torsdag den 27. januar 2011

Guldet solgt ned - tæt på 50 pct. fib

Gary gik lang her ved åbning i dag. Dette for kun at være inde i lidt over en time, hvorefter guldet blev solgt hårdt ned. Pt. er vi 1310, hvor vi startede dagen i 1345. Ifølge Turd, som henviser til Zerohegde var det vist nyheden om, at den amerikanske nationalbank ville nedjustere sit SFP-program (POMO-auktions agtigt program??), hvilket så vidt jeg kan forstå skal give 25 mia. dollar ekstra om ugen, som skal ind i aktiemarkedet. Det løber fra den 3. februar til den 24. marts, så i den periode vil det sikkert være svært at vælte aktiemarkedet. På ZH tror de på en gentagelse af 2010, hvor aktierne stiger frem til marts-april, hvor der så bliver orkestreret et flash crash-agtigt event, for at få en ny omgang Quantitative Easing (QE) igennem.
Gary gik ind og og ud igen, da den gik igennem gårsdagens bund. Pt. har vi så lidt over en pct. ned til 50 pct. fib. i 1290-området. Gary luftede nu også en åbning for en tur til 1260-området. Det sjove eller opløftende, er, at sølv ikke følger med ned, men pt. har holdt sig noget over gårsdagens bund i 26,55 - nu er vi i 26,9. Sølvminerne (SIL) er heller ikke så hårdt ramt, så måske er vi ikke så langt fra en vending.
John Embry fra Sprott har skrevet nogle artikler om guld og sølv. Den 23. juli skrev han, at guld stod på spring til et kraftig tur opad. Nu har han så skrevet, at denne "manufactured" korrektion vil udgøre det laveste niveau i 2011, og hvis man ejer statsobligationer, så må det være fordi, man har lyst til at begå finansielt selvmord.
Apropos finansielt selvmord, så er Commerzbanks højt gearede produkter, en fantastisk måde at tabe penge på. Det har jeg erfaret ved at være lang i Direxions 3X financials bear (FAZ) fra foråret 2009 og frem. Det kan gå meget hurtigt når gearingen er så stor. På Stockholmbørsen kan man handle en del forskellige produkter med tre og fire gange gearing, heriblandt BULL SILVER X4. Som man kan se, så stiger BS4'eren 572 pct. på fem måneder, for derefter at blive halveret på under en måned. Der er ikke taget højde for valutaforskelle mellem SEK og USD, hvor SEK er styrket ca. 12 pct. i forhold til dollaren fra 30. juli til nu. Hvor om alting er, så afstedkom en stigning på 69 pct. til SLV'en en stigning på 572 pct. i BS4'eren. Så hvis man timer sit entry rigtigt, og vi skal i 50 USD inden det for alvor går ned igen, så skal den nok et godt stykke over 1.000.


BULL-SILVER-X4IndextalAGQIndextalSLVIndextal
30-07-201059,710057,710017,6100
14-09-2010101,417074,212820,1114
04-11-2010217,8365118,520525,6146
30-12-2010401,1672154,326729,8169
26-01-2011207,3347124,421526,9153

Her er et link hvor man kan se hvad guldprisen er GLD-kurs, hvis man bruger det som stop. Her er en conspiracy-artikel om, at de store shortpositioner hos JPM og HSBC, er kineserne som lånte sølv til amerikanerne i 1990, men nu vil de have det tilbage. Her er er en artikel hvor sølv- og guldprisens fald i januar forklares med, at de har outperformet de andre råvarer i 2010 og at råvareindeksene skal genetableres ud fra en eller anden ratio. Her er en artikel om London Fix prisen, som altid var lavere end den foregående og at alt dette er for at holde inflationsfrygten i ave og renten ned så den amerikanske gæld ikke eksploderer. Der er mange forklaringer på svækkelsen i guld- og sølvprisen ...

Great Western steg endnu mere og har ultrakort været i 1 CAD og lukkede i dag i 88 cent. Det næste jeg overvejer at købe ud over BS4'eren er Olympus Pacific Mining (NAS/TSX), den har vist gode takter her de seneste dage trods smæk til guldet, så man skal nok snart til at holde sig til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar