tirsdag den 14. februar 2012

Oprydning

Oprydning i links

Jeg har lige et ton links og information jeg skal have off loadet, da min browser crasher én gang om dagen grunden mængden af åbne vinduer.

Vi starter lige med Jesse, som har lavet denne (her) liste over OPEX for metallerne. Den første er for sølvet den 23. februar, så der kan let være nogle julelege på pågældende dato eller dagen før, så watch out. På dette billede fra Jesse kan man se hvordan sølv har handlet i forbindelse med tidligere OPEX (her).

Gary har været ude af sine minepositioner i en uge eller noget deromkring. Han er nu lang dollaren via UUP. Han tror markedet er i gang med at toppe, og han venter nu at SPX kan falde op til 100 point tilbage i løbet af den næste måned. Han skriver også, at Apple er tæt på at være inde i en boblefase, som vi f.esk. så i sølvet sidste år. Gary holder dog fast i, at man ikke skal shorte aktiemarkedet, da vi kan være i gang med et run away move. Ad Apple har jeg set en skrive noget om et mål omkring 540 hvorefter han venter et fald til ca. 390, og jeg kan godt se hvad han mener, vi er nu strukket et godt stykke over 200 dages MA, så man kan nok godt overveje at tage profit for at købe tilbage senere til en billigere penge.

Turd skrev dette (her) indlæg i weekenden, hvor han advarer om sølvet, idet lease raten er negativ, hvilket kan betyde pres på sølvet. Han har også lavet denne gennemgang af mange af de mest diskuterede mineselskaber (her).

Her er også et rigtig godt indlæg om bobler (her), bl.a. med gennemgang af nogle aktier og råvarer som har været igennem boblefasen. Det er måske især værd at læse hvis man har Apple eller andre aktier eller råvarer, som handler langt over de laneg glidende gennemsnit. Ovenstående var skrevet tirsdag, før Apple dykkede tilbage under 500 dollar, og det ser nu ud til, at vi er tæt på at have en top i Apple. Gary er i hvert fald af den mening, at vi har haft en bobletop i Apple og at de sjældent når tillbage til tidligere niveauer eller at det i hvert fald tager noget tid. Jeg er nu ikke helt sikker på det, da Apple er et temmelig solidt selskab i det miljø med free money som vi har nu. Hvis det først stopper og alle aktiver bliver presset, så vil den uden tvivl også blive ramt. Hvis jeg ejede Apple-aktier nu, ville jeg nok forsøge at sælge oppe i nærheden af dagens top (526) dvs. 515-525, hvis man kan få det.

Denne (her) video, som handler om at sølvet ikke har nogen modpartsrisiko, er også værd at se. Det vil sige, at hele serien med SBSS er værd at se hvis man gerne vil vide, hvorfor man skal købe sølv. Når vi er igang med videoerne er der også denne (her) Fishhead, som handler om, at politikene og topcheferne i virksomhederne ofte har en tendens til at være psykopater, som tager højere risiko end hvad godt er. Den er lidt langtrukken men ok underholdende, især spørgsmålet om hvorfor der ikke er nogen, som gjorde noget før alle boblerne sprang er interessant.

Nu når Grækenland rigtig er på dagsordenen, så er der også denne video med Nigel Farage, som er en af de få politikere der kan fortælle hvordan det rigtig går ned. Her (her) forklarer han hvorfor grækerne er så sure. Her (her) bliver billedet malet endnu mere blodrødt op.

Første fredag i hver måned bliver den amerikanske arbejdsmarkedsrapport præsenteret. Sidste gang, den 3. februar, overraskede den med en markant med en lavere end ventet arbejdsløshed, og flere end ventet jobs. Denne (her) artikel fra Zerohedge forklarer ganske klart, at faldet skyldes, at 1,2 mio. personer er smidt ud af arbejdsstyrken, hvorfor de ikke indgår i statistikkerne. Så det ser ikke så fantastisk ud, som det billede de forsøger at male. Nu vi er ved miraklerne, så er der også denne artikel om, den mørke side af det det tyske arbejdsmarkedsmirakel (her). En af grundene til, at det går så godt i Tyskland skulle være, at de ikke har minimumsløn, og at nogle arbejder til en løn på ned til 55 eurocent i timen.

lørdag den 28. januar 2012

The fall of the US dollar plus historietimen

Efterveerne af onsdagens FOMC-møde

Guld og sølv fortsatte op torsdag og fredag og lukkede i henholdsvis 1739 og 33,9. Dollaren blev også kastet ud af vinduet, hvilket sikkert også skal ses i den sammenhæng, at der for kort tid siden var det største antal short-postioner i dollaren nogensinde eller i de sidste ti år eller noget deromkring. Dollar-indekset, som Gary sagde skulle under 79,22 for at signalere en top, betyder nu, at Gary tror på videre fremgang i guldet i de næste 7-10 uger.

Guldmine EFT'en GDX er nu steget 11 pct. siden onsdagens meddelelse. Gary supplerede torsdag før luk med 15 pct. GDXJ og 10 pct. SIL.

Hvad betyder Helikopter-Bens meldinger ifølge de skriftkloge

Efter onsdag har der været en del interview om betydningen af Ben Bernankes udmeldinger. Jim Rickards mener (her), at Ben gjorde det helt klart, at centralbanken vil gennemføre mere QE, og Ben sagde, at centralbanken vil gå efter en inflation på 2 pct., men det tror Jim er for lavt og han skyder på 4-5 pct. som et mere retvisende mål (Ben sagde: Inflation may move away from desired levels). Man vil herved tvinge folk til at bruge penge eller placere dem i mere risikofyldte aktiver for at få gang i økonomien. Måden regeringen/centralbanken vil skræmme folk til forbrug, er ved at fabrikerer lave inflationsestimater og så offentliggøre markant højere. Jim siger også, at udsigten til mere QE er meget positivt for ædelmetallerne, og at det ikke er sunket helt ind endnu, hvorfor de ventes at blive ved med at stige. Centralbanken vil gerne have at guldet skal stige, det skal bare stige langsomt, men Jim siger, at vi kan få en ordentlig optur pga. panikkøb af guld. Med hensyn til, at Indien vil købe olie af Iran for guld, siger Jim, at det er sket noget før end han havde regnet med, og at Kina, Rusland, Indien, Iran og andre centralasiatiske lande kan finde på at gøre det samme.

Gerald Celente mener også (her), at meldingerne er positve for guld. Angående National Defense Authorization Act siger han, at det giver militæret beføjelser, som ellers kun har tilhørt politiet og at det nu bliver Battlefield America i takt med at systemet kollapser, bl.a. for at beskytte bankerne i forbindelse med bankruns. Obama holdt State of the Union-tale i tirsdags og Gerald siger, at han begyndt og sluttede talen med "war", så han forventer en krig snarest.

Michael Pento siger (her), at renterne allerede er på nul pct., så den eneste måde de kan blive sænket yderligere, er ved at hæve inflationen, bl.a. ved at skabe mere gæld. Nedenstående afsnit rammer problematikken head on:

- The Fed is completely convinced that without an inexorably rising rate of inflation, there won’t be enough money made available to finance our rapidly increasing national debt. As a result, we are stuck with a perpetually decreasing standard of living and a middle class that is on the endangered species list. Creating more inflation is now the official policy of the Fed. Bernake’s actions are so destructive to savers that I’m sure if he were a broker, he would be telling his clients to buy more gold, siger Pento i KWN-interviewet.

Rick Rule er på samme side (her), hvor han siger, at krigen mod opsparerne nu vil vare minimum indtil 2015, og at man bør eje noget som ikke kan forfalskes f.eks. guld og sølv. Han tror at befolkningens tillid til papirvaluterne vil blive lavere og at de derved vil blive presset ind i ædelmetallerne.

Nu fik jeg så set The Secret of Oz (her), og den handler primært om, at magten over seddelpressen skal væk fra centralbanken, som jo er ejet af bankerne, og tilbage i hænderne på folket. Dem som styrer pengemængden styrer det hele. I filmen gennemgåes USA's historie med centralbanker som er kommet og gået i løbet af årene. I et historisk perspektiv, er det sjovt at se, at Otto von Bismarck har sagt, at opdelingen af USA i Syd- og Nordstaterne før borgerkrigen var et resultat af at de europæiske banker var bange for, at USA ville blive for stærkt og dermed ødelægge de europæiske bankers magt. Lincoln ville have et samlet USA, men det var bankerne i New York imod, hvorfor de ville have 36 pct. i rente på lån til hans krig. Han begyndet derefter at trykke penge, de såkaldte green backs (dollars som var grønne på bagsiden) som han kunne betale for krigen med.

- The death of Lincoln was a disaster for Christendom. There was no man in the United States great enough to wear his boots and the bankers went anew to grab the riches. I fear that foreign bankers with their craftiness and tortuous tricks will entirely control the exuberant riches of America and use it to systematically corrupt civilisation, Otto Von Bismarck.

Det er højst sandsynligvis konspirationer (og måske alment kendt) (se citat og kommentarer her), men jeg synes det lyder meget rigtigt, at Rothschilderne, som både sad på Bank of England og Bank of France foranstaltede borgerkrigen i en "divide and conquer"-taktikt. Bank of England støttede Nord og Bank of France Syd. Hele problematikken med centralbanken bygger på, at staten i dag låner pengen af centralbanken, som er ejet af bankerne. I The Wizard of Oz taler forfatteren ifølge flere fortolkere, om at magten over pengemænden skal tilbage i hænderne på folket. Dvs. at staten kan trykke penge, ligesom Lincoln gjorde, uden at skulle låne dem af centralbanken. I dag kan bankerne styre om der skal være inflation, deflation, boom eller depression, og de kan derved opkøbe dine aktiver for pennies on the dollar, hvis det er det de vil.

Det her indlæg kunne blive alenlangt (Ron Pauls bog End the Fed bør jeg også se at få læst) (og læs mere om emnet her), men jeg vil stoppe med Henry Fords klassiske citat:

- It is well that the people of the nation do not understand our banking and monetary system, for if they did, I believe there would be a revolution before tomorrow morning, Henry Ford.

torsdag den 26. januar 2012

Lave renter til sent i 2014 ændrer billedet

Så var helikopter Ben igen ude og understøtte aktierne med en kommentar om, at den amerikanske centralbank vil holde renterne nær nul frem til sent i 2014 fra tidligere midt i 2013.

Det gav et gevaldig boost til ædelmetallerne, hvor guldet steg cirka 50 dollar på en time og sølvet steg en dollar på en time. Mineaktierne, som ellers har været noget presset i den seneste tid, blev løftet endnu mere. Guldmine EFT'en (GDX) steg 6,7 pct. og junior guldmine EFT'en (GDXJ) steg 7,6 pct. mens sølvmine EFT'en (SIL) måtte klare sig med 4,7 pct.

Gary har været ind og ud af markedet nogle gange siden den 15. december, hvor han mente, at bunden i guldet var sat. Guldet har siden også brudt den tidligere bund omkring de 1535 og nåede i slutningen af december ned i 1523 dollar. I går efter meddelelsen fra Ben Bernanke gik Gary ud af sin dollar position (UUP) og 50 pct. i ind i GDX, hvor han i aftenrapporten pointerede, at volumen var meget høj, hvilket sammen med stigningen signalerer at markedet har anerkendt en fundamental ændring. Han skriver yderligere, at det kan se ud som om guldet er på vej ind i en mellem lang cyklus hvor man kan holde positionerne længere tid end hvad har været tilfældet de seneste fire måneder. Det vil endeligt blive bekræftet ved at dollar-indekset bryder ned igennem 79,22. Gary skriver i kommentarerne at han måske vil supplere i GDXJ og SIL i dag. Personligt tror jeg at vi vil se mere fremgang i de følgende dage, i hvert fald hvis man skal tage udgangspunkt i hvad uran-sektoren gjorde sidste uge, hvor den startede mandag med et pænt hop til en del af minerne, hvor de andre så fulgte senere. Jesse fra Jesses Cafe Americaine tror, at udviklingen i går i guldet ligner den fra august, hvor vi var på ca. samme niveau, men hvor vi så endte ca. 200 dollar højere inden en måned (her).

Med hensyn til det generelle aktiemarked, så tror Gary at vi enten får et run away move eller også er dette et fake move, som vi så blive kørt ned igen.

Uran-sektoren er som tidligere beskrevet begyndt at røre på sig. Den er dog ikke fulgt med ædelmetallerne op i går, hvilket jer er lidt i tvivl om hvordan man skal tolke. Men det skal nok bare tolkes sådan, at hedgefonde og tradere generelt har set et bedre set up i ædelmetallerne og defor flyttet fokus derhen. Jeg tror stadig der kan være fine stigninger tilbage i denne sektor i 2012, hvilket er i tråd med Tichendorf, som vil vente med at købe uran-aktier før han har set hvordan de klarer sig når de falder. Hans succeskriterie, er, at de falder på en ordentlig måde, dvs. tilbage til trendlinjer og støtteniveauer og ikke alt for kraftigt, hvor man i så fald kan have nogle niveauer man kan handle ud fra. Hans retningslinjer for handler og generelle money management er helt sikkert værd at studere og efterfølge, hvoraf man kan høre nogle af dem i dette lidt langtrukne interview om uran-sektoren (her). Her er et interview fra Energy Report om, hvorfor de smarte købte uran-aktier for noget tid siden (her). Her er en som handler ind og ud af Dension Mines og Uranium One, når den ene aktie kommer for langt foran den anden (her).

Links og andet godt

Her er en lang youtube-video som hedder The Secret of OZ af Bill Still, som tager udgangspunkt i bogen The Wizard of OZ, som skulle være en hentydning til bankernes griskhed og penge som bliver bakket op af guld og sølv etc. Har ikke set den endnu, men der er også en masse god historie med, så på den baggrund kan man godt se den (her).

fredag den 20. januar 2012

Uran-aktier on the run

Uran-aktierne er begyndt at røre på sig. Det startede i mandags, da USA havde lukket, og Denison steg 19 pct. i Canada. Som man kan se er mange af uran-aktierne fortsat op her i de efterfølgende dage. Det bliver nu spændende, at se om det er bare er et dead cat bounce og et fake move eller om det er et bæredygtigt move. Generelt om nedenstående aktier kan man sige, at de alle er i nærheden af den seneste top, hvilket kan skabe lidt midlertidig modstand, men at væksten i volumen er et positivt tegn og at de er over 50 dages MA.

Denison Mines (NAS:DNN) steg tirsdag til over den tidligere top og 23,6 fibonaccien i 1,68 og den har så siden fungeret som støtte. Yderligere støtte findes i 200 dages MA, som også ligger lige i det område. Det vil sige, at et køb i det område kan være en mulighed, en anden mulighed er et gap fill ned i nærheden af 1,6.
Global X's uranminer (AMEX:URA) er kommet til den tidligere top, som måske kan danne noget modstand ellers kan 200 dages MA, som ligger en smule højere også skabe noget modstand.
Uranium Resources (NAS:URRE) er også kommet til den seneste top og det bliver nu spændende, at se hvordan aktien klarer den. Der har tidligere været ok støtte omkring 1 så det kan være et sted man kan samle den op. Hvis man kigger på volumen ligner det lidt det mønster man så i september 2010.
Cameco (NYSE:CCJ), som er kæmpen inden for sektoren, ligner meget de andre aktier, idet den er kommet til den tidligere top. Yderligere er den også stoppet lige ved 200 dages MA. Dvs. scenaeriet er enten over 200 dages MA eller et gap fill til ca. 20,4.
USEC (NYSE:USU), som jeg tidligere har nævnt som en lottokupon, steg lige til 50 pct. fibonaccien, men er siden faldet noget tilbage. Det kan være niveauet her fra 1,4 til 1,5 kan skabe noget støtte til en tur videre op.
Links og andet man bør læse
Numuras take på guldmineaktierne. Regnet på P/E værdi er vi nede omkring 2000, hvor bullmarkedet i guld begyndte (her).
En artikel fra Zerohedge, som viser at man kunne have "lavet" 2160 pct. eller 37 pct. om året siden 2001, hvis man var gået lang om aften US-time (PM-fix) og kort om dagen (AM-fix) (her).

tirsdag den 20. december 2011

Måske start på en ny C-wave

Gary tror vi i sidste uge nåede til bunden af B-waven ned, og at vi nu går ind i den voldsomme C-wave, som kan bringe guldet til 7000-20.000 dollar i løbet af efteråret 2014. Han skriver dog også, at i det scenarium vil et brød koste 20-50 dollar, så hvis du tjener på din guldposition, så skal du aflevere dem igen, så snart du skal købe dagligvarer og benzin. The give away, var i hans optik, at både SPX og olien ikke blev ramt så hårdt af den stigende dollar, så han mente at dollarens tur over 80, bare var et fake out for at få vendt positionerne. Yderligere var sentiment på guldet tilbage på niveauer, hvor sandsynligheden for en tur op er meget stor. Det vil med andre ord sige, at køb på nuværende niveauer svarer til at købe guld i oktober 2008 og så lidt til, fordi vi nu går ind i mania-fasen, hvor de private investorer også vil flokkes om guldet. Gary mener også at CRB-indekset (råvareindeks) har bundet samtidig med guldet, hvilket vil betyde at alle råvarer vil stige herfra, hvorfor man jo også kan forsøge at hedge sit benzin og madforbrug (min holdning). I dagens rapport, mente Gary, at vi ville få en vending i aktiemarkedet i dag, og ja det gjorde vi så også. Han venter, at vi skal til 200 dages MA i 1260, dvs. der er faktisk ikke så langt lige nu. Gary er pt. 75 pct. inde i GDX med et stop i 51 dollar.

Torsdag i sidste uge (samme dag som Gary) var Turd ude og sige, at han troede at vi havde en bund i guld og sølv (her). I min sidste post glemte jeg helt at nævne, at Turd havde skrevet om de negative lease-rates på guldet, som normalt er et signal på at der ville komme en tur ned, idet bankerne kan låne guld og tjene 0,5 pct. i rente og så sælge det (der var en negativ lease rate på 0,5 pct.). Turd underbygger sin bottom-calling med, at lease raten har bundet. Turd skrev i går (mandag) (her), at han troede at tirsdag ville blive en happy tuesday, idet der har været slaughter i løbet af den sidste uge, og at the Evil Empire sandsynligvis ville dække over deres ny short-positioner i COT-rapporten, som måles tirsdag og publiceres fredag.

Her kommer en gennemgang af de mest interessante interviews fra King World News (KWN). En af mine favoritter er Jim Rickards, som altid giver et godt interview med gode forklaringer på hvad han tror kommer til at ske. I dette interview (her) siger han, at ECB først vil tænde for seddelpressen når de ser deflation, hvilket ventes i første kvartal 2012. Både USA og Kina er interesseret i en stærk euro for at kunne øge eksporten, hvorfor Jim første forventer en ny omgang kvantitative lempelser i (QE3) når EURUSD-krydset er under 1,30. Egon Von Greyerz siger igen, at valutaerne vil blive værdiløse og at der vil komme hyperinflation sammen med en depression, hvilket betyder at der vil være mange sultne mennesker, hvilket igen fører til sociale uroligheder. James Turk kører lidt videre på MF Global-skandalen, hvor han siger at man ikke kan stole på nogen modpart, ikke din mægler, ikke din bank, ikke finans- og børstilsyn og ikke børsen (her). Det bliver til et tab af tillid til markedsstrukturen som medfører et fald i den økonomiske aktivitet. Ligesom der også vil være et fald i levestandarden efter ødelæggelsen af finansielle aktiver. Den ene dag vil du have værdifulde papiraktiver og den næste kan de være værdiøse som følge af modpartsrisiko. Man kan se den manglende tillid i den faldende volumen på både råvare-og aktiebørserne, og det ventes først at vende når folk finder ud af at det er en måde at komme ud af papirvalutaen på. Han venter også et "fear event" som vil få folk til at købe ædelmetaller for at få sikkerhed. London Trader siger, at vi har været vidne til en historisk bund i guld og at store købere af guld forbigår Comex og går direkte til guldmineselskaberne (her). Normalt sælger guldminerne til bullion banks (investeringsbanker) som så gearer guldet op til 100 gange i papirmarkedet. Der er så store problemer med at skaffe fysisk guld nu, at de store købere begynder at tilbyde forward-kontrakter til mineselskaberne med betaling nu og levering om 12 måneder.

Her kommer også lige et længere indlæg fra FOFOA-bloggen om MF Global, og hvad det betyder for fremtiden (her). Det korte af det lange, er, som tidligere sagt, "he who panics first panics best" og Jim Sinclairs "Take care of yourselves, because nobody else is gonna do it for you. Have what you own, otherwise you don't own it". Det vil sige køb fysisk, og du kan ikke vente på de første signaler på panik, for så er de store spillere allerede løbet med alt fysisk ædelmetal.
Her er en sjov artikel på dansk, som omhandler risiko blandt andet forbundet med aktiehandel (her). Der står blandt andet, at de forsigtige køber og sælger for sent, mens de risikovillige køber og sælger for tidligt.

Grafer
Guldet er kommet lidt tilbage fra bunden lidt over 1560, men som Trader Dan siger, så er vi på ingen måde ude af skoven endnu. Mange tekniske signaler er negative, hvorfor mange vil forsøge at sælge rallies (her). Hvis man kigger på grafen, kan man se, at vi i dag nåede til 200 dages MA og den lange trendkanal, så det kan også give noget modstand.
Vestas kan stadig karakteriseres som en faldende kniv. Det man kan hænge sin hat på i dag, er at vi er nået til bunden af den røde kanal, og at RSI'en er dykket lige under 30, hvilket plejer at give et bounce. I dag var der også solide stigninger til solcelleproducenterne (f.eks. First Solar), hvilket måske kan smitte af på nogle af de andre producenter af udstyr til produktion af grøn energi, som f.eks. Vestas. I dag lå Merrill Lynch og JPMorgan også i top på købslisten. Jeg tror ikke at de køber, men det kan være at de er i gang med at lukke shorts. Man kan købe nu eller i nærheden af bunden af kanalen, men problemet er ligesom med guldet pt. at vi er under mange glidende gennemsnit og at alle som handler ud fra TA derfor vil shorte en sådan aktie. Så det er uden tvivl klogest at vente på, at vi får ryddet nedjusteringen af ordreindgangen af vejen, og så må man være ligeglad med at man måske misser de første 10-20 pct. Alternativet kan være at man mister 100 pct.
Sølvproducenten First Majestic er fortsat presset, men man kan se på grafen, at så snart sentiment ændres en lille smule til den positive side så stiger den massivt. Det positive ved grafen, er, at stigning i slutningen af sidste uge kom under voldsom høj volumen. Vi er også over 50 dages MA og lukket i højeste niveau for december, så alt i alt ganske positivt.
Global X Silver Miners (SIL) blev holdt tilbage af de forskellige trendkanal. Seneste har det været den sorte faldende linje. Ligesom med ovenstående graf, kan man se, at man kunne være kommet ud hvis man panikkede da den gik igennem den grønne stigende trendlinje. Der er ikke noget sindssygt positivt at sige om denne graf, andet end at RSI'en laver en højere bund.
Silver Corp. har også været max presset efter turen til 10 dollar. Jeg ville godt turde købe en portion i nuværende leje omkring 6,36 med stop i 6 eller måske 5,86. Til forskel for Vestas har man her en idé om hvor man bør sætte stoppet. Det er dog stadig ikke en graf man klapper i hænderne over, men jeg tror fortsat, at virksomheden vil klare sig godt i fremtiden.
FLSmidth er kommet til bunden af sin faldende trendkanal og det spike op derfra er ganske positivt, og jeg tror vi kan få en tur til minimum toppen af kanalen. Men som alt andet, så vil det jo i høj grad være dollaren som styrer råvarepriserne og aktiemarkedet, som også afgør retningen for FLS. Mange tror på stigende kobberpriser hvilket også plejer at have en positiv afsmitning på FLS-aktien, så casen er i orden.
Fødevareproducenten Sino Agro Food (SIAF) er også bare faldet og faldet og er i skrivende stund i 41 cent. Jordanfonden tilskriver nedgangen til shortere (her). Jeg går fortsat ud fra, at det jeg skrev for en måned siden om selskabet holder (her). Hvad der dog er vigtigt at bemærke er den voldsomme stigning i omsætningen her de seneste dage, det kan betyde en bund, så et spekulativt langsigtet bet på nuværende niveau vil ikke være helt åndssvagt, tror og håber jeg.
Guldproducentnen Semafo har også fået læsterlige tæv på det seneste, men de seneste dages udvikling med stigninger under meget høj volumen tyder meget positivt. Derfor vil jeg trods den lidt kedelige graf slå et slag for dette selskab, som også kan købes på Stockholm-børsen.
Var lige forbi New Gold (NGD) og de har også en voldsom volumenvækst i dag. Med en stigning må det betyde købsinteresse eller shorts som lukker deres positioner. Alt sammen gode indikationer for fremtiden for aktien og sandsynligvis også for sektoren.
Personligt tror jeg ligesom Gary, at vi får et Santa Claus-rally, men spørgsmålet er jo lige hvor meget der er tilbage i det. Og dem som vil bottom picke er det jo altid fornuftigt at gøre det op mod nytår, hvor folk er i gang med skattesalget af deres tabsgivende positioner. Hvis fremgangen fortsætter kan det dog være, at der er andre som kommer dig i forkøbet.

torsdag den 8. december 2011

Hvad bringer fremtiden - Doom eller gloom?

What to look out for!
Da vi i fremtiden sikkert løber ind i en del dage som sidste onsdag, hvor seks af de ledende centralbanker valgte at sænke renten på dollarlån med 50 basispoint, så vil det være godt hvis man lige skriver sig bag øret, hvornår man kan vente sådan intervention igen. Den første første advarsel var, at prisen på Bank of America-aktien var meget tæt på at ryge under 5 dollar, hvilket betyder at de store institutionelle investorer bliver nødt til at sælge deres aktier, hvilket ville sætte pres på aktien samt andre aktier da det hele er forbundet. Det der uden tvivl var grunden til den kombinerede intervention var Standard & Poor's sænkede kreditrating på en lang række europæiske og amerikanske banker. James Turk skriver, at det var en af de franske banker som var ved at ryge i svinget (her), mens andre taler om (kan ikke finde kilden) om, at vi var på kanten af en Lehman-situation gange 20!

EU-topmødet
Lige nu, afventer alle hvad der kommer ud af EU-topmødet, hvor ECB-topteknokraten Draghi tidligere i dag var ude og sige, at ECB ikke vil støtte obligationsopkøb hvorved bolden blev sparket over til EU-toplederne. Senere på aftenen var tyskerne så ude og dementere rygter om en kombineret fond mellem ESM og EFSF og udstedelse af fælles europæiske obligationer. Det satte yderligere pres på de amerikanske aktiemarkeder, mens euroen sjovt nok stadig holder sig på i nærheden af 1,3350, mens den har været under 1,33.
Af de ting jeg har læst, ser det ikke ud til at tyskerne kan lade euroen bukke under, så derfor bliver de nødt til at trykke penge og købe sydeuropæisk statsgæld. Spørgsmålet er jo lige om det sker nu. Der er tonsvis af frygt i markedet og fraværet af en løsning eller bare et quick fix vil uden tvivl vælte markederne.
Problemerne ved EU, IMF og andre af de overnationale organisationer bliver berørt i denne informative artikel, som selvfølgelig peger på at overdreven statsgæld altid fører til money printing, idet folkevalgte politikere altid vælger et quick fix, for at beholde magten. Det fører så til hyperinflation og recession på samme tid, som vil destruere den kreditbaserede velstand som er bygget op over de seneste årtier. For at bevare din velstand bør du ifølge forfatteren Egon von Greyerz have store dele af din aktiver i fysisk sølv og guld. Artiklen er her.

Doom og mere doom
Det hele er meget dystert og alle synes meget nervøse for hvad der kommer til at ske. I løbet af ugen var der blandt andet denne artikel på Zeroghedge om UBS' Larry Hataway, som sagde at alt andet end et fix af euro-samarbejdet (gældsproblematikken) vil skabe en katastrofe, hvor de bedste investeringer vil være fysisk sølv og guld, dåsemad og våben. Læs her.
Turd er torsdag aften også ude og mane til forsigtighed (her), idet han frygter at 1705 i guldet bliver taget ud, hvilket blandt andet er 50 dages MA. Han frygter en tur til 1550 hvis 1680 ryger. Noget af det som frygtes at presse prisen på guldet er rygter om fælles salg blandt BIS, BOE og the Fed (her). Turd kommer i samme post også ind på MF Global-skandalen, hvor der også frygtes et stort systemisk crash, idet derivatejerne er dem der står forrest i køen når konkursboet skal opgøres. Det er endda foran kontohaverne, hvorved vi er tilbage til Wall Street stjæler dine penge/aktiver og køb fysisk. Han er dog ikke fuldstædig sikker i sin sag, og man skal nok lige tage det hele med et gran salt, men jeg tror det for nuværende er sundt ikke at stole på hverken banker eller politikere. Eller i hvert fald være klar over sammenhængen mellem de to institutioner, hvilket fører til at bankerne ikke kan gå ned, da det vil vælte hele systemet.
Oven i alt ovenstående har vi en konflik med Iran som rykker tættere og tættere på en decideret væbnet konflikt. Seneste nyhed fra den front er, at Iran har sjålet et amerikansk spionfly. Det fører selvfølgeligt til, at man ser termen WW3 mere og mere.
Gary har været ind og ud af GDX og SLV flere gange her på det seneste og lige efter åbningen i dag solgte han igen, idet han ikke kunne lide den store volatilitet. Guldet var kortvarigt i 1762 og endte dagen omkring 1710. Guldet lå nogenlunde stabilt efter den koordinerede nedslagtning fra centralbankerne, mens det som tidligere nævnt gik hårdest ud over de amerikanske indeks og derfor også GDX. Så vidt jeg kan forstå er han nu oppe på 3000 abonnenter, som alle betaler 200 dollar om året, hvilket må give ham 600.000 dollar om året i indtægt. Det høje antal har også gjort, at han nu opfordrer abonnenterne til at sætte en trade trigger i stedet for stop loss, idet bankerne kan finde på at sælge et givent aktiv ned for at udløse en masse stop loss. Så for at køre det "stealth" opfordrer han altså til at bruge trade triggers. Gary er nu bange for, at aktiemarkedet er på vej ind i det endelige fald som bliver frem til efteråret 2012, mens guldet er på vej ind mod sin B-wave bund, som ventes i starten af foråret. Han holder dog også døren åben for meldinger fra ECB i morgen (fredag).
The Fundamental View tror at vi snart får en stor bevægelse i sølvet, om det bliver op eller ned er så lige spørgsmålet. Han hælder mest til ned, idet han har lavet en sammenligning med 1980-turen til 50 dollar og tiden derefter. Læs mere her. Så vidt jeg ved er Elliot Waverne også af den opfattelse, at vi skal ned til starten af tyverne i sølvet før vi skal op igen.

Som Gary og mange andre siger, så skal man bruge tiden når der ikke sker noget eller når man har sin position til at afsøge nye steder at placere sine penge. Det har Tischendorf blandt andet gjort, hvor han ligesom Gary mener, at nanoteknologi kan være et af de nye vækstcentre. Læs her.

Grafer
Jeg fik jo ikke postet nogle grafer sidste gang, så her kommer lige nogle hurtige. Lige siden bunden i oktober har det været et smart træk at shorte SPX når det kom over 200 dages MA. Så man bør nok være opmærksom næste gang den kommer i nærheden. Mit bedste bud, er, at det vil blive med et gap op over den. Måske kan det allerede bliver i morgen eller på mandag, alt efter hvad EU-toplederne finder ud af. At euroen ikke er røget helt i hullet er en af grundene til, at jeg er nogenlunde fortrøstningsfuld, og at jeg derfor nok vil holde lidt igen, hvis vi får de ca. 1265 at se igen.
Guldet bliver indtil videre holdt af vimplen. Ellers er det som tidligere nævnt 1705 og 1680 man skal holde øje med. På upsiden vil et brud af 1800 og 1820 være gode tegn, men som lang i guldet er man oppe imod nogle tunge spillere med uendelige midler.
Turd og et hav af andre folk er negative på sølvet, men jeg synes nu, at den opadgående trendkanal ser ganske indbydende ud. Om det er det rigtige tidspunkt at købe på, er så lige spørgsmålet. Hvis 31 ryger, så hedder den nok 30 og derneæst 28.
GDX er nået lige til bunden af en gammel trendkanal, som dog ikke har været overholdt til punkt og prikke. Hvad der også taler for at vi måske er færdig med denne korrektion, er at GDX'en er kommet til 50 pct. fibonaccien. Så en tur op herfra vil være et positivt signal.
Konklusionen på det hele må være, at det er bedre at være safe than sorry. Det er til trods for, at jeg tror vi/junkiemarkedet får et fix på en eller anden måde i nærmeste fremtid. Så hvis man vil sælge, så "sell into strength". Det faktum at alle snakker doom, er måske også en indikator på at det ikke kan blive så meget værre. Selv om jeg nu er helt sikker på, at det kan blive meget værre, hvis først bankerne begynder at ryge i svinget.

fredag den 2. december 2011

The fed just bailed out the world

Overskriften var en twitter-update fra Zerohedge efter den koordinerede indsasts hvor seks af de største centralbanker gik sammen om at sænke renten på at låne dollar. Det løftede aktiemarkederne med adskillige pct., som et par timer forinden havde fået et skud epo efter den kinesiske centralbank havde sænket bankernes reservekrav med 50 basispoint. Så det har været en meget begivenhedsrig uge på finansmarkederne og SPX har på de første fire dage kvitteret med en fremgang på 7,5 pct. og gold bugs indekset (HUI) er steget over 10 pct. (GDX steg over 7 pct. onsdag). Alle skriver om (se denne artikel fra Bloomberg) hvor undervurderet mineaktierne er, det være både i forhold til p/e, som i øjeblikket ligger i nærheden af 17, hvor gennemsnittet for de seneste fem år ligger i nærheden af 37, samt i forhold til prisen på guld og sølv.

Gary er lang GDX og SLV og har været de i over en uge nu. Han mener fortsat, at det er dollaren som styrer og at aktiemarkederne nok skal have et par dage med konsolidering før det næste skridt op. Han venter, at SPX i hvert fald når 200 dages MA i 1265, men hvis dollaren går i hullet så taler han også om maj-toppen i omegnen af 1370.
Turd har ikke været helt klar i mælet angående ædelmetallerne, men er i går blevet mere positiv på dem. Han har et mål på 2250 for guldet næste år, og han skriver at sølvet sidder fast i en vimpel som går fra bunden i 2008 og fra toppene fra i år, så det vil pt. sige 25-39 (se her). Han var dog mere positiv efter COT-rapporten, som viste et fald i spekulanter med lange positioner, hvilket han tolkede som positivt for den fremtidige færd (her). Det er så modsat af hvordan Trader Dan tolkede det, idet han skrev, at metallerne ikke kan få rigtig fart på uden spekulative penge, men som Turd siger, så kan de jo komme til senere (her). Andre emner som har været lystigt diskurteret i den seneste tid har været MF Global-skandalen, hvor vi vist i øjeblikket er oppe på 1,2 mia. dollar som kontohaverne ikke kan få fat i, og af en eller anden grund er flere af dem vist dukket op hos JPMorgan i London, se her hos Jesse fra Jesses Café Americain, som har skrevet rigtig meget om sagen (lidt mere her). Dette er endnu et eksempel på at man kun skal have aktiver og værdier uden modpart, dvs. for eksempel fysisk guld og sølv. The power that be (TPTB) vil stjælpe dine penge/aktiver fra dig så længe du har nogle, og pt. er inflationen for lav til at sjæle ad den vej, så nu gør de det ved højlys dag, og ingen bliver retsforfulgt. Nu vi er i hjørnet med konspirationer, så åbner jeg lige for en af de populære, nemlig at Goldman Sachs (the Vampire Squid) styrer verdenen. Det har der været skrevet stolpe op og ned om mange gange, men den har fået ekstra grobund efter teknokraternes indtog i Europa. Her har de to gange Mario, både ECB-chef Mario Draghi og den italienske efterfølger til Berlusconi, Mario Monti (three card monty, som Gerald Celente kalder ham) forbindelser til Goldman Sachs. The plot is thickening... Læs denne gode artikel fra The Independent om emnet. En anden måde de kan sjæle vores penge på, er gennem de gearede produkter, hvor Derixion i dag har ændret gearing fra 2 til 3 gange GDX på deres NUGT. Et tænkt eksempel kan været, at de ændrer gearingen fra 3 til 30 gange og så lukker den så snart vi når 3 pct. på en dag. Der er også en krig mod Iran som banker på, hvis vi mangler noget til at fjerne fokus fra gældsproblemer og stigende oliepriser etc.

Tilbage til forvetningerne til sølv og guldet. James Turk som kører Free Gold Money Report, var i mandags tilbage med en opdatering af trading siden (her). Jeg tror hans stops blev ramt efter Standard & Poor's sænkede sin kreditvurdering på en lang række amerikanske og europæiske banker. Men han timede det også ganske fint denne gang, selv om vi slet ikke er fri. Vi skal først over 33 og dernæst over 35 før folk tør føle sig mere sikker i sølvet. På den lidt længere bane tror han på 70 dollar i sølvet på kortere tid end det tog at komme fra 18 til 50, hvilket var ca. 8 måneder (her).
Eric Sprott har skrevet dette (her) brev til sølvproducenterne, hvor han beder dem om at beholde noget af deres kapital i sølvet, istedet for at sælge det for papirpenge, som mange jo forsøger at undgå netop ved at købe guld og sølv samt mineaktier. Her er lidt fra Rick Rule om guld-manien i 70'erne, som er den største han har set. I forbindelse med den amerikanske centralbanks bail out af Europa, siger han, at det bare udskyder det uundgåelige. Med andre ord sparker de dåsen lidt længere ned af vejen, og han fortsætter med, at der er to produkter af en verden med højtgearede gældsplagede lande og banker og det er at trykke penge (inflation) eller statsbankerot. Han mener begge er positive for guldet (win/win). Så tager vi lige den sidste af de store Sprott-gutter med, John Embry, som spår at sølvet kan blive fordoblet i løbet af en forholdsvis kort periode (her).
Marc Faber er mere tilbageholdende og siger, at der er risiko for et kollaps i Kina, men at det ikke er sikkert at aktiemarkedet vil kollapse, idet de også vil trykke penge, ligesom han også venter QE3 og fremefter i USA (her).
En anden mand man bør lytte på er Jim Rickards, som for under en måned siden udgav bogen Currency Wars. Hvis man har tid bør man lytte til denne (her) pod-cast, den er spækket med information om den globale økonomi, et kollaps i Kina med en BNP-vækst på helt ned til 3 pct. og IMF's SDR (special drawing rights) som vil blive verdens nye reservevaluta.
For peak-råvarefolket er der også dette (her) 71 minutter lange foredrag med Chris Martenson, hvor han kommer ind på sine teorier om at det bliver meget sværere/dyrere at fremskaffe råvarer i fremtiden, bl.a. pga. stigende oliepriser og sværere tilgængelighed. Det er ganske underholdende og tiden værd, især hvis man ikke har set hans crash course.

Uran-aktierne har fået tæv, men vandt noget af de tabte tilbage i går. Denne artikel giver en ok gennemgang af hvorfor man bør købe uran-aktier, selv om de ikke kommer ind på betydningen af BHP's Olympic Dam, som ventes at producere 19 mio. ton uran om året.

Nu fik jeg ryddet lidt op i mange af de links, som jeg gerne lige ville have bearbejdet, og så må min egen bearbejdning og forventning til markedet komme i løbet af weekenden.