tirsdag den 14. februar 2012

Oprydning

Oprydning i links

Jeg har lige et ton links og information jeg skal have off loadet, da min browser crasher én gang om dagen grunden mængden af åbne vinduer.

Vi starter lige med Jesse, som har lavet denne (her) liste over OPEX for metallerne. Den første er for sølvet den 23. februar, så der kan let være nogle julelege på pågældende dato eller dagen før, så watch out. På dette billede fra Jesse kan man se hvordan sølv har handlet i forbindelse med tidligere OPEX (her).

Gary har været ude af sine minepositioner i en uge eller noget deromkring. Han er nu lang dollaren via UUP. Han tror markedet er i gang med at toppe, og han venter nu at SPX kan falde op til 100 point tilbage i løbet af den næste måned. Han skriver også, at Apple er tæt på at være inde i en boblefase, som vi f.esk. så i sølvet sidste år. Gary holder dog fast i, at man ikke skal shorte aktiemarkedet, da vi kan være i gang med et run away move. Ad Apple har jeg set en skrive noget om et mål omkring 540 hvorefter han venter et fald til ca. 390, og jeg kan godt se hvad han mener, vi er nu strukket et godt stykke over 200 dages MA, så man kan nok godt overveje at tage profit for at købe tilbage senere til en billigere penge.

Turd skrev dette (her) indlæg i weekenden, hvor han advarer om sølvet, idet lease raten er negativ, hvilket kan betyde pres på sølvet. Han har også lavet denne gennemgang af mange af de mest diskuterede mineselskaber (her).

Her er også et rigtig godt indlæg om bobler (her), bl.a. med gennemgang af nogle aktier og råvarer som har været igennem boblefasen. Det er måske især værd at læse hvis man har Apple eller andre aktier eller råvarer, som handler langt over de laneg glidende gennemsnit. Ovenstående var skrevet tirsdag, før Apple dykkede tilbage under 500 dollar, og det ser nu ud til, at vi er tæt på at have en top i Apple. Gary er i hvert fald af den mening, at vi har haft en bobletop i Apple og at de sjældent når tillbage til tidligere niveauer eller at det i hvert fald tager noget tid. Jeg er nu ikke helt sikker på det, da Apple er et temmelig solidt selskab i det miljø med free money som vi har nu. Hvis det først stopper og alle aktiver bliver presset, så vil den uden tvivl også blive ramt. Hvis jeg ejede Apple-aktier nu, ville jeg nok forsøge at sælge oppe i nærheden af dagens top (526) dvs. 515-525, hvis man kan få det.

Denne (her) video, som handler om at sølvet ikke har nogen modpartsrisiko, er også værd at se. Det vil sige, at hele serien med SBSS er værd at se hvis man gerne vil vide, hvorfor man skal købe sølv. Når vi er igang med videoerne er der også denne (her) Fishhead, som handler om, at politikene og topcheferne i virksomhederne ofte har en tendens til at være psykopater, som tager højere risiko end hvad godt er. Den er lidt langtrukken men ok underholdende, især spørgsmålet om hvorfor der ikke er nogen, som gjorde noget før alle boblerne sprang er interessant.

Nu når Grækenland rigtig er på dagsordenen, så er der også denne video med Nigel Farage, som er en af de få politikere der kan fortælle hvordan det rigtig går ned. Her (her) forklarer han hvorfor grækerne er så sure. Her (her) bliver billedet malet endnu mere blodrødt op.

Første fredag i hver måned bliver den amerikanske arbejdsmarkedsrapport præsenteret. Sidste gang, den 3. februar, overraskede den med en markant med en lavere end ventet arbejdsløshed, og flere end ventet jobs. Denne (her) artikel fra Zerohedge forklarer ganske klart, at faldet skyldes, at 1,2 mio. personer er smidt ud af arbejdsstyrken, hvorfor de ikke indgår i statistikkerne. Så det ser ikke så fantastisk ud, som det billede de forsøger at male. Nu vi er ved miraklerne, så er der også denne artikel om, den mørke side af det det tyske arbejdsmarkedsmirakel (her). En af grundene til, at det går så godt i Tyskland skulle være, at de ikke har minimumsløn, og at nogle arbejder til en løn på ned til 55 eurocent i timen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar