torsdag den 17. november 2011

Ny nedslagtning og bargain hunting

Så er sølvet blevet slagtet endnu en gang. Det kan fortsat undre mig, at folk i sølvet er så nervøse, men der må åbenbart stadig være mange tradere her. Her kan man se, at trendlinjen fra septemberbunden blev brudt, testet og så kom vandfaldet. De trendlinjer kan få dig ud, hvis du er hurtig nok. Alt sammen sker inden for få timer, og så er løbet nærmest kørt. Jeg kiggede på grafen i morges og syntes at den så meget negativ ud, især når man også tager højde for den stærke dollar. Så her havde det været smart at lukke sine positioner. Hvis man kigger på RSI'en så er vi under niveauet for september, hvor der virkeligt var murder, så jeg vil mene at der er stor sandsynlighed for et bounce herfra.
Guldet brød sin trendlinje fra slutningen af oktober i går eller forgårs, så det burde have været et advarselssignaler. Sammen med den stærke dollar, lyt altid til dollaren - den får ret til sidst. Her har vi også en RSI, som ligner et niveau som normalt vil give et bounce. Dog kan det godt blive ved med at falde som vi så i september. Hvis ikke 1700 holder, så vil jeg mene at 1680 vil give god støtte.
Hvis man ser på SPX, så blev den blå stigende trendlinje brudt og testet igen, hvorefter vi har haft nogle gevaldige fald den seneste time. Nu er novemberbunden blevet brudt og det kan måske have skabt volumen nok til, at få de store spillere ind og ud af positioner. Det kan være et fake move, selv om det vælter ud af Europa med negative nyheder, se f.eks. denne fra Gozalo Lira om spændet på Eurobonden (her).

Gary
er vendt rundt og han tror nu at trekanten i SPX vil blive brudt nedad og at vi måske får 1200 at se. Ifølge hans cykelanalyse bør vi få en top i dollaren og en bund i aktiemarkedet inden for de næste 5-6 dage. Guldet er brudt igennem trendlinjen fra slutningen af oktober og han venter nu en test af 1700. WTI'en er gået over 100 dollar og han mener at dette indikerer inflation og at man derfor ikke skal være så bange for den stærke dollar. Han forventer en bund i aktiemarkedet den 23. november i forbindelse med superkomiteens spareplan. I dag har han også reduceret sin eksponering til 10 pct. i GDX.

Lottokuponer
Der har været nogle gevaldige stryg til nogle af råvareaktierne her i den senere tid. Jeg vil nu lave en kort gennemgang af lottokuponer. Dvs. de ser ikke helt perfekt ud, men de kan give et højt afkast hvis man har tid og is i maven.

Uranium Resources, som jeg foreslog som en risky lang i området over 1,00 viste sig at være risky, og niveauet er nu brudt. Så snart den gik igennem 50 pct. fibonaccien og 50 dages MA, så fik den også et smæk på over 10 pct. Den havde testet niveauet lige over 1,0 i starten af november men her på det seneste blev niveauet testet igen, uden at aktien satte ordentlig af på det. Det bør man have i mente til senere, når en aktie kryber hen over en stærk støtte, så er det nok fordi den gerne vil igennem. I det rigtige scenarie vil man nok se aktien hoppe mere resolut fra støtten, hvilket vil indikere mange købere på niveauet. Jeg tror nu stadig på, at det kan blive et ok køb. Jeg vil bare først se en god stigning igennem 50 dages MA (98 cent) understøttet af høj volumen, før jeg vil trykke på køb.
Inden for uran-sektoren har vi også USEC (USU), som blandt andet beriger uran. Selskabets omsætning er faldende og på bundlinjen blev det til et underskud i tredje kvartal på 6,9 mio. dollar mod et overskud på 1 mio. dollar for samme periode året forinden. Omsætningen er dog stadig i nærheden af 1 mia. dollar og markedsværdien er 168 mio. dollar. Alle tiders laveste kurs er 1,17 som blev sat for lidt over en måned siden, og det niveauet kan måske give noget støttet. Ellers er det positive scenarie et brud af den faldende trendkanal og 50 dages MA.
Tanzanian Royalty Exploration (TRX), som er Jim Sinclairs guldmineselskab, har også fået en god omgang tæv. Hvorfor den har fået så mange tæv ved jeg ikke. Det kan være angreb fra shortere eller noget helt fjerde. Den her kommer virkelig i lotto-kategorien, idet grafen ligner lort fra ende til anden. Det eneste man rigtig kan hænge sin hat på, er støtten fra den tidligere bund i området omkring 2.
Det norske supertankerrederi Frontline, som er ejet milliardæren af John Frederiksen, har fået nogle læsterlige tæv i løbet af det seneste år. Det er sket i takt med faldende tankrater. Det gode ved at være aktionær i Frederiksens selskaber, er, at de betaler høje udbytter når det går den rigtige vej, og yderligere er han også en god forretningsmand, så jeg kan ikke forestille mig at selskabet går konkurs. Det er så vidt jeg husker verdens største olietankrederi. Som man kan se af grafen er aktien gået igennem den faldende trendkanal og den bouncede på 2002-bunden i niveauet omkring 25. Nu er aktien så faldet lidt tilbage fra turen til 40, og den bouncer på de seneste toppe i området 31-32. Det er også positivt, at den seneste optur kommer under høj volumen, hvilket sandsynligvis skyldes pressede shorts. Aktien understøttes nu også af at være over 50 dages MA. Så en køb og behold på nuværende tidspunkt kan være et ok langsigtet bet, selv om det selvfølgeligt kan komme til at se mere sort ud. Aktien var i 2008 i 350 og se sent som i maj 2010 over 230.
Inden for landbrugsråvarerne er amerikansk noterede Sino Agro Foods (SIAF), som producerer økologiske madvarer i Kina, en mulig lottokupon, hvis man ønsker eksponering mod landbrugsvarer og Kina. De har i de seneste 2-3 år været en favorit hos Jordanfonden, som har skrevet lidt om selskabet her. I dag er prisen 53 cent. og Jordanfonden forventer en indtjening i 2011 på 50 cent per aktie, og cirka det dobbelt for 2012 og cirka det dobbelte igen for 2013. Det vil sige en indtjening på 2 dollar i 2013. Konklusionen må være, at der er noget galt ellers handler man ikke en aktie med en forward (e2013) p/e på 0,25 med så høj indtjeningsvækst. Jordanfonden har besøgt selskabet og de bruger tid på at undersøge sagen, så jeg ville godt turde at sætte lidt af sparepengene i denne lottokupon. Som man kan se af grafen bør der været noget støtte her i niveauet 50 cent, så et køb i dette niveau med et stop i 47 cent ligner et ok trade set up, ikke at jeg anbefaler at trade aktien.
Link og andet sjov
Jeg vil lige slå et slag for dette videointerview James Turk har lavet med Doug Casey (her). Han er super negativ på hele verdensøkonomien, men han har rigtig mange gode pointer. Han er (selvfølgelig) positiv på ædelmetallerne, yderligere mener han at det inden for 20 år vil være muligt at dyrke en ekstra krop hvis ens egen er ved at stå af, så man skal bare hænge på i 20 år så har man mulighed for at forlænge sit liv. Han siger dog også, at det i starten primært vil være forbeholdt de rige, hvorfor man nu har en god grundt til at spare sammen. Han tror der kan komme en boble i mineaktierne, måske den største nogensinde. Han fokuserer kun på mineselskaber som har en defineret ressource i jorden, en ledelse med en tidligere track rekord, rimelig finansiering og et sikkert politik miljø. Jeg kan ikke huske alle pointerne, men se interviewet!
John Kaiser bliver interviewet af the Gold Report, hvor han blandt andet har lavet nogle potentielle priser for sølvproducenten Fortuna Silver ved forskellige gange cash flow og ved forskellige sølvpriser. Med en sølvpris på 100 dollar og 20 gange cash flow ligger der ifølge ham en gevinst på 1000 pct. Læs interviewet her.

mandag den 14. november 2011

Profitrollers er en joke

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er navnet på bloggen en joke. Det skyldes, at jeg har et problem med at lukke mine positioner når de er i pengene. Jeg er for grådig og venter på the big kill, hvilket ofte medfører, at jeg også sidder med positionerne selv om de går imod mig. Det vil sige, at jeg desværre alt for sjældent kommer ud af mine positioner, og det er både med profit (gerne så stort som muligt) og tab (gerne så småt som muligt). En af grundene til, at jeg lidt for ofte bare køber og bliver siddende er troen på, at vi er i et bull market og at jeg på et senere tidspunkt vil kunne komme af med mine positioner til højere kurser. For to indlæg siden skrev jeg en overskrift om hvornår man skulle ud af markedet, uden dog at komme frem til nogen entydig konklusion. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan præsentere noget her, men jeg kan da lige give en kort gennemgang af, hvordan de forskellige råvarer og indeks klarer sig, og hvor man kan finde støtte og modstand.

SPX bliver holdt af trekanten mellem de faldende toppe og de stigende bunde. Hvis den skal blive ved med at være positiv så jeg helst, at 1212 bliver holdt og allerhelst at den blå linje bliver holdt. Hvilket vil sige at vi ikke skal under 1235. Et positivt scenarie er, et luk over den røde linje og 200 dages MA (over 1272), da 200 dages MA har vist sig som stabil modstand. RSI'en er begyndt at vise lavere toppe og bunde, hvilket ikke er en negativ indikation. Spørgsmålet er så hvordan dette kan bruges til noget. Bør man sælge nu og købe tilbage senere? Det hele afhænger jo også af personens trading profil, dvs. er man over markederne hele tiden og kan og tør man trykke på aftrækkeren når det hele ser sort ud? Når jeg har solgt en overskudsgivende position, og jeg tror vi skal højere så er mit problem også, at jeg ofte køber tilbage for tidligt, fordi jeg er bange for at den pågældende position vil løbe fra mig. Så konklusionen må være, at den blå linje gerne må holde og at dollaren heller ikke skal stige meget mere end til hvor vi er nu (ca. 77,5).
Apple ser heller ikke overdrevet godt ud. Aktien er lukket under de vigtige 50 pct. fibonaccien i 390, midten af trendkanalen og under 50 dages MA, hvilket alt sammen indikere svaghed. Støtte findes i området omkring 200 dages MA og bunden af trendkanalen, dvs. ca. 363.
XLF, som er en ETF over amerikanske bankaktier, viser også en faldende tendens i både kurser og RSI'en. Vi er dog stadig over 50 dages MA, og den skal gerne holde dette for at det positive momentum skal fortsætte.
Sølvet ser heller ikke fantastisk stærkt ud. Vi har jo COT-rapporten i morgen (dvs. hver tirsdag), så det kan jo være at vi får noget salg i dag (mandag) og at det så vender i løbet af i dag eller morgen. Steder hvor man kan finde støttet må være i niveauet 33,5 pga. en fib-linje og den lange trendlinje fra bunden september. Jeg ser helst den holder den lange sorte linje, men bare sølvet holder sig over 32,1 vil være positivt. Det kunne godt se ud til, at 34,1 danner ok støtte i øjeblikket, men om det kommer til at holde er ikke til at vide.
Guldet holder sig tæt på de 1800 trods en stærk dollar. Pt. er det vigtigste nok, at guldet holder sig over den tykke sorte linje. Det ser ud til, at der skal noget ekstraordinært til for at sælge guldet kraftigt ned. Det ser i øjeblikket ud til, at der er mange købere i markedet.
Kobber har også artet sig rigtig pænt siden i torsdags, da vi var nede og snuse ved niveauet 3,32 dollar per pund. Vi har i mellemtiden været i 3,58 og nu er vi ca. i 3,50 og det niveau ser ud til at skabe god støtte. Et positivt scenarie vil være et luk over den faldende trendkanal og over 360
WTI-olien ser ultra bullish ud da den stiger i en pæn opadgående trendkanal. Vi er dog stødt mod en fibonacci-modstand i 99,6 og toppen af den halv trendkanal. Men vi er over 200 dages MA og 50 pct. fibonaccien for dette års trading range (ca. 95), hvilket er positive indikationer. Olieselskaberne udgør en stor del af Dow Jones og SPX, så fremgang til olien plejer at smitte positivt af på aktiemarkederne, hvor underligt det end måtte lyde (grundet højere omkostninger til industri og private). Den blå trendkanal og niveauet 95 er det man gerne ser holde, hvis vi skal fortsætte opturen.
Global X Silverminers (SIL) er kommet over den blå halslinje og et køb i niveauet omkring 24 ser rigtig positivt ud. Jeg advokerer ikke for at day trade eller swing trade, men mere for at købe og beholde i noget tid, idet vi kan være på vej ind i en periode med solide stigninger til ædelmetal-aktierne. Billedet er yderligere understøttet af en RSI med højere high og lows. Hvis jeg købte nu ville jeg sætte et stop under 23,4.
First Majestic (AG) kan inden for sølvminerne være et ok køb på nuværende niveau. Det vil dog være en kende risky, da aktien er under både 50 og 200 dages MA. Det der kan give aktien noget støtte er den stigende blå trendkanal og nogle fibonacci-støttepunker i området 16,6. Modstanden er 200 dages MA i 19 og nogle fib-modstande i niveauet 18,5. Et trade set up eller en chance for et fornuftigt entry vil være et køb nu (16,75) med et stop i 16,3.

søndag den 13. november 2011

Opturen fortsætter

Ugen lukkede med et plus på 32 dollar til guldet og 60 cent til sølvet. Gary tror, at det generelle aktiemarked har 7-10 dage med stigninger endnu, og at det kan blive til et solidt rally. Om dollaren skriver Gary, at hvis den bevæger sig under oktoberbunden (74,7), så vil cyklen være toppet på et halvt år, hvilket betyder at vi kan få 2,5 år med nedtur for dollaren, hvilket vil være ekstremt positivt for guldet. Mere om dollarens potentielle nedtur her. Han pointerer også, at olien (WTI) er steget på det seneste hvilket ikke tyder på et kraftigt dollar rally, men nærme en tur sydpå. Med hensyn til guldet tror han også at den gamle top omkring 1900 vil være inde for rækkevide inden for de næste 7-10 dage.
Trader Dan pointerer, at vi i fredags fik det fjerde ugentlige luk over 600 i gold bugs-indekset (HUI), og vi er over de fleste glidende gennemsnit og at de fleste af disse er stigende, hvilket signalerer en bullish trend. Guld/sølv-mineaktierne er derfor rigtig godt positioneret for yderligere follow through i løbet af denne uge, siger han i KWN's Weekly Metals Wrap. Det han gerne vil se, er at gold bugs-indekset stiger til ca. 620-25 uden at falde voldsomt tilbage, men derimod holde niveauet. Hvis dette niveau holdes tror han at nogle af shorterne vil blive nervøse og lukke dem. Det faktum at mange finder mineaktierne for undervurderet er med til at understøtte Trader Dans tese, om at shorterne vil blive nervøse og lukke deres shorts. Om sølvet siger Trader Dan, at det stadig sidder fast mellem "risk on" og "risk off" eller at blive karakterisret som safe haven eller industrimetal. Sølvet skal lukke ugen over 35,5, så tror han at vi har en god chance for at se sølvet stig til 40 dollar eller måske 39 dollar. Det hele afgøres om hedgefondene er forelsket i risko eller ej, men han mener, at et luk over 1800 i sølvet måske kan få nok bulls frem blandt sølvet til at drive det over 35,5. Med hensyn til guldet siger han, at det kan holde et pænt niveau selv med en stærkt stigende dollar, idet prisen vil holde sig eller stige målt i euro. Et dollar rally kan dog skabe pres på kobber og sølv.

Boghjørnet
Jeg vil også lige slå et slag for bogen "How I made 2 million in the stock market" af Nicolas Darvas, om hvordan han lavede 2 mio. dollar på to år. Den gennemgå en periode på seks år, hvor han starter som trader, hvor han hele tiden vil høre hvad andre har af gode tips om aktier, og her ender han selvfølgelig med at tabe det meste. Dernæst benytter han sig af fundamental analyse, hvor han også taber penge, idet han køber for sent når først nyhederne er kommet ud og sælger også for sent. Det er først da han begynder, at handle ud fra teknisk analyse, at han begynder at tjene penge. Han var professionel danser og han var derfor meget ude og rejse, så han fik kun kurserne en gang om dagen på et telegram og han fik kun kurser på de aktier han efterspurgte. Det gode for ham, var at han på den måde fik lukket alt "larmen" og rygterne ude og han fokuserede derfor kun på prisen og udsvingene, og da han kun så kursen en gang om dagen, så blev han ikke presset ud af sine positioner pga. uforklarlige udsving. Han udviklede et system, som er bygget om omkring nogle kasser, men det er ikke voldsomt interessant. Det mest interessante er hans brug af stops og ikke mindst "sit tight when your right" - dvs. at han beholdt sine vindene positioner så lang tid som muligt, og han skilte sig af med de tabsgivende, så hurtigt som muligt. Han lavede 2 mio. dollar på to år, hvor han startede med 36.000 dollar. Det virker som rigtig mange penge, og han har også bare været freakish heldig, men han har også lagt mængder af timer og penge i læreprocessen. Pengene blev tjent i perioden 1958-60, så hans timing var også rigtig god for aktier. Jeg ved ikke om han er fadder til disse teser, men han skriver bl.a. at en markedsleder i et bull market aldrig vil blive markedsleder i det næste bull marked. Han advokerer også for at skriv ned hver gang man har lavet en handel om hvad der gik galt, så man hele tiden lærer af sine fejl. F.eks. stop loss for tæt, købte for sent, overså generelt svagt aktiemarked etc. Denne bog, som man kan finde her, og Jesse Livermores "Reminiscences of a Stock Operator" (her) (skrevet af Edwin Lefevre) er nogle af de bedste bøger jeg har læst om emnet aktiehandel. Livermore begik selvmord i 1940, så hans oplevelser med aktiemarkedet er jo også af ældre dato. Bøgerne har i den grad stadigvæk relevans, idet det jo stadig er psykologi (grådighed, frygt, uvidenhed, og håb) som styrer aktiemarkederne.

mandag den 7. november 2011

Guldets momentum fortsætter

Jeg har ikke som sådan noget at tilføje andet end køb guld eller sølvrelaterede aktiver. Dvs. køb når de er på tilbud. Vær sindssygt grådig når de får uberettiget tæv, som da sølvet i tirsdags var nede i 32,15, hvilket er en spids under maj-bunden i 32,3 og guldet gik til 1680, som også har ageret top nogle gange. Her skulle man være grådig og købe med arme og ben. Spørgsmålet er nu hvornår man skal panikke og gå ud af sine positioner.
Gary forventer, at guldet kan blive ved til lidt over 2000, og at vi vil ramme 2000 i december på et tidspunkt (læs på gratis-bloggen her). Her vil vi få en lille korrektion og vi vil så teste samme niveau igen i starten af 2012. Han er jo også af den overbevisning af mineaktierne (PM) vil stige massivt i de næste 3-4 måneder, så det er nok også værd at holde et vågent øje med dem.
Trader Dan er ovenud tilfred med gold bugs indeksets (HUI) udvikling, og det kan jeg godt forstå. Siden tirsdag morgen (EST-time) er indekset steget fra 540 til 609,42 - dvs. næsten 13 pct. på et indeks på under en uge. Han bliver også ved med at pointere, at gold bugs indekset outperformer S&P-indekset, hvilket tolkes rigtig positivt for guldmineaktierne (læs mere her).
Ellers har den seneste uges store samtaleemne i PM-land været MF Globals konkurs. MF Global var en stor råvarebroker, og der har været tale om, at en masse kunder har mistet deres indestående, da MF Global har tabt kundernes penge. Så vidt jeg kan forstå har de satset på græske statsobligationer og hedget med CDS'er (forsikret den positionen mod default). Men de græske statsobligationer blev jo kun nedskrevet, så CDS'erne bliver ikke udnyttet. Alle disse problemer skabte også frygt for hvordan alle kundernes positioner skulle cleares, men indtil videre ser det ud til at være gået smertefrit, råvarerne handler i hvert fald højere. Fra konspirationshjørnet kommer selvfølgelig at bossen som fik MF Global ned med nakken har tidligere været ansat hos Goldman Sachs så nogle venter, at det er Goldman Sachs eller måske JPMorgan som står på lur for at snuppe selskabet for en slik.
Nu vi er i det hjørne med konspirationerne, så har jeg hele tiden været af den opfattelse, at når USA (dollaren eller statsobligationerne) var allermest på røven, så vil der dukke en krig op eller noget andet som kunne flytte fokus og penge fra råvarer og aktier til dollaren og statsobligationerne. Dollaren er ikke overdrevet presset, men hvis og når den bliver, så bliver det spændende at se hvilke ting der kan hives op af hatten for at flytte fokus herpå. I den seneste tid har et håbløst Europa klaret ærterne helt uden en krig (dvs. Libyen-krigen sluttede jo først 1. november), men på et tidspunkt kan det jo være, at det ikke er nok. Når og hvis dollaren ryger igennem 72-73 så skal man være opmærksom på de geopolitiske forhold.
Hvis man vil se, hvor vi kan ende, hvis dollaren eller euroen for den sags skyld bukker helt under af presset fra seddelpressen, så er her en god gennemgang af de 10 værste periode med hyperinflation. Hyperinflation er karakterisret ved inflation på over 50 pct. i en måned.

Hvornår siger Emma Gad, at jeg skal forlade festen?
Der er et væld af interviews på King World News, og de er jo alle med gold bugs, men de har alle været i gamet i lang tid, så de må have noget at have deres spådomme i.
James Turk tror, at sølvet kan være på vej til 60-75 dollar, og når sølvet først tager 43 dollar ud, så vil det være ligesom en raket og ligne perioden vi havde tidligere i år (læs her). John Hathaway siger, at dem som var entusiastiske da guldet var over 1900 er ikke til at få øje på nu. Det betyder, at mange penge er på sidelinjerne og det er fantastisk. Yderligere siger han også, at minerne tjener gode penge, og at analytikerne må have drukket af natpotten hvis de bruger guldpriser på 1000 dollar til at beregne Newmonts fremtidige pris på 56 dollar, når aktien i dag koster 72 dollar. Han mener kursmålet burde hedde 200 dollar for Newmont ved en guldpris på 1700 (læs her). Rick Rule fra Sprott underbygger hysteriet med at sige, at diskrepansen i mellem mineaktierne og guld og sølvpriserne vil blive indsnævret og at der kun har været to gange i de sidste ti år at forholdet har været så skævt og det var 2001 og 2008 (læs her). Steven Loeb pointerer, at Goldman Sachs ser kobber som en sjælden ressource og at dette vil lægge yderligere købspres på guldet (læs her). Han fortsætter i denne artikel med at sige, at sølvet kan fortsætte til 100 dollar og guldet til 2000, idet alle investorerne tror på QE3 og udsigten til høj inflation. Guld er den eneste safe haven og sølvet vil blandt andet blive understøttet af solpanel-industrien som allerede aftager 11 pct. af sølvproduktionen. Robin Griffiths tror, at sølv kan stige 10-20 gange fra nuværende niveauer, men modsat mange andre tror han på en periode med dollarstyrkelse, hvor han forventer at 75 holder (dollar-indekset) og at dollaren kan gå hele vejen til den høje ende af 90'erne, hvis først 81 bliver brudt.

Hvad siger graferne?
Sølvet stødte mod flere fibonacci-modstande i området 35,2-35,35 og toppede senest her i 35,65. Derfor vil disse niveauer i første omgang danne modstand, hvis de bliver taget så vil næste modstand nok være 37 og 39. På den korte bane bliver 35 og toppen af den halve trendkanal første modstand.
Guldet klarer sig også godt og er nu tæt på 1800 og dermed over 50 dages MA i 1730 og lang langt fra 200 dages MA. Det ser du til, at der kan være lidt modstand her i 1800 og at vi måske kan få lidt konsolidering før vi bryder igennem, men udviklingen indtil nu tyder stærkt på at niveauet bliver brudt inden alt for længe.
GDX (gold miners) har klaret sig rigtig godt og vi er nu over både 50 og 200 dages MA, hvilket øjensynligt har lokket endnu flere købere til. Læg også mærke til dagens volumen som er ganske pæn. Det man gerne vil se nu, er at de glidende gennemsnit (ca. 58,2 og 59,5) holder og i hvert fald den lange trendkanal.
Vestas er og bliver hele Danmarks aktiekæledække. Dette selvom jeg kan forestille mig mange Vestas-aktionærer gerne så Ditlev Engel som adm. direktør for Siemens Wind Power. Vestas aflægger regnskab onsdag (mener det er onsdag), og her venter man at triple-15-målene vil blive nedjusteret. Dette kan måske give et løft til Vestas-aktien, idet markedet får nogle mere realistiske mål end de nuværende. Hvis man kigger på grafen har jeg svært ved at sige noget positivt om den, ud over at den er over den blå faldende trendkanal. Hvis jeg skulle købe, ville jeg nok vente på regnskabet og hvis der bliver solgt hårdt ud lige efter åbningen og man så kan se en vending, så købe dér. Men ærlig talt ville jeg nok helst undlade at købe.
Carlsberg-grafen ser noget mere positiv, og det har Goldman Sachs blandt andet været med til at påvirke, idet finanshuset i fredags sendte en analyse på gaden hvor anbefalingen blev hævet fra køb til neutral.
En aktie hvis graf også ser håbløs ud er Uranium Resources (URRE), men jeg synes den ser temmelig interessant ud lige over 1, så et køb i området 1,0-1,05 med et stop i 98 cent vil være et fornuftigt trade set up (om end high risk). Som man kan se på grafen steg aktien tæt på 200 pct. fra bunden den 3. oktober, og potentialet ser jeg stadig som ganske stort fra nuværende niveauer,. Der er i hvert fald et stykke vej op til knap 4, som kom i slutningen af november sidste år. Det der taler imod er at aktien klarer sig så dårligt når det generelle aktiemarked klarer sig nogenlunde og når råvarerne klarer sig godt. Til gengæld er det positivt, at den lavede en højere bund i dag og at vi lukkede lidt væk fra bunden.
Semafo har klaret sig rigtig godt siden noteringen i Stockholm og vi er i Toronto nu steget fra 7 dollar til 9,3. Vi er tilbage i trendkanalen og vi er over 50 og 200 dages MA, så den ser bestemt rigtig positiv ud.
Personligt tror jeg, at vi får lidt konsolidering i aktiemarkederne, da vi nok kan få lidt problemer med at komme igennem SPX 1260-området. Vi kan også bare skyde igennem og rykke direkte mod 1300. Hvis vi skal igennem skal dollaren miste terræn, og pt. ser den ud til at holde fint.
Turd
har lavet et rigtig hyggeligt interview med Jim Comiskey fra hedengangne MF Global (her). De får snakket sig igennem stort og småt, men det mest interessante for graf-folket er at høre hvilke redskaber Jim bruger. Han har handlet råvarer siden 1983. På guld bruger 100 dages MA, 144 dages MA og 200 dages MA. Han bruger også bollinger band, 9 dages RSI - over 75 sælger han og under 25 køber han uden at blinke. Han benytter sig også af stochastics.