onsdag den 29. december 2010

Sølv i højeste lukkekurs siden 1980

Gary er ikke længere helt sikker på, at guldet skal nedad. Han er på 50 pct. position nu, og han vil gå tilbage til 100 pct., hvis USD-indekset går gennem decemberbunden i 78,82. Jeg holder også på, at vi skal opad. Den seneste måned har det lignet en sidelæns korrektion, og det var måske alt det blev til. En der også mener, at vi skal opad er Turd Ferguson fra TF Metals Report. Han tror på, at sølvet skal i 32-33 dollar inden for et par uger, men han tror på en korrektion, efter tirsdagens stigning i sølvprisen til over 30 USD. Han mener, at den højste pris på ugen ofte kommer tirsdag eller onsdag, idet the Evil Emprie (de store banker (måske JPM)) vil skjule deres shortpositioner for Commitment of Traders-rapporten som opgøres tirsdag. Han foreslår, at man sælger her omkring 30,5 USD, og så kigger på at gå lang igen i nærheden af 29,5 USD.
Har også lige fået læst Eric Sprotts artikel om sølv på Zero Hedge. Her bliver blandt andet forklaret om hvordan det er svært at bedømme udbud og efterspørgsel på sølv.
Rare earth aktierne har haft nogle fantastiske dage i USA. Avalon er steget fra 4,5 CAD før jul til 6,43 USD i går. Ud over noteringen på Amex, som gav et ordentlig boost, har det været nyheden om, at Kina sænker eksporten af rare earth med 11 pct. i første halvår 2011, som har understøttet aktierne. Jeg har svært ved at forestille mig yderligere opgang, så det nok en god idé at tage profit her omkring, men man bør fortsat holde øje med sektoren. Som der bliver skrevet gang på gang, så kan bull-markeder blive ved længere tid end man kan forestille sig.
Eb rare earth-aktie som fortsat besidder noget kurspotentiale er Great Western Minerals har kun været handlet på OTC-børsen (lukket i Canada frem til i dag), men lukkede i går i 54 cent, hvor den lukkede i 43,5 canadiske cent før jul. At den ikke stiger, mere kan måske tilskrives, at den kun handles på TSX-Venture Børsen og ikke på TSX eller en af de større amerikanske børser. Her er lige et par artikler om rare earth. Artikel 1 og 2 og et par blogs - Rare Metal Blog og Technology Metals Research.
Questerre er steget igen i dag, og nærmer sig nu de 11 NOK. Prisen på NG er kun steget en smule her på det seneste, så det vides ikke helt hvad baggrunden for fremgangen er. Cheniere ser ud til at følge prisen på NG temmelig tæt og ligger nu i 5,36. DNO i norge er også faldet, lidt tilbage og kan nu erhverves for lidt over 9 NOK. Jordan fonden er bare ikke så positive på DNO.
Uran-aktierne har handlet stort set fladt siden starten af december, det ser faktisk ud til, at de følger PM-prisen mere end olieprisen eller PM-mineaktierne (i hvert fald juniorerne). Prisen på uran er dog steget til 62,5 USD pr. pund, hvilket også afstedkom stigninger til uran-ETF'en. Uranium Resources (URRE) ser lidt svag ud, og den lukkede i går i 3,15 USD, men jeg tror nu stadig på, at vi skal opad igen, spørgsmålet er bare hvornår. Bannerman Resources steg 17,5 pct. i australien, så der er måske et eller andet under opsejling. Jeg har forsøgt at akkumlere nogle aktier på OTC-børsen, men det er lidt besværligt, da volumen er lav, markedet uigennemsigtigt og købene besværlige (ringe til mægler).
Til sidst vil jeg lige foreslå, at man kigger på Sino Agro Food, den er faldet tilbage fra toppen i 1,9 USD til 1,35 USD, og jeg mener, at man med fordel kunne gå lang her med et stop på luk under 1,35.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar