fredag den 11. marts 2011

Så er der tæv i luften igen

Turen op har været voldsom, men turen ned er godt nok mindst lige så voldsom. Det vidste vi jo godt at det ville blive, og i den situation, er det vigtigt at have de lange briller på og ikke smide sine positioner på bunden. Gary er negativ på aktiemarkedet efter SPX brød igennem lavpunktet fra den 24. februar, og han mener man bør sælge ikke-PM-relaterede aktier. Omvendt mener han også, at aktiemarkeder er oversolgt og at man ikke skal shorte det grundet Bernankes pengemaskine. Det er vigtigt at pointere at guld og sølv er nogle af de få bullmarkeder vi har pt. Landbrugsråvarer og få andre råvarer er vist også stadigvæk i et bullmarked, men det gode ved at vide dette er, at man kan købe og ved at hvis man ikke timer sit køb perfekt så vil fejlen blive rettet før eller siden. I det perspektiv er jeg blev forholdsvis god til at købe når jeg har mest lyst til at sælge (den klassiske puke-indikator). Hvis du er ved at brække dig over at du har tabt XX pct. på dine positioner og du har mest lyst til at lukke positionerne, så er det ved at være tid til at købe. Og omvendt når det går for godt og depotet ser den største fremgang, så er man tættest på toppen, dvs. indtil videre er det jo kun midlertidige toppe jeg har set. I mandags så vi en top og toppen i starten af januar var også på en mandag, så hvis ugen lukker ovenud positiv og det stiger om mandagen, så skal man nok lige være lidt opmærksom og hvis man trader kan man tage lidt risiko af her. Som udgangspunkt vil jeg nu gøre som Gary og beholde positionerne, da overraskelser i bullmarkeder kommer til opsiden.
Flere timingværktøjer er på intraday at handle ud fra London Fix (link), hvorfra der oftest kommer dagens højeste eller laveste kurs. Der er kl. 13 dansk tid og ikke kl. 16, som jeg tidligere har skrevet. Tror måske London-handlen lukker kl. 16, og det kan afstedkomme de udsving som kommer dér. I dag ville James Turk købe sølv i 34,35 eller ved London Fix, hvad der end kommer først. Laveste pris indtil videre kom så kl. 13 ved London Fix, det var lige over 34.
Jeg faldt over denne artikel om hvorfor man skal købe sølv. Den er temmelig lang, men når først man kommer forbi alt det med eliten som styrer verden og andet konspiratorisk halløj, så er den rigtig informativ og med mange gode beregninger på en fremtidig sølvpris (i tusinder af dollar!).
Tilbage til sølvprisen og markederne nu og her. Gary supplerede sin beholdning af SLW i går i 1403, da guldet var nede og røre 20 dages glidende gennemsnit (SMA). Prisen nåede vist ikke helt ned til, men den var vist kun få cent fra det glidende gennemsnit. En ting man skal holde sig lidt i agt for, er at vi vist nok har optionsudløb på fredag den 18. marts og samtidig har vi rentemøde, som begge kan give nogle udsving, så flere gold bugs er på sidelinjerne nu. Yderligere er der også historierne om Pimco, der har solgt deres long bonds, hvilket vist skulle indikere stop for QE. Det kom frem i mandags, og er måske derfor alle markeder er så presset. I går faldt alt på nær dollaren.
Nu er spørgsmålet så hvad man bør købe. Jeg vil nok fortsat holde på X4 Silver, som jeg tror vil give det højeste afkast. Ellers kan man jo vælge AGQ'en som vil give under halvdelen af X4, men mere end dobbelt af SLV. Ellers er der også tilbud på First Majestic (AG), som lige har været i 15 efter næsten at have været i 19 og Endeavour (EXK), der er i 8,5 efter at have været over 10. Husk Nyse-noteringen den 14. marts, det kan give ekstra positiv opmærksomhed. Alle junior-explorerne er også på tilbud, så hvis man har noget man har kigget på, kan man også finde gode priser her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar