fredag den 30. september 2011

Grafer over danske selskaber

Jeg koncentrer mig mestendels om ædelmetallerne, da jeg mener det er her man kan få det største afkast over de kommende 3-7 år. Nedenfor har jeg gennemgået nogle af de mest populære danske aktier. Fælles for dem aller er, at de ikke ser interessante ud lige pt. Mange kan dog komme til at se mere spændende ud, hvis de bryder deres faldende trendlinjer. Så alt efter investeringsprofil og temperament kan man prøve med at gå lang efter de har brudt. Det sikreste vil nok være at vente på en ny trendkanal er etableret og måske på en faldende dollar som kan hjælpe aktiemarkederne på vej. Det hele er dog lidt risky da alle aktier handler under både 200 dages og 50 dages glidende gennemsnit, så man er oppe imod en masse hedgefonde etc. som shorter røven ud af bukserne på alle disse aktier (dvs. stort set alle aktiver).

Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke er den store fan af bankaktier, men Danske Bank-aktien kan komme til at se rigtig fornuftig ud, hvis først den får brudt den faldende trendkanal, fib-modstanden i 80,85 og 50 dages glidende gennemsnit i 79,9. Så lige nu er den støt på modstand, men hvis den brydes så kan aktien gå en god tid i møde.
Jeg er heller ikke den store fan af Vestas, da selskabet vælter sig i problemer fra konkurrence fra Siemens og kineserne til en topchef, som ingen har tiltro til. De seneste gange man har set fyringer af topchefer så steg aktiekurserne på pågældende selskaber markant. Efter HP fyrede sin direktør, mener det var Leo Apotheker som havde overtaget efter en eller anden dude som var anklaget for sexchikane, da steg aktien over 6 pct. i et trykket marked. Zerohedge twittede så, at hvis HP fyrede koncernchefen 100 gange så ville aktien koste 1 mio. pr. stk. Nok om HP. Hvis man kigger på Vestas-grafen, så ligner den meget Danske Bank. Her er igen en faldende trendkanal som først skal brydes og derefter 50 dages glidende gennemsnit. Hvis det sker, kan det måske vise sig at være en ok investering.
Fundamentalt er jeg noget mere glad for FLSmidth, grundet eksponeringen mod emerging markets. Hvis man ser på grafen vil et luk over den nedadgående trendlinje være positiv, hvis det falder sammen med et luk over 300 vil det styrke casen. Personligt ville jeg nok hellere se hvis den kommer ned i nærheden af 260, men over trendlinjen er også en mulighed. RSI'en ser til gengæld pæn ud, med higher highs og higher lows.
Novo Nordisk har gode produkter og er blandt de bedste i verden til det de laver. På den baggrund er jeg helt klart for. Grafen ser dog mere mudret ud og vi skal først over den nedadgående trendlinje (blå) og 50 DMA før jeg finder den interessant. Alternativet er et køb i omegnen af 520 med stop under 500.
A.P. Møller - Mærsk er også et ok kort. De har problemer med for stor kapacitet på markedet og mange regner med at containerrederierne vil tabe penge i løbet af i år. Mærsk står dog bedre end de fleste andre rederier, og selskabets chefer håber på at de mindre rederier løber ind i problemer så der bliver luget lidt ud, så der bliver mere plads til Maersk Line. APM har i hvert fald de finansielle muskler til at konkurrere, men hvor lang tid der går før det vender det er ikke til at vide. Eksponeringen mod olie og detailhandel er heller ikke helt åndssvag. Med hensyn til olien, så har den holdt sig på et forholdsvist højt leje, trods nedsabling af kobber og mange andre industrimetaller som ellers plejer at være en ledende indikator for økonomien. Hvis man kigger på grafen, så er vi igen ude i at aktien skal lukke over den faldende trendlinje før den bliver interessant. Der ser ud til at være mange købere lige under 32.000, så et køb i det leje vil være perfekt med et stop i 31.600. Set uppet vil være mest perfekt hvis det sker på næste fredag i forbindelse med arbejdsmarkedsrapporten, da vi så også vil være på den anden side af den faldende trendkanal. Der er modstand over 36.000.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar