onsdag den 12. oktober 2011

Er vi stødt på modstand? og chart-bonanza

Gary er ude af alle sine positioner, både Q'erne og de 50 pct. han havde i SLV. Ifølge denne post (her) så er vi stødt mod 75 ugers glidende gennemsnit, som siden 2000 stort set har holdt SPX. Når første indekset går igennem dette gennemsnit så bliver den testet men det går sjældent meget igennem, og pt. er vi under, så jeg kan godt forstå Garys lyst til at tage profit. Hvis du siden 2000 havde handlet SPX (både lang og kort) ud fra dette glidende gennemsnit, så ville du være gået ud (short) i 1410 i 2000, ind (lang) i 960, ud (short) i 1440 i 2008, og ind (lang) igen i 1030 og ud i 1220. Det vil sige samlet 1530 SPX-point. Ikke sindssygt hvis du hedder Atilla eller andre med guddommelig indsigt, men langt bedre end at have haft aktier cold turkey fra 1999 eller 2000. At det så ikke kan lade sig gøre at få helt så perfekte priser i virkeligheden skal man lige have i mente.
Gary skriver i aftenrapporten, at Q'erne har lavet et exhaustion candlestick og at der er et gap i Q'erne omkring 54,5, dvs. ca. 4 pct. lavere. Yderligere er dollaren i sit timing band for at vende, og aktie-indeksene er for langt fra 10 dages glidende gennemsnit, hvilket alt sammen tyder på noget konsolidering. Han er også lidt forsigtig med hensyn til ædelmetallerne, da han ikke synes de performer helt godt nok, den svage dollar taget i mente.
Trader Dan skriver (her), at gold bugs-indekset (HUI) er stødt på modstand i og omkring 560 og at bullsne bliver nødt til at tage det niveau ud for at komme videre mod 580. Ellers risikerer vi at havne i 520 igen.
Turd sammenligner CCI-indekset i starten af september med SPX nu, og vi ved alle hvordan det gik med commodities i løbet af september (her). Så han indikerer herved, at SPX er på vej i hullet igen. Atilla mener også, at der er et enkelt dyk tilbage, som vil være det største af dem vi har set her i løbet af sensommeren. Han har også hele tiden været af den holdning, at det hele først vender når der er nyheder om hedgefonde som er gået nedenom og hjem.

Guldet kører fortsat op i den trendkanal som har holdt guldet siden den 5. oktober. Jeg vil helst se den holde, men jeg tror ikke vi falder helt igennem ved mindre dollaren finder fodfæste.
Sølvet er nu over bunden fra maj i 32,3, men det ser stadig ikke sindssygt stærkt ud. Der er vimpel (pennant) som i første omgang ser ud til at holde sølvet. Ellers taler alle om, at næste modstand er i 34. Bob Chapman, som jeg egentlig ikke er særlig glad for, tror at JPM og HSBC er næsten helt ud af deres sølv shorts, og han tror også at de er gået lang nu, hvilket fjerne det låg som har ligget over sølvet i lang tid (læs her). Modsat tror Clive Maund at vi skal ned til break out fra 2008, dvs. de tidligere omtalt ca. 21,5 dollar.

Chart-bonanza
Siden jeg har tegnet mange af linjerne og ikke alle har adgang/evner/tid/interesse til at tegne dem, så har jeg lige lavet en hurtig update.

Endeavour Silver kom hurtigt tilbage i trendkanalen og over 200 DMA, og er steget massivt siden. Eller den er vel rent faktisk steget massivt siden bunden lige over 7,5. Næste modstand kan blive 50 DMA.
First Majestic er fortsat langt under sin trendlinje, og aktien stødte i dag mod 200 DMA og blev afvist. At aktien sammen med alle andre aktier samt Hui'en endte med et stearinlys (endte på dagslaveste) ser ikke videre godt ud for i morgen. Den ser fortsat nogenlunde ud, omend Endeavour klarer sig betydeligt bedre.
GDXJ er også tilbage i trendkanalen, og den jeg vil først begynde at blive nervøs hvis den dropper igennem kanalen igen (ca. 30).
Hecla Mining er blevet noget mere køn at se på efter den er kommet tilbage i kanalen. Den må også meget gerne holde den lange (røde ) trendlinje (ca. 5,8). Faktisk er der en form for vakuum indtil 7, så måske går den nogle gode dage i møde.
Minefinders holdt sig jo over trendkanalen og aktien har kæmpet sig noget tilbage. I dag har de dog aflagt regnskab, hvor især sølvproduktionen skuffer (se her).
New Gold er stort set samme historie som Minefinders.
Semafo havde til gengæld en god dag efter produktionsopdateringen, hvor der blev produceret 61k ounce guld i tredje kvartal. Jeg ser den helst ikke under 7,8 (den røde linje).
Silver Corp. har klaret sig rigtig pænt siden den kom ud af den faldende trendkanal, og vi nåede godt 1 dollar højere føre den nu er stødt på modstand (den sorte linje og toppen fra maj 2010 (rød linje)). Det er kun normalt at folk lige skal tage lidt gevinst før vi skal videre op.
Silver Wheaton ser ganske fin ud igen, dog kan området omkring 32,8 give lidt modstand. 30 skal stadig gerne holdes for at holde liv i bull-casen.


Uran-aktierne har været udskældt i lang tid, og man kan måske snart begynd at se sig om efter nogle indkøb. Mange af dem er i hvert fald billige efter Fukushima og alle de andre problemer vi har haft med økonomierne i EU og USA hen over sensommeren. Det kan godt være man bør vente til hen i december, når folk er i gang med tax loss selling, før man køber.
Denison Mines er fortsat i en faldende trendkanal og den skal enten ned i bunden eller ud af kanalen før jeg vil købe den. Men når/hvis det sker, så tror jeg også det kan være et ok køb. BHP har dog lige fået miljøgodkendelse af deres Olympic Dam, hvor de vil producere 19000 ton uran om året, så spørgsmålet er forsat hvor meget ekstra uran der er brug for.
Uranium Resources er tæt på toppen af sin faldende trendkanal og hvis den kommer ud heraf, så kan den også blive interessant. Energi vil blive et emne igen, selv om det ikke rigtig har været på dagsordenen i noget tid.
Danske aktier er ikke skudt i vejret som mange af de udenlandske, hvor Dax'en f.eks. er stegt over 20 pct. fra under 5000 til over 6000.
A. P. Møller - Mærsk var jo et mønster eksempel og man kunne fange den under 32.000 og nu er vi over 10 pct. højere. Her har vi også noget modstand men rigtig modstand får vi først over 36.000.
Danske Bank bliver ved med at støde mod den faldende trendkanal og vi skal først over denne før den på nogen måde kan karakteriseres som interessant. I min optik skal den fortsat over 80, før jeg vil røre den. Den er dog kommet over 50 DMA.
FLSmidth er igen et mønstereksempel, hvor man kunne fange den i 261 og nu er vi over 310. Næste rigtige modstand er ca. 330 og derefter den faldende linje lidt over 350. Nedad kan man håbe på, at kurs 300 og 50 DMA kan holde den.
Vestas er lige brudt ud af sin faldende trendkanal, det kan måske vise sig at være nu den begynde at rykke. Det vil dog se mere positivt ud, hvis den kommer igennem 50 DMA, som den lige er stødt mod.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar