tirsdag den 7. december 2010

Alt stiger - hvad gør jeg?

Alt er steget de seneste dage, og især råvarene er undersøttet af meldinger fra Ben Bernanke om, at de 600 mia. USD alligevel måske ikke er nok, og senest af at Obama har forlænget Bushs skattelettelse. Aktier og råvarer har sikkert også være understøttet af POMO (opkøb af statsobligationer i USA).
Sølv er steget til over 30 USD pr. pund og guld er igen i rekordniveau tæt på de 1430 USD. Olien er over 90 USD. Kort sagt ser det ud til, at alle råvarer bliver jagtet for vildt.
Uran-aktierne har lige haft nogle dages pause, og så begyndte de at stige igen fra fredag midt på dagen. URRE-aktien nåede lige op i 3,98, hvorefter den vendte om og faldt til 3,26, hvor der var et open gap. Nu er den i premarket i 3,85, hvor American Bulls har en buy-if på den, som nok bliver udløst, hvis den åbner her.
Vestas er også begyndt at røre lidt på sig, selv om den bliver solgt ned hele tiden. I dag køber Goldman Sachs igen, så måske kan de få løftet den lidt. I min optik er Vestas' problem for stor konkurrence fra kinsere og tyske Siemens, et opkøb kan måske være med til at vende skuden, eller måske nyheder fra COP16.
Inden for uran synes jeg stadig, at Bannerman (TSX, NAS) er den mest spændende case. 212 mio. pund ressource, produktion i 2015, 5-7 mio. pund om året, produktionsomkostninger på 41 dollar pr. pund og capex-investeringer på 5-600 mio. dollar. Den har bare været solgt noget ned her på det seneste, og det skyldes vist, at der blev frigivet 3 mio. optioner med en stike på 20 cent, og de skal sikkert først sælges før den begynder at stige. Men når det er sket, så tror jeg også den vil følge de andre uran-aktier. Et andet problem, er en manglende minelicens fra de namibiske myndigeder og en partner. Når begge er fundet og med en uranpris i nærheden af 70 USD, så ser jeg ikke noget i vejen for en pris på 1,5 dollar.
Molybden-aktierne havde også en rigtig god dag i går (6. dec.). Som så ofte før, er det noget med Kina som sætter det i gang. Så vidt jeg kan forstå, er det noget med en begrænsning på produktionen af ikke-korroderende metaller, dvs. kobber, aluminium, moly etc. Den store spillere på det marked er Thomson Creek som producerer. Near term producenter er f.eks. Moly Mines fra australien, som forventer produktion i 2012 (12-20 mio. pund om året) og General Moly i USA. Yderligere findes en masse juniorer, hvoraf Adanac Molybdenum ser ud som et solidt long shot (ren lotto-aktie). Den er faldet ca. 99 pct. siden toppen, men hvis moly-prisen begynder at komme tilbage i 20-erne, så vil den givetvis stige markant.
naturgas har også været lidt populært her på det seneste. Tichendorf tror på Cheniere Energy. Hvilket også havde været et godt køb i går, da den som han skriver, lavede en bullis intraday reversal. Interessen for naturgas har også smittet af på norsk-noterede Questerre, som er steget fra under 7,8 til 9,25 på få dage. De flere er dog enige om, at der er rigelige med naturgas på de amerikanske lagre, men forventningerne om en kold vinter (nogle russiske og polske meteorologer spår det til at blive den koldeste vinter i 1000 år), og forventninger om amerikansk eksport af naturgas understøtter prisen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar