du kan selv indsætte amerikanske børskoder, og til slut tog jeg Apple med, som også er gået i køb for nogle dage siden. Trader Dan pointerer også at goldbugs-indekset (HUI) nåede lige til 61,8 fibonaccien fra 2008-bunden til 2011-toppen, og så vidt jeg kan se, gør det samme sig gældende for GDX'en. Yderligere fremhæver han, at forholdet mellem goldbugs-indekset og guld er gået under niveauet for november 2008 (her).
Modsat er vi oppe imod nogle virkeligt store kræfter, idet trenden er så hårdt nedad, at mange TA-tradere vil sælge rallys, indtil det ikke vil være en god forretning længere. Yderligere kan man også være oppe imod centralbanker, der vil forsøge at holde prisen (papir) nede på ædelmetallerne, måske for selv at købe mere fysisk, men måske også fordi stigende ædelmetalpriser indikerer at noget er galt i økonomien/det økonomiske system. I den senere tid har der også været meget snak om valutakrig, hvor lande som eksempelvis Japan køber egne statsobligationer (trykker penge) for ustyrlige summer for at presse den japanske yen for derved at kunne forbedre eksporten. I sommer skulle der 95 yen til at købe en euro og i dag er vi oppe på 125 yen på en euro og det samme gør sig gældende i mange andre yen-valutakryds. Gary mener også, at den amerikanske dollar, der er steget fra indeks 79 til 82,5 i februar snart vil løbe ind i modstand, hvilket vil sætte fart i råvarepriserne (her). Når først folk i Japan og til en vis grad Storbritannien ser deres købekraft reduceret som følge af en meget lempelig pengepolitik (pundet er faldet lige siden Mark Carney blev udnævnt til ny BOE-chef), så kan det inspirere til at købe fysiske aktiver såsom ædelmetaller eller landbrugsråvarer, der er Jim Rogers' foretrukne hest. Mange andre abonnerer på den tankegang, at dollaren vil blive styrket hvis vi løber ind i problemer andre steder på kloden, som f.eks. i Europa, hvor investorerne så vil søge ly i dollaren.
Jim Rickards tror ikke at minerne vender før hedgefond-milliardæren John Paulson pukes (bliver presset ud) og seneste har der været historier om, at han har tabt en hel masse siden årsskiftet, men han skal måske først slippe papirerne før en bund kan findes. Vi ved dog ikke om han har solgt endnu, da sådan opgørelser oftest først kommer efter udløbet af et kvartal.
Meget billige mineaktier (og råvarer) vs. temmelig dyre aktier
Det jeg uddrager af alt dette, er at vi nu er kommet til en situation hvor ædelmetallerne, men i højere grad mineaktierne, er blevet så billige, så hvis man er typen der kan lide købe billige aktiver, så er vi på det rigtige sted nu. De kan bestemt blive billigere endnu, men rigtig mange tekniske indikatorer peger i den rigtige retning og yderligere tegner alle investeringsbankens reducerede forventninger til ædelmetalpriserne samt de store investorers udsalg også på, at vi er meget tæt på en bund (måske forbi den). Der er flere forskellige scenarier, et er at aktiemarkederne fortsætter, her tror Gary at vi i hvert fald skal over SPX-toppen i 1576 og med Dow Jones- og DJ-Transports i all time high, så lyder det jo meget rimeligt. Spørgsmålet er jo så hvad vi skal derfra, Gary tror vi skal ned efter vi har nået toppen og Chris Martenson, der forudså et crash i marts 2008, tror også vi er tæt på et nu, men pointerer samtidig jf. den tidligere melding, at han ofte er lidt for tidligt på den (læs her). Han påpeger bl.a. at de teknisisk indikatorer for S&P-indekset peger ned, at P/E ratioen på ingen måde er billig, på 22 nu mod 6,6 i 1980 og i rekorden 44 under dot.com-boblen, og sidst fremhæver han mottoet "sell in may". Jeg synes også, det er vigtigt at have de lange briller på, og hvis vi skal ned på et forhold mellem Dow Jones og guldet på 1:1 eller under 1:1, så har vi stadig lang vej endnu fra de 9:1 nu. Hvis de meget hypotetisk mødes i 20.000 dollar og Dow Jones derfor stiger ca. 40 pct. så vil guldet jo stadigvæk være en 9 gange bedre investering, selvom man i det sceanrie vil få et afkast på ca. 40 pct. i Dow Jones.
Finanshuse sænke forventningerne til guldet
I løbet af de senere måneder har finanshusene stået på nakken af hinanden for at sænke forventningerne til prisen på guld og sølv, og for et par uger siden var Citigroup ude og erklære bullmarkedet i guldet for dødt (næsten). Prisen på både og guld og sølv ligger tæt på det laveste niveau i de seneste to år og når mainstream medierne skriver om ædelmetaller, så er der oftest om, at prisen skal ned og om storinvestorer som eksempelvis Soros etc. der har solgt ud af GLD-ETF'en og Maj Invests defensive Kontra-portefølje, der har halveret guldallokeringen, idet faren for et finansielt sammenbrud er væk. Alt denne snak om, at krisen er bag os og at guldprisen er på vej mod nul kan nogle gange indikere, at en bund er sat eller tæt på, men man skal bestemt ikke glæde sig for tidligt, da det kan tage lang tid at skabe en bund.
Læren fra bullmarkedet i 1970'erne
Casey Researchs Jeff Clark har lavet denne (her) rigtig gode gennemgang af 1970'ernes bullmarked i guldet. Her viser det sig, at guldprisen fra ultimo 1974 til 25. august 1976 faldt hele 47 pct. til 105 dollar per ounce. Fra toppen i slutningen af 1974 tog det dog tre år og syv måneder før det samme niveau blev nået igen, men derfra tog det kun 18 måneder før de 850 dollar per ounce blev nået. Så hvis det samme gør sig gældende i dag, så vil vi først se 1.921 dollar i guldet i april 2015, men vil så allerede se 6.227 dollar i november 2016. Hvis vi så skal 47 pct. ned fra toppen, skal vi så under 1.000 dollar, så hvis det bliver udfaldet, så kan man godt forstå at minerne har fået så gevaldige tæv. Fra bunden i august 1976 tog det kun 3,5 år før guldet toppet, hvilket gav et afkast på 721 pct. Martin Armstrong pointerer, at prisen på guld er et tillidsspørgsmål og at den virkelige stigning i guldet tager maksimalt tre år. Yderligere lægger han vægt på, at det er et spil om kapitalstrømme og at de i den senere tid er gået mod USA, da det er den bedste af de "dårlige" økonomier. Derfor tror han også, at Dow Jones-indekset, der i øjeblikket er i all time high, kan stige endnumere, idet "kloge" personer sælger og bliver stoppet ud. Han venter en top i 2015,75 i 17k-21k med ekstremer op til 23,4k-25,1k, hvis først vi kommer over 15k (nu i 14,4k).
Muligheder med fortsat positive aktiemarkeder
Hvis først aktiemarkeder løber ind i problemer om 2,5 år, så vil det måske være smart at kigge på andre undervurderede sektorer, der ikke er denfensive (ikke PM) som f.eks. uran, rare earths og molydæn og flere af industrimetallerne. Casey og flere andre er positive på uran, så det er nok værd lige at holde øjnene åbne for nyheder eller prisbevægelser fra den front. På et tidspunkt skal de "hurtige drenge" igen til at have højere afkast og når de har malket Apple, Google og Novo etc. så vil de kigge sig om efter undervurderede sektorer og der vil de måske kigge på ikke-PM-miner, shale oil og andre mere risikofyldte aktiver. Dette scenarium kræver dog, at Kina og måske Indien skal op i gear igen og forbruge råvarer i et rigtig højt tempo. Her er lidt reklameskrivning for uran-aktier (her). En anden mulighed kan være Afrika, hvor USA sikkert vil bruge landene som det næste Kina eller Japan, hvor landene får (køber) amerikansk gæld til gengæld for råvarer og varer (her). The Daily Bell pointerer, at det japanke mirakel og det kinesiske mirakel begge var drevet af centralbankernes stimulering, og at landene i Afrika vil være de næste i rækken.
Gary taler i weekend-rapporten også om, at smart money vil lede efter undervurderede aktiver som eksempelvis i den pressede råvaresektor og at de lette penge er lavet i det generelle aktiemarked. Her fremhæver Gary især ædelmetalminerne, hvor GDX's ugentlige volumen var på det højeste niveau siden dette bullmarked begyndte i 2001, hvilket indikerer et selling climax og at en bund kan være nået i sidste uge eller i denne uge. Yderligere vil jeg også pointerer, den ugentlige graf endte med en doji, hvilket vil sige, at den lukkede hvor den begyndte ugen efter at have været både højere og lavere. Det tyder på, at salgspresset er ved at tynde ud og jeg vil vurdere, at oddsne for at se fremgang i næste uge er gode.
Tekniske indikatorer peger den rigtige vej
Ud over ovenævnte tekniske indikatorer, så peger relative strenght-indekset (RSI) (højere bunde og toppe) samt MACD'en har krydset og er nu positiv for både GDX, GDXJ, GLD og SLV på at vi har en vending. Disse tekniske indikatorer er på dagsniveau (prøv selv hos Stockharts (her)). Denne korte liste over nogle af mine-ETF'erne og nogle miners RSI på 7 dage, uger og måneders basis viser også at RSI'en er vendt i sektoren. Fra Cara (her) du kan selv indsætte amerikanske børskoder, og til slut tog jeg Apple med, som også er gået i køb for nogle dage siden. Trader Dan pointerer også at goldbugs-indekset (HUI) nåede lige til 61,8 fibonaccien fra 2008-bunden til 2011-toppen, og så vidt jeg kan se, gør det samme sig gældende for GDX'en. Yderligere fremhæver han, at forholdet mellem goldbugs-indekset og guld er gået under niveauet for november 2008 (her).
Modsat er vi oppe imod nogle virkeligt store kræfter, idet trenden er så hårdt nedad, at mange TA-tradere vil sælge rallys, indtil det ikke vil være en god forretning længere. Yderligere kan man også være oppe imod centralbanker, der vil forsøge at holde prisen (papir) nede på ædelmetallerne, måske for selv at købe mere fysisk, men måske også fordi stigende ædelmetalpriser indikerer at noget er galt i økonomien/det økonomiske system. I den senere tid har der også været meget snak om valutakrig, hvor lande som eksempelvis Japan køber egne statsobligationer (trykker penge) for ustyrlige summer for at presse den japanske yen for derved at kunne forbedre eksporten. I sommer skulle der 95 yen til at købe en euro og i dag er vi oppe på 125 yen på en euro og det samme gør sig gældende i mange andre yen-valutakryds. Gary mener også, at den amerikanske dollar, der er steget fra indeks 79 til 82,5 i februar snart vil løbe ind i modstand, hvilket vil sætte fart i råvarepriserne (her). Når først folk i Japan og til en vis grad Storbritannien ser deres købekraft reduceret som følge af en meget lempelig pengepolitik (pundet er faldet lige siden Mark Carney blev udnævnt til ny BOE-chef), så kan det inspirere til at købe fysiske aktiver såsom ædelmetaller eller landbrugsråvarer, der er Jim Rogers' foretrukne hest. Mange andre abonnerer på den tankegang, at dollaren vil blive styrket hvis vi løber ind i problemer andre steder på kloden, som f.eks. i Europa, hvor investorerne så vil søge ly i dollaren.
Jim Rickards tror ikke at minerne vender før hedgefond-milliardæren John Paulson pukes (bliver presset ud) og seneste har der været historier om, at han har tabt en hel masse siden årsskiftet, men han skal måske først slippe papirerne før en bund kan findes. Vi ved dog ikke om han har solgt endnu, da sådan opgørelser oftest først kommer efter udløbet af et kvartal.
Meget billige mineaktier (og råvarer) vs. temmelig dyre aktier
Det jeg uddrager af alt dette, er at vi nu er kommet til en situation hvor ædelmetallerne, men i højere grad mineaktierne, er blevet så billige, så hvis man er typen der kan lide købe billige aktiver, så er vi på det rigtige sted nu. De kan bestemt blive billigere endnu, men rigtig mange tekniske indikatorer peger i den rigtige retning og yderligere tegner alle investeringsbankens reducerede forventninger til ædelmetalpriserne samt de store investorers udsalg også på, at vi er meget tæt på en bund (måske forbi den). Der er flere forskellige scenarier, et er at aktiemarkederne fortsætter, her tror Gary at vi i hvert fald skal over SPX-toppen i 1576 og med Dow Jones- og DJ-Transports i all time high, så lyder det jo meget rimeligt. Spørgsmålet er jo så hvad vi skal derfra, Gary tror vi skal ned efter vi har nået toppen og Chris Martenson, der forudså et crash i marts 2008, tror også vi er tæt på et nu, men pointerer samtidig jf. den tidligere melding, at han ofte er lidt for tidligt på den (læs her). Han påpeger bl.a. at de teknisisk indikatorer for S&P-indekset peger ned, at P/E ratioen på ingen måde er billig, på 22 nu mod 6,6 i 1980 og i rekorden 44 under dot.com-boblen, og sidst fremhæver han mottoet "sell in may". Jeg synes også, det er vigtigt at have de lange briller på, og hvis vi skal ned på et forhold mellem Dow Jones og guldet på 1:1 eller under 1:1, så har vi stadig lang vej endnu fra de 9:1 nu. Hvis de meget hypotetisk mødes i 20.000 dollar og Dow Jones derfor stiger ca. 40 pct. så vil guldet jo stadigvæk være en 9 gange bedre investering, selvom man i det sceanrie vil få et afkast på ca. 40 pct. i Dow Jones.
