søndag den 27. marts 2011

Sølv i nye rekorder

Det blev endnu en vild uge i sølvmarkedet. Torsdag var vi kortvarigt oppe over 38 dollar per oz, hvorefter der kom rygter om en marginforhøjelse, hvilket pressede prisen ned i 36,8. Marginforhøjelsen kom så også, men der var selvfølgelig nogle (JPM og HSBC etc.?), der havde fået det at vide på forhånd, så de kunne shorte fra toppen. Det kan jo også bare være at det er tilfældigt, men Turd er i hvert fald stadig af den mening, at der ikke er noget tilfældigt når det handler om prisen på sølv. Det er værd at lægge mærke til, at vi på flere torsdage efter Comex-luk, dvs. kl. 1.30 EST har set temmelig kraftige korrektioner. Så hvis man trader bør man lige tage lidt profit. Det kan måske godt se ud til, at det måske falder sammen med optionsudløb, som er mandag den 28. marts. Så før optionsudløb, skal man lige være parat på deres julelege.
Hvad kan vi så vente os af den kommende uge. Gary skriver, at han vil hæve sit stop til 1421, men først efter tirsdag, da der kan komme noget volatilitet i forbindelse med optionsudløbet. Som Bill Haynes fra CMI Gold and Silver (sælger fysisk guld og sølv) siger, så taler alle om dollaren og hvor den skal hen. Så folk mener det er dollaren, som styrer. Gary skriver, hvis ikke dollaren kan stige med hjælpepakker til Portugal og måske Spanien, og alle de andre problemer rundt omkring i verden, så forventer han et crash i dollaren når først de tekniske niveauer er brudt. Han forklarer, at sådan crashes ofte er waterfall crash i nogle uger efterfulgt af et par uger sidelæns konsolidering/rebound og så et final crash. Niveauet han kigger efter er 75,25 på dollarindekset.
Tinka Resources har klaret sig rigtig godt, og fredag steg aktien 16 pct. under høj volumen i slutauktionen. Hos Fundamental Analysis er der lavet en kort analyse på selskabet, som er værd at læse. Blandt andet diskuteres cut off-graden, som var 30 g/ton, da NI 43-101 rapporten blev lavet. Her var sølvprisen 10 dollar per oz, nu er den så 37 dollar, så derfor spekuleres i, at det kan sænkes. SGS har ringet til direktøren for selskabet, og han har sagt at cut off-graden måske sænkes til 16 g/ton, hvilket forstørre ressourcen på 20 mio. oz sølv.
Gonzalo Lira har skrevet denne artikel om hvor sandsynlig QE3 er. Han mener, at den er meget sandsynlig, for der er ikke nogen lande som vil betale for de amerikanske budgetunderskud, da de fleste lande har nok at se til selv. Så eneste udvej er at den amerikanske centralbank fortsætter opkøbet af statsobligationer. Eller dvs. den eneste anden udvej er at presse pensionsselskaberne og pensionsopsparerne til at sælge aktier og købe statsobligationer. Han skriver dog, at det letteste vil være at fortsætte Quantitive Easing, når den slutter i juni. Ergo er QE3 på vej.
Gonzalo Lira har også skrevet om Hyperinflation i America, hvor man godt skal betale for at høre ham forklare om hvordan man kan tjene penge på hyperinflation. Jeg har ikke hørt det, men det ser ud til, at han besvarer en del spørgsmål jeg gerne vil have svar på. Jeg fandt også denne artikel, hvor han forklarer om hyperinflationen i Chile begyndelsen af 1970'erne, og om hvilke investeringsmuligheder det medførte. Han forklarer bl.a. om en person som købte blue chip stocks da det så mest mørkt ud og ingen ville eje aktier, og han lavede 1000 pct. på et år og er mangemillionær i dag. Det korte af det lange er, at man skal gøre som Baron de Rothschild og købe når der er blod i gaderne, og at selv midt i apokalypsen så vil der være lys forude og det vil blive bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar