søndag den 30. januar 2011

Måske en bund og flere forklaringer på faldet

PM havde en rigtig god fredag, hvor sølvet steg ca. 4 pct. til lige under 28 dollar, og guldet steg lige under 2 pct. til 1336. Til gengæld var der tæv til de amerikanske indeks. Det hele tilskrives vist urolighederne i Ægypten, så spørgsmålet er nu om folk bare siger, what ever og fortsætter med at købe aktier og sælge ud af PM, fordi økonomien er på sporet. Eller om folk flygter fra aktierne over i PM. Dette er så endnu en forklaring, jeg har læst om hvorfor PM er faldet i løbet af den seneste måned. Altså at økonomien er på sporet og derfor behøver man ikke at placere sine penge i safe haven (PM). En anden er, at en lille hedgefond på 10 mio. dollar skulle have hold guld futures for 850 mio. dollar og likvideringen af disse, bl.a. efter marginforhøjelsen, forårsagde turen ned. Den sidste og mest plausible, er, at der var optionsudløb fredag, så udstederne ville have flest optioner til at udløbe out of money. Derfor blev prisen presset ned. Hvis det var tilfældet, så skal vi jo nok snart op igen.
Det fundamentale taler fortsat for at sølvet skal stige. Eric King skriver på King World News, at 100 oz sølvbarrene vil være udgået inden for få dage. Her er også et interview med Eric Sprott, som forventer, at guldet skal i 2150 inden sommer og sølvet i 50 dollar.
James Turk hos Free Gold Money vil købe guld i 1326 med stop i 1307. Sølv købte han fredag i 27,934 med stop i 27,675. Hvis dette sker, så vil han købe hvis sølvet lukker over 27,74.
Turd mener, at det er vigtigt, hvis sølvet kan bevæge sig over 28. I samme indlæg har han skrevet, med Trader Dan, som siger, at hvis der stadig er uroligheder i Ægypten søndag aften, så tror han, at olien stiger 4-5 dollar og guldet stiger 30 dollar eller mere. På Jim Sinclairs blog har Eric fra Prometheus Market Insight en graf, der viser, at guldet lige var nede og røre trendlinjen fra bunden i marts 2009 og frem til nu. Han mener, at et luk over 1346 i guldet vil indikere et short term cycle low. Det samme er Gary vist inde på. Han vil vist gå op til 50 pct. hvis guldet går over 1346, men han ser helst det går ned til 1290 og så vil han gå fuldt ind. Hvis det stiger, så er hans triggere vist gold bugs indexet (HUI) skal gå over 548 for at vende mønstret med lavere highs. Noget der taler for fremgang, er at guldet også nåede 150 MA, som har ydet støtte hver gang siden starten af 2009. Dvs. guldet har handlet over hele tiden.
Jeg gik lidt videre med eksperimentet med Bull silver X4, AGQ og SLV. Hvis man startede 30 juli og købte en portion BS4, 2 portioner AGQ og 4 portioner SLV. Så ville BS4 have lavet 572 pct. 30 december, AGQ ville have lavet 167 pct. gange 2 = 334 pct. og SLV ville have lavet 69 pct. gange fire dvs. 277 pct. Dvs. hvis man skal følge med BS4, så skal man geare SLV 8 gange for at få det samme afkast. Konklusionen må være at det godt kan betale sig at holde BS4, man skal bare ikke holde den igennem større korrektioner. Apropos de her gearede produkter, så kan man på NDX i Stockholm også handle landbrugsråvarer, og det er alt sammen med marketmaker. Det ser ud til, at Commerzbank-warranterne handles med spread på 1 pct. Det er en mulighed, hvis man er temmelig sikker på retningen.
Atilla fra Xtrends er short SPX, dvs. det har han været noget tid, men nu siger han så, at man skal sælge alt og købe USD. Dvs. han er negativ på guld og aktier og positiv på USD og treasuries. Han må næsten tro på et deflationsscenarie. Det er altid godt også at følge nogle som har en anden mening. Det er lidt sjov, at de her Financial Forecast Center har præcis den samme forudsigelse som Atilla. De benytter sig af kunstig intelligens.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar