søndag den 13. november 2011

Opturen fortsætter

Ugen lukkede med et plus på 32 dollar til guldet og 60 cent til sølvet. Gary tror, at det generelle aktiemarked har 7-10 dage med stigninger endnu, og at det kan blive til et solidt rally. Om dollaren skriver Gary, at hvis den bevæger sig under oktoberbunden (74,7), så vil cyklen være toppet på et halvt år, hvilket betyder at vi kan få 2,5 år med nedtur for dollaren, hvilket vil være ekstremt positivt for guldet. Mere om dollarens potentielle nedtur her. Han pointerer også, at olien (WTI) er steget på det seneste hvilket ikke tyder på et kraftigt dollar rally, men nærme en tur sydpå. Med hensyn til guldet tror han også at den gamle top omkring 1900 vil være inde for rækkevide inden for de næste 7-10 dage.
Trader Dan pointerer, at vi i fredags fik det fjerde ugentlige luk over 600 i gold bugs-indekset (HUI), og vi er over de fleste glidende gennemsnit og at de fleste af disse er stigende, hvilket signalerer en bullish trend. Guld/sølv-mineaktierne er derfor rigtig godt positioneret for yderligere follow through i løbet af denne uge, siger han i KWN's Weekly Metals Wrap. Det han gerne vil se, er at gold bugs-indekset stiger til ca. 620-25 uden at falde voldsomt tilbage, men derimod holde niveauet. Hvis dette niveau holdes tror han at nogle af shorterne vil blive nervøse og lukke dem. Det faktum at mange finder mineaktierne for undervurderet er med til at understøtte Trader Dans tese, om at shorterne vil blive nervøse og lukke deres shorts. Om sølvet siger Trader Dan, at det stadig sidder fast mellem "risk on" og "risk off" eller at blive karakterisret som safe haven eller industrimetal. Sølvet skal lukke ugen over 35,5, så tror han at vi har en god chance for at se sølvet stig til 40 dollar eller måske 39 dollar. Det hele afgøres om hedgefondene er forelsket i risko eller ej, men han mener, at et luk over 1800 i sølvet måske kan få nok bulls frem blandt sølvet til at drive det over 35,5. Med hensyn til guldet siger han, at det kan holde et pænt niveau selv med en stærkt stigende dollar, idet prisen vil holde sig eller stige målt i euro. Et dollar rally kan dog skabe pres på kobber og sølv.

Boghjørnet
Jeg vil også lige slå et slag for bogen "How I made 2 million in the stock market" af Nicolas Darvas, om hvordan han lavede 2 mio. dollar på to år. Den gennemgå en periode på seks år, hvor han starter som trader, hvor han hele tiden vil høre hvad andre har af gode tips om aktier, og her ender han selvfølgelig med at tabe det meste. Dernæst benytter han sig af fundamental analyse, hvor han også taber penge, idet han køber for sent når først nyhederne er kommet ud og sælger også for sent. Det er først da han begynder, at handle ud fra teknisk analyse, at han begynder at tjene penge. Han var professionel danser og han var derfor meget ude og rejse, så han fik kun kurserne en gang om dagen på et telegram og han fik kun kurser på de aktier han efterspurgte. Det gode for ham, var at han på den måde fik lukket alt "larmen" og rygterne ude og han fokuserede derfor kun på prisen og udsvingene, og da han kun så kursen en gang om dagen, så blev han ikke presset ud af sine positioner pga. uforklarlige udsving. Han udviklede et system, som er bygget om omkring nogle kasser, men det er ikke voldsomt interessant. Det mest interessante er hans brug af stops og ikke mindst "sit tight when your right" - dvs. at han beholdt sine vindene positioner så lang tid som muligt, og han skilte sig af med de tabsgivende, så hurtigt som muligt. Han lavede 2 mio. dollar på to år, hvor han startede med 36.000 dollar. Det virker som rigtig mange penge, og han har også bare været freakish heldig, men han har også lagt mængder af timer og penge i læreprocessen. Pengene blev tjent i perioden 1958-60, så hans timing var også rigtig god for aktier. Jeg ved ikke om han er fadder til disse teser, men han skriver bl.a. at en markedsleder i et bull market aldrig vil blive markedsleder i det næste bull marked. Han advokerer også for at skriv ned hver gang man har lavet en handel om hvad der gik galt, så man hele tiden lærer af sine fejl. F.eks. stop loss for tæt, købte for sent, overså generelt svagt aktiemarked etc. Denne bog, som man kan finde her, og Jesse Livermores "Reminiscences of a Stock Operator" (her) (skrevet af Edwin Lefevre) er nogle af de bedste bøger jeg har læst om emnet aktiehandel. Livermore begik selvmord i 1940, så hans oplevelser med aktiemarkedet er jo også af ældre dato. Bøgerne har i den grad stadigvæk relevans, idet det jo stadig er psykologi (grådighed, frygt, uvidenhed, og håb) som styrer aktiemarkederne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar